Da forfatteren Poul Borum for efterhånden mange år siden oprettede sin forfatterskole, var manges reaktion, at 'det kunne man ikke'.

Man kunne ikke lære folk at skrive, i hvert fald ikke skønlitteratur. Enten kunne man digte, eller også kunne man ikke. De, som havde evnen eller talentet, skulle nok på et eller andet tidspunkt træde frem for offentligheden som forfattere. Lære det kunne man ikke, i hvert fald ikke på 'en skole'. Præcis den samme reaktion mødte Forfatterskolen for Børnelitteratur, da den blev oprettet sammen med Center for Børnelitteratur i 1998.

Reaktionerne kan undre, al den stund at vi faktisk, ikke blot i Danmark, men over hele verden, uddanner musikere, skuespillere, billedkunstnere, arkitekter og filminstruktører på særlige læreanstalter.

Manges år arbejde på det, der engang var Borums Forfatterskole og nu er en statsinstitution med rektor og uddannelsesstøtte, har vist, at man faktisk kan lære at skrive. Måske ikke hvem som helst, men nogle med et talent, som kan udvikles i og med målrettet undervisning og veltilrettelagte læreprocesser.

Bedre forfattere

Det er denne filosofi, Forfatterskolen for Børnelitteratur bygger på. At man - selvfølgelig - også kan lære at skrive. Man kan blive bedre, og man kan blive det ved at suge viden og erfaringer til sig, også på noget, som kaldes 'en skole'.

Der findes rundt om i verden skrivekurser, også for børnebogsforfattere, men så vidt vides ikke egentlige forfatterskoler sådan som den, vi nu har i Danmark, og som optog sit første hold i september 1999. Der var dengang 34 ansøgere; 14 blev optaget.

Skolens formål er 'at medvirke til, at kursusdeltagerne bliver bedre forfattere til børne- og ungdomslitteratur', 'at øge deltagernes bevidsthed om de særlige forhold, som knytter sig til det at skrive for børn' og 'at oplyse og skabe grundlag for debat om børnelitteratur og forfatternes vilkår i samfundet'.

Undervisningen strækker sig over et år og består af perioder med undervisning og kortere skriveøvelser samt længerevarende skriveperioder, hvor deltagerne normalt har en konsulent til rådighed. I alt svarer undervisning og skriveperioder til knap trefjerdedele såkaldt studieårsværk. Det kræver altså noget at være med. Også viljen til at investere i en mulig forfatterkarriere: det koster i år 7.000 kroner for hele året.

Der undervises i litteraturteori, ikke mindst selvfølgelig teori om børnelitteratur: genrer, fortælleteknik, litterære virkemidler. Både hvad angår kortprosa, billedbogstekster og romaner for børn og unge. Undervejs i forløbet har deltagerne personlige samtaler, hvor kvaliteten af det, som er skrevet, vurderes, ofte i forlængelse af en skriveperiode.

Kvindelige lærere og andre

Hvem søger så ind? Mange forskellige. I alderen fra midten af 20'erne til omkring de 80. Mænd og kvinder, men flest af de sidste. Unge med en netop overstået universitetsuddannelse i litteratur, boghandlere, bibliotekarer og lærere; flest af de sidste, ikke overraskende. Hvortil kommer både mænd og kvinder med mange andre uddannelses- og erhvervsmæssige erfaringer. Den yngste optagne i 1999 var i sidste halvdel af 20'erne, den ældste i begyndelsen af 60'erne, fem mænd og ni kvinder. De fleste har ikke fået udgivet børnelitteratur før; nogle få har tidligere fået udgivet et enkelt eller få værker.

Og så bliver man faktisk bedre til at skrive børne- og ungdomslitteratur. Det kan konstateres nu, hvor mere end halvdelen af det første år er gået. Større viden og øget bevidsthed udvikler sig fra det måske mere forkrampede, som ikke mindst ses i de første skriveøvelser, til noget, som bliver en del af den skrivendes personlighed.

Enhver lærer vil vide, at det kræver noget at undervise en gruppe med så stor forskel i alder og faglige forudsætninger. Det løses gennem en blanding af egentlige foredrag og en mere dialogpræget undervisning. Men der lægges aldrig skjul på, at det er en skole, et sted, hvor man bliver undervist og lærer. Formålet er ikke at hjælpe folk til - gennem skriveprocesser - at løse private problemer. Der er intet psykoterapeutisk sigte overhovedet, selvom enhver skriveproces jo for den enkelte også betyder en personlig udvikling og måske indimellem også en dvælen ved eksistentielle spørgsmål.

Mere original litteratur

Vil børnene og deres lærere og bibliotekarer så mærke noget til skolens eksistens? Vil forlagene? Det er jeg sikker på. Uden at stille alt for mange flasker rødvin på spil tør jeg godt vove den påstand, at flere af de 14, som går på forfatterskolen, inden for de næste par år vil få udgivet en børnebog. For de flestes vedkommende vil det da blive deres første, og jeg er sikker på, at der vil komme både traditionsbevidst og ny og original børnelitteratur ud af det.

Men selvfølgelig vil en forfatterskole som denne med 12-16 deltagere per år ikke vælte markedet eller revolutionere det ved sin blotte eksistens. Der udkommer cirka 1.200 skønlitterære børnebøger om året i Danmark, heraf cirka 400 skrevet af danske forfattere. Hvad man kan håbe på, er, at nogle af forfatterskolens forfattere vil markere sig i dette ocean af bøger, så det er til at se.

Et sådant pust udefra vil kunne gøre det børnelitterære miljø og selve børnelitteraturen godt. Man kan godt fremprovokere litteratur af kvalitet. Vi har således nogle spændende erfaringer fra børnebogskonkurrencer, hvor originale forfatterskaber første gang udfoldede sig som vindere. Tænk blot på Cecil Bødker i 1967, Bent Haller i 1976 og senest Hanne Kvist, som i foråret 1999 vandt Forums konkurrence med 'Drengen med sølvhjelmen'. Og tænk på, at Dansk Forfatterforening i 1998 gennemførte et kursusforløb for 15 forfattere - det er der indtil nu kommet fem bøger ud af. At modellen 'kom med dine evner og dit talent og et åbent og lærelystent sind, så bidrager vi med noget' har slået an, viser ikke kun Forfatterskolen for Børnelitteraturs eksistens. Det viser sig også deri, at et forlag som Carlsen netop i dette forår har indkaldt manuskripter fra eksisterende og potentielle forfattere, hvorudaf vælges ni, som får mulighed for at deltage i et skriveforløb med konsulentbistand.

Jo, læringstænkningen har vist sin styrke, også i sammenhænge, hvor man tidlige-Torben Weinreich er professor og leder af Center for Børnelitteratur og Forfatterskolen for Børnelitteratur.

Der starter et nyt hold efter sommerferien. Yderligere oplysninger om forfatterskolen, herunder læseplan og betingelser vedrørende optagelse, kan fås på centeret: telefon 3969 6633, lokal 2374, eller e-mail: cfb@dpb.dlh.dk