Emilie sad på sit værelse og legede. Hun skulle snart i skole, og hun havde fået et brev fra skolen, som hendes mor havde læst for hende. Emilie sad og sang om alt det, som hun glædede sig til at lære: 'Jeg skal i skole, og jeg skal læse og skrive og regne og tegne'.

For første gang udgiver Danmarks Lærerforening en bog, 'Emilie og Sune skal også i skole', til kommende skolebørn og deres forældre. Det sker som led i DLF's arbejde med 'Kvalitet i skolestarten'.

Det er tanken, at skolerne skal købe bogen og dele den ud, inden børnene begynder i børnehaveklasse. Forældrene kan læse bogen op og tale med deres barn om, hvordan det er at begynde i skole.

Det er der god brug for, mener lektor Stig Broström fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

'Man er nødt til at lave nogle overgange, der sikrer, at risikobørnene også kan magte skiftet fra børnehave til skole. Det vil de stærke børn ikke tage skade af', siger Stig Broström.

Han har undersøgt, hvad børn forventer, at de skal lave og lære i børnehaveklassen. De fleste børns forventninger stemmer nogenlunde overens med de konkrete udfordringer, de kommer til at møde i skolen. Men det er ikke altid, at de informationer, børnene får om livet i børnehaveklassen, og de informationer, de selv skaber, svarer til virkeligheden. Det skyldes, at der i et vist omfang hersker et negativt og forældet syn på, hvad skole er.

'Emilie og Sune skal også i skole' er bygget op om mange af de misforståelser, som Stig Broströms undersøgelse har afdækket.

'Nu skal du snart i skole, Sune, og så skal du i gang med at lære noget', sagde farfar. 'Og du skal huske at opføre dig ordentligt og gøre, hvad læreren siger, ellers bliver du smidt uden for døren og rykket i ørerne. Da jeg var barn, måtte man gerne stikke børn en lussing, hvis de ikke opførte sig ordentligt'.

Børn elsker at høre om dengang, deres forældre og bedsteforældre var børn. Men ofte glemmer de voksne, at børnene ikke har den samme forforståelse som de selv. Derfor tror de, at skolen stadig ser ud, som da forældrene var børn.

'Omkring hver fjerde kommende elev ser skolen som et sted, hvis regler man må indrette sig efter, og som kræver god opførsel. Nogle af børnene tror ligefrem, at skolen er et stærkt autoritært system, hvor læreren har uindskrænket ret til at bestemme over alt og alle', siger Stig Broström, der opfordrer forældrene til at skrue ned for deres egne skolehistorier.

Også pædagogerne i børnehaverne er med til at give børn et dybt forældet syn på skolen, mener han.

'Pædagogerne synes måske, at skolen forlanger så meget af børnene. Derfor giver mange pædagoger børnene rigtig meget plads til, at de bare kan lege og være sammen i børnehaven. Men det er ikke nok, at tre drenge bruger en formiddag på at bygge en borg af legoklodser. De voksne må løbende drøfte med dem, hvordan de bærer sig ad, så de kan blive bevidste om deres handlinger. En kompetence, som er helt nødvendig i skolen'.

I februar griber pædagogerne så til det, som Stig Broström kalder for sidste øjebliks-pædagogik, fordi de opdager, at de ældste børn har svært ved at modtage fælles beskeder, og at drengene ikke har lært at tegne. Så tvinger de børnene til at sidde rundt om et bord og tegne.

'Men børnene gider måske ikke blive siddende, og så får de at vide, at det bliver de nødt til at lære, for det skal de kunne i skolen. Hvis barnets storebror samtidig siger, at det er kedeligt at gå i skole, så kan man hurtigt danne sig et forkert indtryk af, hvad det vil sige at gå i skole', siger Stig Broström.

Den voksne spurgte, hvad børnene kunne huske, fra dengang de var på besøg på skolen sammen med børnehaven. 'Der var en stor gård med en masse børn', sagde Marie. 'Der var en masse flotte ting, som børnene havde lavet', sagde Emilie.

Hvis forældre og pædagoger skal blive bedre til at formidle et positivt billede af skolen, skal den enkelte skole hjælpe til. En bog fra DLF gør det ikke alene.

'Det kalder på et samarbejde både mellem skole og forældre og mellem skole og børnehaver. Den enkelte skole skal vise pædagogerne fra de lokale børnehaver, hvad børnene har brug for at kunne, inden de begynder i børnehaveklasse', siger Stig Broström.

Han møder ofte pædagoger, som synes, at deres børn er skoleklar, fordi de kan indgå i sociale relationer og løse problemer sammen. Derfor undrer de sig, når børnehaveklasselederen siger, at børnene hverken kan koncentrere sig eller arbejde sammen.

'Børnene er gode i børnehaven, men i skolen kommer de til nye rammer og en ny voksen, som forlanger noget helt andet af dem, end de er vant til - synes børnene. Hvis børnehaveklasselederen kender børnene på forhånd og ved, hvad de har lavet i børnehaven, kan hun tage afsæt i det', siger Stig Broström.

Ofte skal der ikke så meget til. Børnene kan for eksempel medbringe en kuffert med ting fra deres oplevelser i børnehaven, som de så tager frem og snakker om i klassen.

'På den måde får børnene lov at vise, at de kan noget, og så vil det hele ikke være nyt for dem i skolen. Tværtimod vil de være parate til at lære nyt, hvis de kan rejse de kompetencer, de har med fra børnehaven', siger Stig Broström.

'Man skal ikke læse så meget i børnehaveklassen, det skal man først i 1. klasse', sagde Erkan. 'Hvem siger det?', spurgte Emilie. 'Det gør min far, for han har selv spurgt henne på skolen', svarede Erkan, 'han sagde, at man skal lave musik og høre historier og lære om trafik'.

Formanden for Børnehaveklasseforeningen, Lise Buhr, og hendes kolleger på Grønløkkeskolen i Tranbjerg syd for Århus har gode erfaringer med at arbejde tæt sammen med både pædagoger og forældre.

'Forældrene er ofte meget bekymrede over, hvordan deres børn skal klare skiftet, og det kan let smitte af på børnene. Så jo mere konkret et billede vi kan sætte på skolen, desto lettere får både forældre, børn og dermed os selv det', siger Lise Buhr.

På Grønløkkeskolen går dialogen med forældrene til kommende elever allerede i gang på et møde i november. Her fortæller børnehaveklasselederne om skolen. I løbet af foråret tager børnehaveklasselederne på besøg i børnehaverne, og i juni arrangerer skolen en goddag-dag, hvor børnene oplever, hvordan det er at gå i skole.

'Vi skal gøre os kendte blandt de kommende elever, så i forbindelse med et projekt om 'Vores by' i børnehaveklassen tager vi på besøg i elevernes gamle børnehaver. Vi inviterer også børnehaverne til forgeneralprøve på vores store årlige eventyrforestilling for forældre og søskende. Hvis først man begynder at tænke over det som en værdi i ens arbejde, så har vi faktisk rigtig mange muligheder for at skabe kontakt til vores 'nye kunder'', siger Lise Buhr.

Inde i børnehaven legede de skole. Emilie og Marie skrev deres navne foran på bogen. 'Jeg kan ikke skrive mit navn', sagde Henriette Antoinette. 'Så kan du ikke komme i skole, og så kan du ikke være med', svarede Emilie.

'Emilie og Sune skal også i skole' er ikke så meget en beskrivelse af, hvordan det er at gå i skole. Bogen tager i langt højere grad livtag med de forestillinger, mange børn gør sig om livet i skolen. Det er helt bevidst.

'Mange børn har sommerfugle i maven, fordi de tror, at de skal kunne en hel masse på forhånd. Forhåbentlig kan historien hjælpe dem til at få en god snak med deres far og mor, så de oplever overgangen til skolen som noget kendt og trygt. Det kan give dem en spændende og udfordrende start på skolelivet', siger bogens forfatter, Jytte Sidelmann, der til daglig er konsulent i DLF.

'Emilie og Sune skal også i skole' er skrevet af Jytte Sidelmann og illustreret af Dorte Karrebæk. Bogen er udgivet af Danmarks Lærerforening i samarbejde med Gyldendal Uddannelse og sælges for 10 kroner stykket inklusive forsendelse. Bestilling på publ@dlf.org.

Læs mere om Stig Broströms undersøgelse og om Grønløkkeskolens brobygning til forældre og pædagoger på www.skolestarten.dk, hvor der også er forslag fra DLF til et godt samarbejde med forældre og børnehaver.-Henrik Stanek er freelancejournalist