Folkeskolens leder:

Et samlet nej

Underrubrik

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De forbedringer af de overenskomstansattes pensioner, der er aftalt mellem lærernes forhandlere og arbejdsgiverne, vil gøre lærernes pensionsordning til den suverænt bedste på det kommunale område.

Hvis forligsmand Mette Christensens samlede mæglingsforslag bliver vedtaget!

Den forhøjede pension er den smukkeste rose i den buket, som forligsmanden har bundet. En del af de øvrige blomster hænger slemt med hovedet, og den mest pjoskede er nok den generelle lønstigning på 5,55 procent over de næste tre år. Men det er også svært at råbe hurra over de småpenge, der er afsat til den gruppe lærere, der kom i klemme med pensionen ved kommunaliseringen i 1993.

Og så er der et par meget grimme tidsler i buketten. Det var de sidste, der fik Anni Herfort til at anbefale DLF's hovedstyrelse at sige nej tak. Og sådan blev det. En enig hovedstyrelse fulgte formanden og opfordrer nu medlemmerne til at stemme nej.

Det afgørende var det, som slagsmålet har stået om hele tiden: den stigende forlodsfinansiering af Ny Løn. De kommunale arbejdsgivere har presset voldsomt på for at få afsat flere penge til lokale lønforhandlinger, mens Danmarks Lærerforening har strittet lige så voldsomt imod. Man er imod, fordi det forvrider hele lønudviklingen, når der bliver større og større individuelle lønforskelle mellem lærere, som hver dag skal arbejde tæt sammen om at løse fælles opgaver. Men modstanden skyldes også, at en række kommuner enten ikke har kunnet eller ikke har villet forhandle seriøst om Ny Løn. Og som systemet er skruet sammen, har arbejdsgivernes fodslæbende forhandlingsform betydet, at det er kommunerne, der har dikteret udviklingen. Det har intet med reelle forhandlinger mellem ligestillede parter at gøre.

Mæglingsforslaget indeholder nye regler om, hvordan man skal håndtere lokal uenighed, og de kommunalt ansattes chefforhandler, Poul Winckler, kalder ændringerne 'en stor opstramning'. Men Kommunernes Landsforenings (KL) Ole Andersen kom nok tættest på realiteterne, da han til folkeskolen.dk torsdag sagde, at 'det ikke er bindinger af nogen betydning'.

Og som derfor også peger mod et nej til forslaget. Hvad han dog ikke sagde!

Danmarks Lærerforenings nej er ikke en afvisning af Ny Løn. Det er et nej til forvridning og misbrug af systemet, som i hvert fald på skoleområdet kan virke ødelæggende for det daglige samarbejde. Men modstanden er også stor i andre faggrupper. Derfor har Poul Winckler ret, når han efter offentliggørelsen af mæglingsforslaget advarende sagde: 'Hvis ikke arbejdsgiverne opper sig på det område, så er jeg sikker på, at de ved næste overenskomstfornyelse vil få vældigt store problemer med det nye lønsystem'.

At konfrontationen kommer allerede nu, kan kommunerne og KL kun takke sig selv for. Og de seneste meldinger om et frontalangreb på folkeskolens økonomi skubber i samme retning. Det sidste har ganske vist intet med mæglingsforslaget at gøre. Formelt set. Men skidtet hænger sammen. -th

At konfrontationen kommer allerede nu, kan kommunerne og KL kun takke sig selv for