Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skole- og uddannelsespolitikken iscenesættes i dag som en sag om kompetence, konkurrence og kontrol. Vi skal lære at tjene konkurrencestaten.
Kæmpen i øst er vågnet, og vi er frygtsomme. Det er trist, for frygtsomhed fører til overvågning og skyldskubberi.
Derfor er styringen ofte rigid og centralistisk, ledelsen ofte kontrakt- og bundlinjefikseret, forskerne ofte evidensbesatte og lærerne ofte orienterede mod nationale test.
Men ét af de mest dynamiske og centrale begreber eller principper i skole og uddannelse er frihed. Altså ikke frihed til forbrugsvalg og ikke frihed for autoriteter. Men frigørende frihed. Elever og studerende lærer for at gøre sig til frie, oplyste og selvstændige borgere, og det er denne frigørelseskraft, som udgør ilten i skole- og uddannelsessystemet. Det er den, der er drivkraften i skabelsen af samfundsøkonomiske fremskridt, velfærd og skikkelige omgangsformer med frihed også for den anden.
Drivkraften i pædagogikken, som sigter på at skabe frie, myndige individer, er også friheden. Men metodefriheden, forskningsfriheden og åndsfriheden er på samme måde under heftigt pres.
Pædagogik kan imidlertid ikke eksistere uden frihed.
Derfor er det ikke helt skævt, hvad Thomas Aastrup Rømer siger i sine »30 upraktiske råd til en ny lærer«, selv om det med tidens rationelle effektivitetsdagsorden synes aldeles ubekvemt: »Følg ikke en disposition og lav helst heller ikke én. Slå eventuelt nogle streger i en kladdebog. Undervisningen skal udvikle sig med stoffet og de involveredes spørgsmål. Undervisning er en myldrende bevægelse gennem noget, der er peget på«.
Vi må forsvare pædagogikken mod angreb, der sigter på at binde den. Opgaven er at udvikle bidrag til pædagogikken af etisk, politisk og æstetisk karakter. Ikke teknisk, terapeutisk, metodisk, organisatorisk. Bidrag, som åbner pædagogikken for nye muligheder i stedet for at lukke. Som er dristige, humanistiske og fremadrettede i stedet for bekymrede og mistillidsfulde. Som bygger på håb i stedet for frygt.
Er der brug for et oprør?
Erik Schmidt
