Seminarierne blev pålagt at få praktikken til at hænge sammen med den teoretiske undervisning, da loven om læreruddannelse blev ændret for fire år siden. Alligevel føler mange lærerstuderende sig ikke kvalificerede til at møde i praktik. Især to elementer spænder ben for gode praktikforløb. Seminariernes undervisning har fortsat for lidt at gøre med den virkelighed, der findes i folkeskolen, og folkeskolens praktiklærere er ikke gode nok til at vejlede de studerende.

- Det kræver god vejledning, hvis vi skal blive bedre til at reflektere over vores undervisning. Vi skal være professionelle didaktikere, så vi er nødt til at øve os i at tale med kolleger om, hvordan vi sætter teorien ind i praktiske rammer, siger Mette Spodsberg fra Lærerstuderendes Landskreds, LL.

Hun understreger, at ansvaret for god vejledning ikke kun ligger hos praktiklæreren. De studerende må også selv sørge for at få noget ud af deres praktik.

- Hvis vi skal forbedre vores praksis, er vi nødt til at stille krav til praktikken, både til vores egen forberedelse og til praktiklæreren. Men det er svært at formulere de krav, når seminarierne ikke forbereder os på den virkelighed, vi skal ud i. Vi lærer for eksempel ikke at modtage den vejledning, som skal hjælpe os til at fåøje på de felter, som vi ikke selv kommer ind på, når vi underviser, siger Mette Spodsberg. Et andet problem er, at en stor del af seminariernes undervisning stadig er for videnskabsorienteret, mener hun.

- Mange faglærere underviser mere i fagets stofområde end i fagdidaktikken. Derfor får vi problemer, når vi skal i praktik, siger Mette Spodsberg, der studerer på fjerde år på Københavns Dag- og Aftenseminarium, KDAS.

- Mette Spodsberg ser gerne, at læreruddannelsen i højere grad bliver en didaktisk uddannelse. Det vil sikre en bedre praktik.

- Uden didaktik fokuserer vi udelukkende på at opleve eleverne. Derfor går vores overvejelser på, hvordan vi mon klarer at stå foran 20 elever som person. I stedet bør vi tænke på, hvordan vi skal gribe undervisningen an, siger Mette Spodsberg.

Ukendt land

Mens der skal en form for uddannelse til at sikre bedre vejledere, arbejder tiden for, at seminariernes undervisning vil tilpasse sig folkeskolens praksis. Det mener lektor Henni Krogh-Hansen, KDAS, som er med i et seks-årigt forskningsprojekt om udviklingen af de studerendes læretænkning under Danmarks Lærerhøjskole.

- Tidligere hed det sig, at praktik og teori burde hænge sammen, men det nyttede ikke at tro på den gode vilje, så nu står der i loven, at vi skal koble teori og praktik. Men det er ukendt land for mange af os seminarielærere, så vi har svært ved at finde ud af, hvad vi skal gøre, siger Henni Krogh-Hansen.

- Det har altid været nemmere for os at tale om teori, men takket være forskningen ved man meget mere om erfaringspædagogik, læreprocesser og voksnes læring end nogensinde før. Derfor øver mange seminarielærere sig allerede i at inddrage folkeskolens praksis i læreruddannelsen, siger Henni Krogh-Hansen. Hun erkender dog, at der stadig er en betragtelig del af seminarielærerne, som er bange for at bevæge sig ind i det ukendte land.

- Måske har de hængt for længe i systemet. Eller også kender de ikke ret meget til folkeskolen, fordi de i sin tid blev rekrutteret fra universiteterne, siger Henni Krogh-Hansen.

Efter hendes mening er det et kerneproblem i læreruddannelsen, at for mange seminarielærere ikke erkender, at de uddanner lærere til en folkeskole i rivende udvikling.

- Vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i folkeskolen og få didaktikken til helt tydeligt at veksle mellem teori og praksis. Det sker naturligvis ikke med et enkelt knips, men hvis vi ikke arbejder seriøst med at udvikle det, behøver de unge ikke vælge seminariet. Så kan de lige så godt læse på et universitet og så hente pædagogikken et andet sted bagefter, siger Henni Krogh-Hansen.

Bedre vejledning

Ligesom Mette Spodsberg fra LL kalder Henni Krogh-Hansen det for fuldstændig afsindigt, at didaktikken blev fjernet fra første del, da loven blev ændret. Men der skal mere end en øget mængde didaktik på seminarierne til at sikre de studerende vellykkede praktikforløb. Det kræver også bedre vejledning, både i praktikken og på seminarierne, så de studerende udvikler sig som lærere. De skal lære at reflektere over deres undervisning. Det viser det forskningsprojekt, som Henni Krogh-Hansen er med i under ledelse af professor Mogens Nielsen fra Danmarks Lærerhøjskole.

- Viden skabes ikke af praktik, men ved at reflektere over praktikken. Derfor er vejledningen en afgørende støtte for de studerende, så det skal både praktiklærere og seminarielærere blive bedre til, siger Henni Krogh-Hansen.

Forskningsprojektet følger en snes studerende fra Københavns Dag- og Aftenseminarium, Blaagaard Statsseminarium og Aalborg Seminarium. Reflektioner over læreruddannelsen fylder meget i de studerendes dagbøger, men de bliver i det lukkede rum.

- De studerende betragter både dagbøgerne og de samtaler, vi løbende har med dem, som værdifulde. Til trods for at der reelt kun er tale om få timers samtale med den enkelte studerende, skabes der her et rum for vejledning og refleksion, som ikke findes andre steder i uddannelsen. Det viser, at der er et behov for øget vejledning på seminarierne, siger Henni Krogh-Hansen.