Jagten påøget effektivitet

Lønstyringen på det offentlige område tabes som følge af decentralisering, konkluderer OECD

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis den offentlige sektor skal effektiviseres, kræver det nye lønsystemer, der ikke bygger på anciennitet. Det er i grove træk trenden inden for den offentlige sektor i 19 lande, konkluderer OECD - Organisation for Economic Co-operation and Development - i rapporten Trends in public pay in OECD countries, 1995.

Men omvendt betyder kravet om større effektivitet blandt færre offentligt ansatte, at det offentlige taber kontrol med lønudviklingen, fordi en stadig større del af lønnen fastsættes decentralt.

Organisationen har undersøgt lønsystemerne i de 19 lande, og debatten om mere fleksible og decentraliserede lønsystemer ligner til forveksling den hjemlige debat.

Man har privatiseret og afskediget offentligt ansatte for at mindske udgiftsniveauet, men det gør omstillingen endnu vanskeligere, fremgår det af OECD-undersøgelsen. Det er en hurtig løsning, men på længere sigt gør den ikke den offentlige sektor mere effektiv.

Det skyldes blandt andet, at den offentlige sektor i flere af landene også er et social- og arbejdsmarkedspolitisk instrument, der skal mindske arbejdsløsheden, og det gør det vanskeligt at øge effektiviteten.

Andre veje

OECD-rapporten anbefaler ikke et bestemt lønsystem, som systemet til at løse problemer i den offentlige administration med, men lønsystemet skal være mere fleksibelt af hensyn til effektiviseringsprocessen, understreger rapporten igen og igen.

En stigende del af lønnen i de 19 OECD-lande fastsættes decentralt, men ofte er der tale om individuelt fastsat løn for begrænsede grupper af lønmodtagere. Med andre ord er lønsystemerne tilpasset lønmodtagergrupperne.

I langt de fleste lande er anciennitetelementet en væsentlig del af lønsystemet. I de lande, der har begrænset de anciennitetsbestemte lønstigninger, viser det sig ifølge rapporten, at lønmodtagerne har forbedret deres avancementsveje og muligheder for forfremmelse og mobilitet inden for det offentlige, der i alle lande er den største arbejdsgiver.

Selv om dele af lønforhandlingerne er decentraliseret, har landene stadig rimelig kontrol over lønudviklingen. Blandt andet ved at der centralt fastsættes et bestemt niveau for lønudviklingen, hvorefter det decentrale led bestemmer, hvordan rammen udmøntes.

Præstationsløn

Landenes behov for at effektivisere og decentralisere beslutningsgangen betyder, at man mange steder søger væk fra de anciennitetsbestemte lønsystemer. 'Udsigten til forbedrede karrieremuligheder og udsigten til øget løn som betaling for begrænsninger i anciennitetslønsystemet ser ud til at give den enkelte lønmodtager mere i løn på længere sigt', hedder det i rapporten.

De nye lønsystemer anvender i stedet kvalifikationer, rekruttering og jobudvidelse som grunde til at fastsætte lønnen, der dermed bliver mere præstationsbetinget.

OECD-rapporten konkluderer, at de ændrede lønsystemer påvirker decentraliseringsgraden i løndannelsen. Men uanset hvilke modeller landende anvender for at reducere de offentlige udgifter og øge effektiviteten, medfører det et tab af kontrollen med lønudviklingen i den offentlige sektor.