Forældre, der selv har børn i folkeskolen, er de mest positive over for folkeskolen. Mens forældre med børn i privatskolen, der har gået i folkeskolen, er de mest negative.

Der er udbredt enighed i befolkningen om, at lærerne generelt er fagligt velfunderede, og at skolen i store træk lever op til sit formål.

Tilfredsheden med folkeskolen er størst vest for Storebælt, og den største utilfredshed møder man i hovedstadsområdet.

Når der spørges til, om skolen er blevet bedre eller dårligere inden for de sidste 10-20 år, deler befolkningen sig i tre. En tredjedel mener, at skolen er blevet ringere, en tredjedel, at den er blevet dårligere, og en tredjedel mener hverken-eller.

Det viser en stor forventningsundersøgelse, som netop er blevet afleveret til Undervisningsministeriet fra det private konsulentfirma PA Consulting Group. Undersøgelsen blev inden offentliggørelsen omtalt i Folkeskolen i sidste uge side 15-16.

Den statistiske del baserer sig på 2.523 telefoninterview med et repræsentativt udsnit af befolkningen, og det er her, de interessante holdningsforskelle og -ligheder kommer frem. En anden del af undersøgelsen bygger på en række gruppeinterview med personer, som Undervisningsministeriet og konsulentfirmaet betegner som 'meningsdannere': erhvervsledere, politikere, pressefolk og ledere fra gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler - de såkaldte 'aftagere'.

Eleverne skal bestille noget mere - både i skolen og derhjemme, og der skal være mere arbejdsro, mener et flertal. Men kritikken falder ikke kun på skolen, forældrene må selv tage en større del af opdragelses-ansvaret og sørge for, at eleverne får lavet hjemmearbejde, mener mange.

Et flertal i befolkningen mener ikke, at folkeskolen 'tilgodeser alle sider af den enkelte elevs alsidige udvikling', om man mener, at det er for vanskeligt for kommunerne at skille sig af med lærere, der er for dårlige.

På begge områder er der et markant ønske om ændringer, og de fleste regner også med, at de vil komme.

Der er bred tilslutning til, at folkeskolen mangler ressourcer, og øverst påønskelisten står informationsteknologi, længere undervisningstid og flere penge til lejrskoler og ekskursioner. Der er også bred tilslutning til ønsket om lavere klassekvotienter.

Både folkeskolens og privatskolernes forældregrupper har forventninger om, at folkeskolen fremover vil sætte mere fokus på undervisningen i læse- og regnefærdigheder, og man forventer, at der fremover vil komme mere specialundervisning til elever med læse- og matematikproblemer.

Blandt de såkaldte meningsdannere var der tilslutning til folkeskolens formålsparagraf. Men ingen af dem, der deltog i gruppeinterviewene, kunne huske, hvad der stod i den.

Den grundlæggende holdning blandt dem var overvejende positiv, og man var meget kritisk over for de politikere, som hele tiden skaber uro om skolen.

Når politikere bruger folkeskolen til personlig profilering i offentligheden, er det svært for lærerne at koncentrere sig om det daglige arbejde. Det begrænser folkeskolens muligheder for at udvikle sig, når skolen konstant skal være 'politisk kampplads af dimensioner'.

Der er enighed om, at folkeskolens lærere har fået det vanskeligere i de senere år, og flere meningsdannere mener, at lærerne er inde i en identitetskrise.

Befolkningen har et nuanceret syn på folkeskolen. Skolen ligger dem på sinde, og det er jeg selvfølgelig glad for, selv om alt ikke er fryd og gammen i befolkningens øjne, siger undervisningsminister Ole Vig Jensen i en kommentar til forventningsundersøgelsen.

Han finder det positivt, at det er forældre med børn i folkeskolen, der er mest tilfredse.

Som en kommentar til, at befolkningen som helhed er lidt mindre tilfreds, og at forældre på privatskoler er meget kritiske, siger Ole Vig Jensen:

- Nogle vil måske sige, at folkeskolen har et imageproblem, men jeg lægger mest mærke til det positive signal om, at folkeskolen er bedre end sit rygte.

Undervisningsministeren er positivt overrasket over, at der er så entydig opbakning til, at skolen skal støtte den enkelte elevs behov og muligheder.

- Undervisningsdifferentiering er et nøgleord i skoleloven, og hvis undersøgelsen kan bekræfte, at den har flertallets støtte, kan jeg kun være tilfreds.