Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærerne bliver tudet ørerne fulde af behovet for efteruddannelse. Samtidig efterlyses mere sundhed og motion i folkeskolen. Så de tre lærere Janni Gregersen, Signe Dreyer og Henrik Larsen havde forventet en mere farbar vej, da de valgte at tage en pædagogisk diplomuddannelse (PD) i idræt.
Uafhængigt af hinanden satte de sig sidste år for at tage et skoleår ud af arbejdskalenderen og koncentrere sig om at blive klogere på idræt til gavn for sig selv og eleverne.
Med lodder og trisser er det lykkedes at stykke en hel PD i idræt sammen, selv om halvdelen af modulerne ikke blev oprettet, og vejledning om studiestart og -steder var mangelfuld undervejs.
»Der har været mange snubletråde undervejs«, som Henrik Larsen udtrykker det.
Betaler selv
Da deres arbejdsgivere ikke var parate til at betale, valgte de selv at finansiere efteruddannelsen. Henrik Larsen har fået betalt en tredjedel af kursusafgiften, men ellers har de alle haft orlov uden løn fra deres lærerjob, så de har klaret sig på Statens Voksenuddannelsesstøtte, SVU, som er på cirka 14.000 kroner om måneden. Oveni kom kursusafgiften på 42.000 kroner plus bøger, og de har hverken optjent feriepenge eller pension i et år.
Men det vidste de alle sammen godt, da de traf beslutningen om at tage en PD på fuld tid. De valgte det alligevel, fordi de så gerne ville have tid til faglig fordybelse og koncentration uden at skulle tænke på forberedelse til næste dag eller teammøder om eftermiddagen.
»Jeg ville gerne gøre noget selv for at blive fagligt mere kompetent og få nye muligheder. Det kunne måske være med til at udvikle min skole«, siger Henrik Larsen, som underviser på Osted Fri- og Efterskole.
»Jeg brænder for idræt og har været lærer i syv år og trængte til at få ny viden og vil måske senere arbejde som idrætskonsulent eller med udviklingsprojekter om idræt. Da jeg fik afslag på økonomisk støtte fra skolen, gik jeg i gang selv«, siger Janni Gregersen.
Signe Dreyer har kun været lærer siden 2002, men trods linjefag i idræt savnede hun fra start færdigheder til idrætsundervisningen.
»Jeg ville gerne være bedre til at undervise i redskabsgymnastik, musik og idræt og en bedre dommer i boldspilsundervisningen. Derfor ville jeg efteruddanne mig«.
Nok bare uheldige
En PD består af fire faglige moduler, et obligatorisk modul og et afgangsprojekt, så de skulle have to faglige moduler per semester. Det var nødvendigt for at nå uddannelsen på et år og for at være fuldtidsstuderende og dermed have ret til SVU.
Da kun det ene af de to valgte moduler blev oprettet i efteråret, ærgrede de tre lærere sig, men de slog sig til tåls med, at de nok bare havde været uheldige.
Og på det tidspunkt var der ingen vejledere, der for alvor bragte dem ud af vildfarelsen. For de skulle vise sig endnu mere uheldige på forårssemestret, hvor to af de to valgte moduler ikke blev oprettet, og de måtte vælge noget helt andet.
»Da vi til jul fik at vide, at to moduler ikke blev oprettet, blev jeg dybt frustreret og overvejede at gå tilbage til mit job, men vurderede alligevel, at det ville være upraktisk i forhold til skema og den slags på skolen«, siger Janni Gregersen.
De kan lige nøjagtig kalde sig PD i idræt - alternativet havde været en tværfaglig PD, og det var jo ikke målet med efteruddannelsen.
Det har været svært at bevare overblikket undervejs, mener de.
»Det har været en jungle at finde rundt i - ikke mindst da det gik galt for os«, mener Henrik Larsen, som gerne så en mere koordineret vejledning og tilmelding til PD, så man i princippet søgte i hele landet på én gang.
Både Signe Dreyer og Janni Gregersen var parate til at tage til den anden ende af landet én gang om ugen, hvis det var prisen for at få de rigtige fag. Men det kræver, at man har overblik over mulighederne, og derefter at modulet bliver oprettet, tilføjer Janni Gregersen.
Svært at anbefale
De sidder alle tilbage med blandede følelser og erfaringer fra det seneste års forløb.
»For mig har det været for teoretisk - der har været for meget snak, hvor jeg gerne ville have haft noget mere aktivitet og praktiske øvelser, som jeg også kunne gå hjem og bruge på skolen bagefter«, siger Signe Dreyer, der synes, kommunerne skal overveje betalt efteruddannelse som metode til at tiltrække lærere i fremtiden. Med udsigt til lærermangel kan det blive et konkurrenceparameter, mener hun.
»Jeg kender kommuner, som er mere villige til at give tilskud til efteruddannelse til lærerne, og det kunne da godt få mig til at søge job i sådan en kommune eller måske bruge det til at presse min arbejdsgiver mere«, siger Signe Dreyer.
Henrik Larsen vil ikke direkte fraråde at tage en PD på fuld tid, men man skal tænke sig godt om, mener han.
»Det er meget vigtigt, at man på forhånd har gjort sig klart og planlagt, hvad der skal ske, hvis ens første planer ikke lykkes, for det er meget svært at overskue undervejs«.
Janni Gregersen har svært ved at anbefale PD-vejen, fordi det tegner til at blive en blindgyde for hende uddannelsesmæssigt.
Henrik Larsen
44, underviser på Osted Fri- og Efterskole, hvor han dels er støttelærer, dels underviser i idræt og matematik - han er uddannet i 1994 og har en håndværksuddannelse forud for sin læreruddannelse.
Signe Dreyer
31, underviser på Pilehaveskolen i Vallensbæk, er uddannet i 2002 med fire linjefag, blandt andet idræt.
Janni Gregersen
32, uddannet i 2000 og underviser på Absalons Skole i Roskilde, blandt andet i idræt.