Fredag den 16. maj mistede Birkelundskolen i Holstebro en kær kollega. Hanne Meilby måtte give op over for en sygdom, der på meget kort tid udviklede sig. Hanne blev 62 år.

Hanne var på arbejde indtil påske. Derfor har det hurtige forløb chokeret alle os lærere, der satte så stor pris på Hanne som ven og kollega, og alle de elever, der profiterede af Hannes store faglige og ikke mindst menneskelige egenskaber. Hannes store interesse var de mennesker, hun var iblandt. Birkelundskolen og alle de, som har deres daglige gang på skolen, er blevet fattigere.

Hanne kunne ikke se sig selv i den skoleverden, som starter op efter sommerferien, og havde derfor taget beslutningen om at gå på efterløn. Hjemme var Poul, og han glædede sig også til, at de kunne nyde livet sammen, gerne i familie og venners lag. Havens ve og vel skulle opprioriteres. Hanne som arkitekt og ideskaber, Poul som altmuligmand. Hendes kreative evner udi glas og malerkunst skulle også have en større rolle. Forventningerne var store.

Det er svært at forestille sig skolen uden Hanne. Alle, der har været sammen med Hanne, ved, hvad empati er. Hun var hjælpsom, og var der brug for en snak om stort og småt, gik man aldrig forgæves til hende. Vi prøver nu at tænke på alle de gode stunder, vi har haft sammen. Det er også helt i Hannes ånd.

Vores tanker går også til Poul, deres børn og børnebørn, som går en svær tid i møde.

Æret være Hannes minde.