Kommunerne skal hælde flere kroner i lærernes pensionskasse, og der er kompensation til de cirka 6.000 lærere, der havnede i en pensionsklemme, da lærerområdet blev kommunaliseret i 1993.

Det er nogle af de forbedringer, der er lagt op til på pensionsområdet i lærernes og børnehaveklasseledernes overenskomst. Alle overenskomstansatte læreres pensionsindbetaling bliver forhøjet fra 15,3 procent til cirka 16,23 procent af lønnen. I forbindelse med forhandlingerne om pension blev parterne enige om en forenkling af måden at beregne pensionsprocenten på. Dette vil føre til, at de 16,23 ændres til 17,1, men der er alene tale om en teknisk ændring.

Derudover er der blevet sat et engangsbeløb på 37 millioner af lærernes samlede 217 millioner kroner af til den gruppe, som i 1993 ikke var tjenestemænd, men eksempelvis ansat som årsvikarer eller timelærere. For tidligere årsvikarer gælder det, at engangsbeløbets størrelse højst kan blive 24.000 kroner, mens det for daværende timelærere, faste vikarer og vakancevikarer højst kan blive 12.000 kroner per lærer.

Problemet for den klemte gruppe er, at de mistede nogle pensionsår og måneder ved overgangen til kommunal ansættelse.

Med de 37 millioner kroner fremgår det af mæglingsforslaget, at det er aftalt, at der endeligt er afregnet for den klemte gruppe.

Det er Lærernes Centralorganisations opgave at finde frem til de lærere og beregne, hvor meget den enkelte er berettiget til.

De kommunale tjenestemænd bliver også tilgodeset. Tjenestemandspensionerne sættes op med en procent i kommunerne, og parterne er enige om at gennemføre en undersøgelse, der skal belyse, om tjenestemændenes pension er blevet forringet i forhold til deres løn. Desuden skal projektet give et bud på, om det er økonomisk muligt at indføre nye reguleringsformer af tjenestemandspensionen.