Et nej kan ende som et ja
Lærernes resultat kan drukne blandt 650.000
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Sammen med et særnummer af Folkeskolen følger en stemmeseddel. Her skal lærerne sætte et kryds i enten ja eller nej til den mæglingsskitse for de kommende overenskomster, som forligsmand Mette Christensen præsenterede i Forligsinstitutionen efter forhandlingerne. Men selv hvis alle lærere er helt enige om et nej - eller et ja - kan resultatet af den samlede afstemning blive stik modsat.
Forklaring: Når de 60.000 læreres stemmer er talt sammen i ja- og nej-bunker, bliver resultatet af afstemningen i første omgang ikke offentliggjort. Tallene går videre til Lærernes Centralorganisation (LC).
Derefter sender LC tallene videre til Forligsinstitutionen.
Her bliver alle stemmerne fra medlemmerne i 65 organisationer lagt i en stor bunke og talt sammen. Hvis der er flest ja-stemmer, er forliget vedtaget. Og det gælder, uanset om lærerne eller andre grupper samlet set har stemt nej.
Lærernes 60.000 stemmer har svært ved at slå igennem over for de i alt 650.000 stemmer på hele det kommunale og amtskommunale arbejdsmarked. Rengøringsassistenter og HK'ere har tradition for at stemme ja. Derfor kan det være svært for et eventuelt lærer-nej at få betydning alene. Men nej-lærerne kan få opbakning fra nej-sigere i andre organisationer. Lærerne kan også få en relativt større vægt end mange andre grupper. Blandt undervisere er stemmeprocenten traditionelt meget højere end i LO-organisationerne, hvor den i 1999 var helt nede på 43 procent. DLF har normalt en stemmeprocent på omkring 80.
Hvis nej-bunkerne i Forligsinstitutionen bliver større end ja-bunkerne, er det stadig ikke sikkert, at det ender med et samlet nej. Der er en regel, som skal sikre, at en lille gruppe ikke kan stemme et overenskomstresultat ned.
Reglen siger, at hvis over 40 procent af de stemmeberettigede stemmer, tæller man blot op, om der er flest ja- eller nej-stemmer - og det giver så resultatet. Men hvis stemmeprocenten er under 40, skal nej-krydserne udgøre en fjerdedel af de stemmeberettigede. Da der er omkring 650.000 i alt i KTO-området (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), skal nej-sigerne kunne mønstre cirka 162.500 krydser i alt.
Stemmesedlerne, som følger med det kommende særnummer af Folkeskolen, skal sendes til kredsene senest 24. april, klokken 16. Her tælles stemmerne op, og resultatet sendes til DLF. Forligsmanden offentliggør det samlede resultat den 30. april.
