EU-kommissionens politik på uddannelsesområdet op mod år 2000 lanceres i en ny hvidbog om uddannelse og erhvervsuddannelse med titlen: 'På vej mod det kognitive samfund'. Titlen er besnærende, al den stund, at vi befinder os i Det Europæiske År for livslang uddannelse. Ikke desto mindre møder hvidbogen stærk kritik fra mange sider, og det er tvivlsomt, om kommissionens forslag bliver vedtaget i den sidste ende.

Kommissionen har ellers lagt op til en opprioritering af uddannelsesområdet i erkendelse af, at uddannelse er et vigtigt europæisk råstof i den fremtidige konkurrence på verdensmarkedet, og at uddannelse er et blandt flere midler til at undgå en opdeling af samfundet. Uddannelse kan modvirke den sociale udstødning af såvel unge som ældre, som i stigende grad præger Europa i dag. På den led har kommissionen i hvidbogens indledende analysedel fat i relevante problemstillinger.

Kommissionen har lagt op til en opprioritering af uddannelse og erhvervsuddannelse i hvidbogens analysedel. Selv om den ansvarlige kommissær for området, den tidligere franske premierminister Edith Cresson, ved præsentationen udtalte, at det var bevidst, at vægten var lagt på erhvervsuddannelserne, er det et af de forhold, Danmarks Lærerforening beklager.

Det er ikke, fordi vi mener, at EU skal have mere at sige på den almene uddannelse. Snarere fordi kommissionens løsninger på de sociale problemer i Europa i dag ikke kan findes alene ved specielle foranstaltninger for dem, der er droppet ud af uddannelsessystemet, men lige så meget ved en satsning på den almene basisuddannelse. På europæisk plan forlader cirka 12 procent af de unge uddannelsessystemet efter endt basisuddannelse, og flere europæiske storbyer oplever efterhånden tilstedeværelsen af autonome ungdoms- og subkulturer samt tilhørende social udstødning og kriminalitet.

Selvom kommissionen i hvidbogens analysedel har fat i rigtige og nærværende problemstillinger, er det som om, der snarere lægges op til symptombehandling end forebyggelse. DLF beklager (i et brev, som blev sendt efter sidste hovedstyrelsesmøde. Redaktionen ), at der ikke nærmere analyseres, hvilke ændringer i den almene uddannelse der kunne være medvirkende til at løse problemerne.

Til trods for flere positive, progressive og anerkendende ord om lærernes og uddannelsessystemets betydning er hvidbogens uddannelsessyn for snævert og markedsorienteret. Uddannelse betragtes mere som en vare på det europæiske plan, der skal gøres omsættelig til almen konsumering.

Dette betyder blandt andet, at kommissionens overvejelser over, hvilke initiativer der skal iværksættes, sammenblander traktatens to artikler 126 og 127 om henholdsvis uddannelse og efteruddannelse uden at gøre det klart, hvad det juridiske grundlag er for de enkelte forslag. Dette forhold vender Danmarks Lærerforening sig klart imod, da vi ønsker at fastholde EU's begrænsede kompetence på den almene uddannelse.

Indsatsområder

Kommissionen fastlægger fem indsatsområder:

1) Tilskynde til tilegnelse af ny viden

2) Tættere forbindelse mellem skole og virksomhed

3) Bekæmpe udstødelse

4) Beherske tre fællesskabssprog

5) Lige behandling af fysisk investering og investering i uddannelse.

Kommissionen stiller en række forslag inden for hvert af de fem områder. Her nævnes kun de vigtigste, der har Danmarks Lærerforenings interesse:

- at alle elever efter endt basisuddannelse (folkeskolen) skal kunne bruge to fællesskabssprog aktivt og efter gymnasiet tre. Det er kommissionens opfattelse, at hvis undervisningen forfølger ikke nærmere specificerede standarder, vil den kunne mærkes eller 'belønnes' som en særlig euroklasseundervisning.

DLF kan imidlertid ikke tilslutte sig en europæisk standardisering eller certificering. DLF gør det klart, at det er et nationalt anliggende at planlægge, gennemføre og evaluere fremmedsprogsundervisningen.

- at der oprettes en slags 'ny chance-skoler' for de unge, der er droppet ud af uddannelsessystemet. Undervisningen skal ske i partnerskaber med private virksomheder og indrette sig meget efter de lokale forhold. Meningen er, at de unge efter endt uddannelse, via partnerskabet, også har et efterfølgende job.

Ved lanceringen af hvidbogen i Bruxelles blev dette forslag af kommissær Edith Cresson gjort til et af de helt centrale. Hun gjorde specielt opmærksom på den situation, der er ved at udvikle sig i flere forstæder til europæiske storbyer, hvor autonomi og kriminalitet blandt de unge er en social trussel mod samfundet.

DLF skal ikke afvise, at der kan være behov for en slags specialindsats på området, men beklager, at der ikke ofres nogen overvejelser på, hvordan den almene undervisning kan være med til at forebygge denne situation. Kommissionen burde også have forstået at iværksætte et forskningsprojekt, der kunne bidrage til større viden på området.

- at den enkelte, såvel som virksomheder, gennem ændringer i skattesystemet tilskyndes til mere efter- og videreuddannelse. Forslaget er meget ukonkret og må gøres til genstand for forhandlinger med organisationerne, hvis det skal fremmes.

Gennemføres næppe

På erhvervsuddannelsesområdet, der er den største del af hvidbogen, foreslår kommissionen blandt andet, at der skabes mulighed for en europæisk lærlingelov. Hensigten er at definere centrale kundskabsområder og indføre et personligt 'kvalifikationskort', der løbende skal jourføres.

Kommissionen lægger også op til et transnationalt fleksibelt system til anerkendelse af ikke-formelle kvalifikationer. Der har tidligere været forslag fremme i den retning, men de er ikke blevet til noget. Det lykkes næppe heller denne gang, ikke mindst fordi det er tvivlsomt, om kommissionen holder sig inden for traktaten med disse forslag.

Det er et gennemgående problem i hvidbogen, at kommissionens forslag ikke relaterer sig til de enkelte artikler i traktaten. Almen uddannelse omfattes af artikel 126 og erhvervsuddannelserne af artikel 127. Kompetencemæssigt har EU begrænset indflydelse på almen uddannelse, men større indflydelse på erhvervsuddannelserne.

Kommissionen anvender artiklerne 126 og 127 i flæng, hvilket ikke alene er kritisabelt, men også gør det vanskeligt at forholde sig til de enkelte forslag. På den måde angiver kommissionen nemlig ikke, hvilke retsinstrumenter (direktiver, anbefalinger med videre) man agter at benytte sig af.

Når man sammenholder det med en bemærkning i hvidbogen om, at det bliver stadig vanskeligere at skelne mellem almen uddannelse og erhvervsuddannelse, kan man godt få den mistanke, at der ønskes en opblødning af de traktatmæssige begrænsninger i specielt artikel 126.

Fra foreningens kontor i Bruxelles har jeg kunnet følge hele tilblivelsesprocessen af hvidbogen, og DLF har derfor også kendskab til forslag, der ikke blev medtaget, angiveligt fordi de lå langt ved siden af traktatens bestemmelser. Der er derfor god grund til at være opmærksom.

Ud til høring

Kommissionen ønsker en debat om hvidbogen i de enkelte medlemsstater, hvorefter man til efteråret vil fremlægge konkrete forslag på de forskellige områder. Men kommissæren har travlt. Derfor har hun allerede iværksat nogle af hvidbogens forslag i form af pilotprojekter inden for rammerne af uddannelsesprogrammerne Sokrates og Leonardo. Det synes ganske uhensigtsmæssigt, fordi ingen på nuværende tidspunkt kan sige, om de enkelte forslag bliver vedtaget.

Beslutningsprocessen er lang og indviklet. Hvidbogen er nu oversendt til Europaparlamentet, der i realiteten har meget stor indflydelse på uddannelsesspørgsmål, idet det kan blokere kommissionens forslag.

Til maj vil hvidbogen blive behandlet i Undervisningsministerrådet, og lærerforeningen har løbende kontakt med det danske undervisningsministerium for om muligt at koordinere synspunkterne.

Hovedstyrelsen har behandlet hvidbogen på to møder i februar og marts på baggrund af oplæg fra Bruxelleskontoret og indstilling fra pædagogisk udvalg. Hovedstyrelsens behandling er mundet ud i en flere sider lang udtalelse, der skal anvendes over for EU, Undervisningsministeriet samt samarbejdspartnere.

Hovedstyrelsen har haft mulighed for at være rimelig tidligt ude, hvad der også er nødvendigt i den slags sager, hvor beslutningsprocessen i Bruxelles rent faktisk kører videre, mens der debatteres i de enkelte lande.

Hovedstyrelsens synspunkter er blevet koordineret med 12 andre uddannelsesorganisationer i Danmark på baggrund af oplæg fra Bruxelleskontoret, så der på den måde lægges mest mulig vægt i udtalelsen.

Bruxelleskontoret vil følge den videre behandling af hvidbogen i Bruxelles og på baggrund af hovedstyrelsens behandling søge at påvirke beslutninger om hvidbogens enkelte dele.

Kommissionen har endvidere en række andre uddannelsesinitiativer i støbeskeen, blandt andet om udvikling af europæisk software til brug i undervisningen og projekter til evaluering af kvalitet i undervisningen.

Hvidbogens danske udgave koster 85 kroner og er udgivet af Schultz Forlag.

Martin Rømer er Danmarks Lærerforenings faste repræsentant i Bruxelles.