Dansk er vigtigt

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

94 procent af de unge mellem 15 og 20 år mener, at man skal kunne læse og skrive fejlfrit dansk. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Zapera.com har foretaget for Berlingske Tidende. 43 procent mener, at det er meget vigtigt at være en perfekt sprogbruger, mens 51 procent kun har anført det som vigtigt. 46 procent af de adspurgte erklærer sig tilfredse med den danskundervisning, de har fået. 26 procent af dem er meget tilfredse. Det er især dem, der selv synes, at de er gode sprogbrugere, der er tilfredse med lærerne. Og dem er der mange af. 70 procent vurderede nemlig, at de er bedre til grammatik og stavning end gennemsnittet.

'Og det er som bekendt en statistisk umulighed', bemærker Berlingske Tidendes skribent.