Den lille figur rykker et skridt frem på skakbrættet. Bagved står et webkamera. Michael Høilund på 11 år studerer den nye skakopstilling på edb-skærmen, og med et klik på musen optager han scenen.

Han er i gang med at optage sin Harry Potter-inspirerede film 'Slaget om de vises sten'. Han har selv skrevet en udgave af historien og det detaljerede manuskript. Med løftet blik og ivrig stemme viser han på computeren, at han har indledningen i kassen: 'Kniiirk &¡133; Døren ind til rummet med skakbrikker går langsomt op. Harry, Ron og Hermione gisper. De gemmer sig bag de sorte brikker i et kæmpemæssigt skakspil &¡133;'.

'Det er spændende at lave film. Så kan jeg se, hvordan min historie kommer til at se ud. Jeg bliver stolt, når jeg er færdig. Jeg vil gerne lave en film på 10-12 minutter, men jeg skal passe på, at den ikke bliver for langtrukken, for så mister publikum interessen', siger Michael Høilund.

Han har diagnosen asperger og går i specialklassen 5.e på Søndermarkskolen i Billund. Han ved, hvad han taler om, for det er anden gang, han producerer en film.

Den første blev han færdig med for et år siden sammen med tre klassekammerater. Dengang skulle deres lærer, Jette Andersen, færdiggøre et større projekt i forbindelse med sit PD-studium for it-vejledere:

'Jeg var omkring forskellige træningsprogrammer, men for mig skal it kunne bruges til noget, som ellers ikke kan lade sig gøre. I hvert fald ikke uden en hel masse udstyr', siger Jette Andersen.

I sin research fandt hun ud af, at Lego netop var på vej med en såkaldt MovieMaker til at optage og klippe film på. Den består af et lille pc-kamera, et edb-program til at optage og redigere film i og klodser og kulisser til at bygge scener med. Man kan også lægge speak, lydeffekter, tekster og musik på filmen.

'Normalt kræver det en masse udstyr at producere film. Her brugte jeg 30 minutter på at sætte eleverne ind i det. Så kunne de selv. Så simpelt er programmet', siger Jette Andersen, som synes, at MovieMaker falder godt i tråd med den holdning, hun har til en computer: Det er en skabende vidensmaskine.

Velegnet til specialklassen

At teknologien er nem at gå til, betyder, at fokus kommer til at ligge på indholdet, nemlig hvad filmen skal handle om, hvordan den skal bygges op, og hvordan scenerne skal redigeres.

Samtidig åbner teknologien for nye læreprocesser, og det er Jette Andersens erfaring, at det er uanset elevernes alder og faglige niveau. Hun prøvede MovieMaker første gang i sin specialklasse. Ud over Michael Høilund er der tre andre elever, som er tidligt følelsesmæssigt skadede eller sent udviklede.

'Normalt er det svært at anvende projektarbejde i den slags klasser, fordi eleverne er meget individualistiske og tit stejler, når de skal prøve noget nyt. De er vant til at sidde i hver sin bås, når de arbejder, og ved fællesbordet har de faste pladser. Men med filmproduktionen lykkedes det både at få dem til at opgive de faste pladser og at få dem til at arbejde sammen'.

Hun mener, det er, fordi eleverne kunne se et mål med deres arbejde inden for en kort tidsramme. 'Vi fik ret hurtigt sat dato på, hvornår filmen skulle have premiere, og de var så optagede af at blive færdige til tiden, at de godt kunne se, at det ikke nyttede at skændes. Nyhedens interesse har nok også spillet en rolle. De var de første på skolen, der fik lov'.

Kaffe i vindueskarmen

Alle fire elever havde forslag til, hvad filmen skulle handle om. Jette Andersen flettede ideerne sammen til én historie. Ud over det havde hun ikke indflydelse på filmen.

'Netop fordi undervisningen i klassen plejer at være meget lærerstyret, er det svært at skabe et ligeværdigt forhold mellem lærer og elever. Men fordi det handlede om fantasi, var deres ideer lige så gode som mine'.

Jette Andersen illustrerer det med en episode, da eleverne skrev rulletekster.

'Pludselig sagde én af dem, at jeg burde have stået på linjen. Jeg spurgte, om de mente, at jeg havde styret dem. Det gjorde de ikke. De følte i den grad, at de selv har bestemt, så det var ment som en gestus, at de ville have mig med', siger Jette Andersen, der sjældent har tilbragt så meget tid i vindueskarmen med en kaffekop i hånden, som da filmprojektet stod på. Eleverne havde simpelthen ikke brug for hendes tekniske assistance.

'De begyndte at hjælpe hinanden og var i det hele taget meget imødekommende over for hinanden. Det sker ellers ikke så tit, men de fandt ud af at udnytte hinandens stærke sider. For eksempel lagde én meget vægt på dialogen, mens en anden gik meget op i den måde, figurerne bevægede sig på'.

Og så har filmprojektet betydet, at eleverne har været mere opmærksomme på hinanden og er blevet mere selvhjulpne efterfølgende.

Ligeværdige med andre

Rent fagligt lærte eleverne at fortælle en historie, som skulle kunne forstås, selv om de ikke selv var til stede.

'Før vi gik i gang, var det kun Michael, der havde skrevet en historie. De andre havde kun tegnet deres historier, men her fik de lov at bygge et klimaks op. Det er svært at gøre i én tegning'.

At gøre ting, man ikke troede, man kunne, har ifølge Jette Andersen også hjulpet på elevernes selvværd.

'Den slags er selvfølgelig svært at måle, men da filmen var færdig, blev de hurtigt enige om, at de burde vise den i en rigtig biograf. Normalt kan de ellers ikke lide at udstille sig selv'.

Det kan ikke undgås, at eleverne spejler sig i deres jævnaldrende kammerater. Når man går i 4. klasse, er det nedværdigende at låne bøger på samme hylde som eleverne i 1.

'Filmen fik dem til at føle sig ligeværdige med de andre elever på skolen. Pludselig var der kun filmens historie til forskel på dem og på eleverne i 9. klasse. Eleverne i specialklassen er måske endda bedre til at lave film, fordi de arbejder meget mere med deres kreative sider til hverdag, eftersom de ikke er så gode til at læse og skrive'.

Jette Andersens PD-opgave om 'Kærlighed ved første dino' ligger på www.folkeskolen.dk

Klik ind på denne artikel og gå ned i bunden, hvorfra der linkes videre til opgaven. Læs mere om MovieMaker under produkter på www.mikrov.dk

Henrik Stanek er freelancejournalist