Den pædagogiske forsknings opgave er at gøre lærere dygtigere og skoler bedre, men ikke at medvirke til en rangordning af hverken kommuner, skoler eller lærere.

Derfor er direktør Lars-Henrik Schmidt på Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) ærgerlig og forbistret over, at resultaterne fra Danlæs bliver misbrugt til at rangordne det danske skolevæsen.

'En dygtig lærer er udslagsgivende for undervisningens kvalitet. Men de kan altså kun undervise et begrænset antal børn, og derfor drejer den pædagogiske forskning sig om at finde de redskaber, der gør alle undervisere bedre', siger han og tilføjer, at alle undervisere jo vil gøre det bedste for eleverne.

Men det er ikke altid, de har metoderne.

Han understreger, at Danlæs-resultaterne aldrig har været hemmelige. Forældre, lærere, kommunen og andre med interesse for sagen har altid kunnet få at vide, hvor skolen lå placeret i forhold til andre - men ikke, hvem de andre var. Det har ikke været nødvendigt for at vide, om man skulle arbejde på at forbedre skolens indsats.

'De målemetoder, vi har brugt, er ikke tænkt til sammenligninger mellem forskellige skoler, og derfor er det et urimeligt grundlag at sammenligne på. En læseundersøgelse er bestemt ikke den værste måde at diagnosticere på, men den er helt, helt utilstrækkelig til at drage de konsekvenser, man gør', understreger han.

Aktindsigt

Efter at Venstre uden held havde forsøgt at få resultaterne af Danlæs offentliggjort, søgte aviserne JydskeVestkysten og de tre stiftstidender om aktindsigt og fik hovedparten af de 75 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, til at offentliggøre deres resultater. På den baggrund har aviserne opstillet en 'hitliste' af kommunerne.

Problemet er bare, at det kan testen slet ikke bruges til.

'Testen er konstrueret, så den fremmer det pædagogiske element - altså ser på den enkelte elev, og hvordan man kan fremme hans/hendes præstationer. Hvis vi havde vidst, at der var nogen, der kunne finde på at bruge resultaterne, som det nu er sket, ville vi have lavet testen anderledes. Så ville man have udviklet en test, der var velegnet til sammenligning', siger han.

En skole har til enhver tid kunnet rekvirere læsetesten, hvis man ville måle elevernes læsefærdigheder. Den mulighed er nu ødelagt. En lærer og en skole har hidtil vidst, at resultatet kun vedrørte skolen. Derfor var der ingen grund til at forberede sig på testen - og det var ikke nødvendigt at lægge kontrolmekanismer ind for at sikre, at det ikke skete. Det kan blive anderledes nu, fordi det vil være vigtigere for skolen, at den ikke klarer sig dårligt og risikerer at blive hængt ud i pressen, forklarer han.

'Den misforståede rangordning af kommunerne betyder, at vi ikke længere kan tillægge testen den samme troværdighed'.

Lars-Henrik Schmidt tilføjer, at DPI risikerer at skulle til at bruge 'bananrepublikmetoder'. I den sammenhæng betyder det, at man automatisk har det udgangspunkt, at lærerne snyder og lyver for at stille deres præstationer i et bedre lys. I Danmark har der ikke været tradition for et modsætningsforhold mellem skolen og forskningen. Det risikerer man, at der kommer nu.

Han vurderer, at Venstres udspil - og efterfølgende forslag om, at resultatet af målinger af børnenes færdigheder på en række områder skal være offentligt tilgængelige - ikke kun har haft til formål at højne standarden i skolen, men i lige så høj grad at drille undervisningsministeren.

'Læsefærdigheden må ikke blive et 'udstillingsskab', som forældrene kan kigge på, når de shopper efter den vare, der hedder undervisning. Skolen skal ikke udvikle sig til et serviceapparat på den måde'.

Ejendomsmæglerne

'Hvis der bliver tale om den slags målinger, bliver det ejendomsmæglerne, der kommer til at bestemme over udviklingen i folkeskolen. I stedet for at arbejde på generelle forbedringer, vil de ressourcestærke forældre købe huse og klumpe sig sammen om bestemte skoler, der også vil kunne tiltrække de dygtigste lærere. Der vil være meget store interesser på spil for, at en skole klarer sig bedre end andre'.

Lars-Henrik Schmidt nævner, at skolevæsenets organisering er altafgørende, men derudover er der tre meget væsentlige faktorer for, hvordan et barn klarer sig i skolen. Det er hjemmets ressourcer, børnenes egen kapacitet og lærernes dygtighed. De to første har kommunen og skolen ikke den store indflydelse på, men den sidste er synlig.

'Flytter der en rigtig dygtig lærer til en skole, hvis elever har klaret sig dårligt det ene år, kan det ses på næste års test'.

Det ændrer bare ikke på det faktum, at selv den dygtigste lærer kun kan undervise et begrænset antal elever.

'Og der er altså ikke så mange virkelig fremragende lærere'.

Men det er også synligt i læseprøverne, når en kommune har en målrettet politik, der går ud på at forbedre elevernes læsefærdigheder, så får de resultater.

'Det handler blandt andet om, at eleverne skal læse mere i alle fag - det er ikke kun et anliggende for dansklæreren'.

'Læsning er selvfølgelig ikke altafgørende, men de elever, der er gode til at læse, er som regel også gode til mange andre ting'.

Han frygter, at hvis Venstres forslag vinder genklang - og han erkender, at det gør det hos mange forældre - vil det få det eksisterende, sammenhængende grundskolesystem til at bryde sammen, fordi de ressourcestærke vil hobe sig sammen omkring de skoler, der er gode til at konkurrere på læsning, stavning og regning.

Bagsværd og Køge

Den forskning og erfaring, der ligger bag Danlæs, er ødelagt for altid. Undersøgelsen i sin nuværende form kan ikke bruges, for der er mulighed for at træne til testen - eller sågar snyde med den. Det har ingen tidligere haft en interesse i at gøre, men det er der kommet nu, og så kan man ikke stole på resultatet.

'Og det værste er, at det overhovedet ikke tjener noget formål', sukker Lars-Henrik Schmidt.

'Hvad skal en helt almindelig familie med en viden om, at skolerne er bedre i Køge, hvis de bor i Bagsværd. Kun meget få har mulighed for at flytte af den grund', siger han.

Lars-Henrik Schmidt peger på, at der altid har været forskel på skoler - og bevægelser mellem skolerne.

'Problemet bliver, at man i fremtiden vil vælge i stedet for at forbedre', frygter han.

'Og set ud fra at nationalt, pædagogisk synspunkt er det uacceptabelt'.

Lars-Henrik Schmidt er ked af, at den anonymitet, han og instituttet havde lovet skolerne, ikke holdt, fordi ingen havde forudset, at loven om aktindsigt kunne bruges på den måde, som det skete.

'Det giver lidt tømmermænd, at vi blev fanget på vores vilje til at samarbejde og til at informere de enkelte skoler', erkender han.

'Hvis ikke vi kan finde et nyt design for fremtidige undersøgelser, er der ingen formål med at lave dem. Et stort udviklingsarbejde er blevet ødelagt, så vi må nok i gang med at lave en ny type læseundersøgelser'.

'Det kan ikke udelukkes, at man i fremtiden vil kræve mulighed for at lave den type rangordning af skolerne, som Venstre foreslår. Men så skal det i hvert fald gøres på baggrund af en test, der er designet til det - ikke på baggrund af noget, der var lavet til et helt andet formål', siger han.

Danlæs

Det omtalte Projekt Danlæs var et forsøg på at kortlægge læseniveauet i slutningen af 1. klasse i 75 kommuner. Undersøgelsen måler, hvor mange elever der er i de tre kategorier 'hurtige og sikre læsere', 'langsomme og sikre læsere' og 'usikre læsere'.

Til undersøgelsen bruges en læseprøve, som alle skoler kan rekvirere, hvis de vil teste 1. klassernes læsefærdighed.