Orientering om dlf/a's registrering af personoplysninger

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

dlf/a er omfattet af reglerne om registrering og indsamling af data efter loven om behandling af personoplysninger.

Hvilke oplysninger har arbejdsløshedskassen?

Hvad bruges de til?

Hvem videregives de til?

dlf/a indhenter og videregiver kun oplysninger i det omfang, det har betydning for behandlingen af din sag i arbejdsløshedskassen.

Langt de fleste af de oplysninger, vi sidder inde med, afgiver du selv i forbindelse med din optagelse i a-kassen eller ved ansøgning om en ydelse fra a-kassen. Det er fx oplysninger om navn, bopæl, CPR-nr., uddannelsesbaggrund og ansættelse.

Men de omfatter også oplysninger, som vi i henhold til lovgivningen skal gøres bekendt med for at kunne træffe korrekte afgørelser, fx skatte- og indkomstforhold eller om årsagen til en afskedigelse.

En del oplysninger skal suppleres, bekræftes eller dokumenteres af andre eller af offentlige myndigheder. Derfor kan vi også selv indhente eller modtage oplysninger.

Herudover er vi også selv forpligtet til at videregive oplysninger, fx om størrelsen af indbetalt kontingent eller om, hvorvidt du modtager eller har modtaget en ydelse.

Ifølge lovgivningen sker en sådan udveksling af oplysninger bl.a. i forhold til:

- arbejdsgivere

- uddannelsesinstitutioner

- andre arbejdsløshedskasser

- Arbejdsdirektoratet

- Arbejdsmarkedsstyrelsen

- Arbejdsmarkedets Ankenævn

- Arbejdsformidlingen

- Told og Skat

- SU-styrelsen

- kommunerne.

Vi skal som hovedregel ikke indhente dit samtykke, inden oplysningerne modtages eller videregives.

Hvordan ser du dlf/a's oplysninger om dig/Hvad med forkerte oplysninger?

Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har registreret om dig. Hvis du bliver opmærksom på, at nogle oplysninger, vi har registreret om dig, er mangelfulde eller ligefrem fejlagtige, kan du kontakte dlf/a. Vi vil herefter sørge for, at oplysningerne hurtigst muligt rettes i vores registre, samt underrette eventuelle andre, der måtte have modtaget de forkerte oplysninger.

Indsigelser/klage

Hvis du er utilfreds med dlf/a's behandling af oplysningerne om dig, kan du klage til dlf/a eller til Datatilsynet.