Titlen på Bent B. Andresens nye bog "God pædagogisk praksis" er meget rammende i forhold til indholdet. Det er forfriskende at få genopfrisket helt grundlæggende begreber i forhold til pædagogik og undervisningsdifferentiering.

Bogens hovedbudskab er, at børn er forskellige, og at de derfor skal behandles forskelligt. Dermed flyttes undervisningens fokus fra den fælles klasseundervisning til individuel vejledning af eleverne. Således skal hver enkelt elev have sit helt eget individuelle læringsmål, der tager afsæt i forudsætningerne for læring.

Bogen er i god tråd med den nuværende diskurs, der er præget af elevplaner og målfastsættelse, og bidrager dermed med en nuancering af den nuværende skoleopfattelse. Den er et rigtig godt stykke håndværk, der nuancerer og uddyber eksisterende begreber, lærerne i forvejen bruger i deres undervisning.

Det er ganske logisk, at der i redegørelsen for god undervisningsdifferentiering inddrages it som støtte for undervisningen. It er et mægtigt redskab for lærere, der skal vejlede alle 26 elever i klassen individuelt. Det virtuelle rum tilbyder mere private og individuelle kommunikationsformer end klasserummet samt bedre administrations- og dokumentationsmuligheder. Men bogen savner et element af nytænkning ved kontinuerligt at tage udgangspunkt i eksisterende begreber og arbejdsformer.