»Er du med på at prøve noget nyt for skolen?«

Lød spørgsmålet fra skoleleder Jesper Lund Madsen på Tovshøjskolen i Århus. Han vil have ændret kursen på skolen efter sommerferien. Lærerne har været med til at udvikle et nyt pædagogisk grundlag sammen med filosoffen Jørn Husted og har sagt ja til at have en tydelig ambition om at ville noget nyt både på egne, kollegers og elevernes vegne.

Lærerne skal blandt andet arbejde med demokratiske spilleregler sammen med eleverne på ugentlige klassemøder, de skal så vidt muligt undervise i deres linjefag, og de skal lægge vægt på såvel det abstrakte niveau som den praktiske dimension i deres undervisning. Sådan lyder blot nogle få af konsekvenserne.

»Langt størstedelen af grundlaget er også vigtigt i Risskov, men for os har det en særlig betydning, at vi skaber en dansksproglig ramme og udvikler elevernes evne til at samarbejde. Hvis visionerne ikke var tilpasset os, var de ikke noget værd. Så kunne vi bare have brugt DLF's professionsidealer«, siger Jesper Lund Madsen.

Tovshøjskolen, der ligger i Gjellerupparken i udkanten af Århus, har gennemgået store forandringer. På få år blev den 100 procent tosproget. For fire år siden blev den heldagsskole, og da naboen, Nordgårdskolen, blev nedlagt for to år siden, fik den tilført 100 tosprogede elever. Siden er 32 nye medarbejdere blevet ansat.

»Vi har fået flere børn med sproglige udfordringer, og der stilles store følelsesmæssige krav til medarbejderne. De bliver ofte involveret i konflikter og udsættes for trusler om vold. To gange har vi fået påbud fra Arbejdstilsynet om at gøre noget ved arbejdsmiljøet«, fortæller Jesper Lund Madsen.

Ledelsen har begge gange udarbejdet handleplaner og arbejdet med medarbejdernes trivsel.

»Hver gang har vi bygget små bidder oven på lagkagen, og nu er den blevet så ustabil, at vi begynder forfra«, siger skolelederen.

Ikke en sidste krampetrækning

Han forventer ikke en revolution, når grundlaget træder i kraft til august. Men det skulle gerne sætte spor, at lærerne drøfter i deres team, hvordan de holder fokus på det faglige i hverdagen.

»Vi har savnet nogle fælles retningslinjer. Nu bliver vi mindet om, at vi skal huske fagligheden og det didaktiske. Ellers kommer de sociale problemer til at fylde meget«, siger lærer Sabah Charif.

Grundlaget hjælper ikke direkte på det psykiske arbejdsmiljø, erkender Margit Andersen, der har været lærer på skolen siden 1995. Men det giver et fælles udgangspunkt for, hvordan de skal agere over for eleverne.

»Man skal være robust for at være her, men hvis vi bliver mere tydelige og ens i vores takling af børnene, skaber vi mere ro for dem«, siger hun.

Nordgårdskolen var landskendt for at være den eneste, der udelukkende havde tosprogede elever. Man gjorde mange forsøg med at skabe en god skole i det socialt belastede kvarter. Alligevel endte det med, at politikerne nedlagde den.

Hverken lærerne eller Jesper Lund Madsen betragter det nye grundlag som Tovshøjskolens sidste krampetrækning.

»Nordgårdskolen havde en mere udfordrende elevgruppe i mange flere år, end vi har haft, og det var en skole med en anden historie. Men der skal ikke herske tvivl om, at grundlaget er et vigtigt skridt i Tovshøjskolens historie. Uden det var vi fortsat ud ad en tangent, som var farlig for os og for medarbejdernes trivsel. Nu har vi sat gang i en proces, og jeg tror på, det giver os et mentalt overskud til vores arbejde«, siger skolelederen.

Intet er helligt. Heller ikke ledelsesstrukturen.

»Vi har hidtil haft en leder til det sociale område, én til specialundervisning og én til et internt tilbud om holddeling. Nu skærer vi ledelsen ned fra seks til fem, hvoraf kun én arbejder med det specielle, mens vi opgraderer med en pædagogisk leder, så vi har to ledere på kerneydelsen«.

Skolens egne idealer

Sabah Charif kom til den fusionerede skole som nyuddannet og kunne fornemme en god stemning.

»Jeg kunne også mærke, at vi var mange nye medarbejdere, når vi talte om holdninger, ideer og tanker. Lærerne fra Nordgårdskolen var vant til at gøre det på deres måde. Derfor må vi nu finde et fælles grundlag«, siger hun.

Kulturændringen begyndte med en pædagogisk weekend i efteråret. Med udgangspunkt i DLF's professionsidealer kom hvert årgangsteam med bud på, hvad Tovshøjskolen skal med sine elever. På den baggrund har skolens lærings- og udviklingsråd formuleret det pædagogiske grundlag sammen med filosof Jørn Husted, der også var med til at udforme DLF's professionsidealer.

»Vi opdagede, at vi talte meget om børnenes opførsel, frem for at vi er en dansk folkeskole med undervisning som kerneydelse. Nu vender vi tingene på hovedet«, siger Jesper Lund Madsen.