Danske skoleelever er gode til demokrati. De har stor viden om politiske institutioner, og de har desuden frisindede demokratiske holdninger og har i udpræget grad tillid til det politiske system.

Det viser en ny international undersøgelse fra The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA). Undersøgelsen hedder Civic Education Study (CivEd), og den blev præsenteret i Undervisningsministeriet sidste torsdag. Den internationale fremlæggelse fandt sted samme dag i Berlin og Washington.

14-årige elever i 28 lande har fået testet deres paratviden om parlament, politiske partier, grundlov, fagforeninger, FN med videre. De er desuden på spørgeskemaer blevet spurgt om deres holdninger til for eksempel immigranters ret til politisk deltagelse og ret til egen kultur, og om kvinder skal have samme politiske rettigheder som mænd. Om de har tillid til politi, domstole, folketing og regering.

Kort sagt: Eleverne har fået testet deres politiske dannelse, som forskerne bag undersøgelsen i kort form beskriver som en kombination af faktuel viden om demokratiske institutioner og demokratiske holdninger og værdier.

Alle vil stemme

I forhold til elever i de unge demokratier er danskerne ikke så politisk aktive, men næsten alle danske elever vil stemme til valgene. De har meget stor tillid til politiet og stoler mere på regering, folketing, domstole og nyhedsmedier end noget andet lands unge.

Danske unge mener, at indvandrere skal have samme politiske rettigheder som etniske danskere, men har et forbehold over for indvandrernes ret til at beholde deres kulturelle egenart. Forbeholdet er dog mindre end i mange andre lande.

Som i Norge går både drenge og piger i Danmark 100 procent ind for politisk ligestilling mellem kønnene.

Det var 14-årige, der skulle testes og sammenlignes - og det gav straks rod. For i nogle lande går 14-årige i 9. klasse, for eksempel de angelsaksiske, der har en tidlig skolestart. I andre lande, for eksempel Danmark, går 14-årige i 8. klasse.

Og mere rod: I nogle lande har eleverne samfundslære, inden de fylder 14. I Norge for eksempel har eleverne samfundskundskab fra 5. klasse, hvor de blandt andet lærer om demokrati og demokratiske institutioner.

Topscoreren i politisk paratviden, Polen, har samfundsfag på skemaet i 8. klasse (hvor eleverne i øvrigt er 15,0 år i gennemsnit, selv om IEA's populationskriterium siger, at man skal måle på det klassetrin, hvor der går flest elever, der er mellem 14,0 og 14,11 år gamle; se hosstående graf).

I Finland, der blev nummer to i paratviden, bliver der undervist i samfundslære og historie i 7., 8. og 9. klasse.

Tre hitlister på paratviden

I Danmark bliver der først undervist i samfundsfag i 9. klasse. Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), der står for den danske del af undersøgelsen, har derfor målt både 8.- og 9.-klasser, så der opstår et mere nuanceret billede. Eller rettere - der dannes tre hitlister. Lad os kalde dem I, II og III.

Bronze og guld til Danmark

På første hitliste står danske 9.-klasser til bronze med en tredjeplads på en skala, der omfatter både 8.- og 9.-klasser. Efter Polen og Finland. På samme skala kommer danske 8.-klasser ind på en 15.-plads med en score på 100, som er testens gennemsnit. Under gennemsnittet ligger lande som England (hvis 14-årige går i 9. klasse), Sverige, Schweiz og Belgien. Over gennemsnittet befinder sig lande som Australien (hvis 14-årige går i 9. klasse), Norge (hvor eleverne har samfundskundskab fra 5.), USA (hvis 14-årige går i 9. klasse) og danske 9.-klasser (som jo har samfundsfag i - 9. klasse).

På hitlisten, der kun indbefatter 9.-klasser, får Danmark guld for en delt førsteplads sammen med Cypern og Grækenland foran Hongkong, USA, Italien, Australien, Rusland og England.

Og på hitliste III for 8.-klasser kommer Danmark ind på en ottendeplads efter to vestlige lande - Finland - der altså har samfundsfag fra 7. klasse - og Norge - der som sagt har samfundsfag på skemaet fra 5. klasse. Polen, der ligger nummer et, har samfundsfag i 8. klasse, hvad danske elever jo ikke har.

Folkeskolenhar ikke inden deadline fået oplysninger om, hvornår eleverne har samfundsfag i Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Slovenien, hvis 8.-klasser også ligger foran de danske 8.-klasser i dette race på paratviden om demokratiske institutioner.

På pressemødet i Undervisningsministeriet opsummerede projektleder Jens Bruun den samlede undersøgelse (altså både testen af paratviden og skemaerne med holdninger) således:

'Politisk dannelse må ses som summen af viden, holdninger og engagement. Der tegner sig et virkelig positivt billede af denne generations politiske dannelse. Danske elever klarer sig over middel på videns- og færdighedsdelen - og især klarer de sig meget flot i 9. klasse, der er blandt de allerbedste. Danske elever viser sig samtidig positive på skalaer over kvinders politiske rettigheder og viser tillid til offentlige institutioner og til indvandreres demokratiske rettigheder'.

Unge går ind for fællesskabet

Jens Bruun fremhævede, at DPU havde lagt et særligt dansk spørgsmål ind i undersøgelsen - om 'hvorvidt et samfund først og fremmest bør tage udgangspunkt i individet eller tage udgangspunkt i kollektivet, når der skal tilrettelægges en politik'. Svarene viser, at 59 procent af de danske unge mener, at det er bedst at tage udgangspunkt i kollektivet, fordi det bedst kan sikre individet, mens 41 procent mener, at man bør tage udgangspunkt i individet, fordi det bedst sikrer kollektivet.

'Det er tal, der sætter et stort spørgsmålstegn ved den opfattelse, at borgerfællesskabet mellem unge mennesker er afløst af en ekstrem brugerindividualisme. Meget tyder på, at de stadig væk lægger stor vægt på en kollektiv identitet', konkluderede Jens Bruun.

CivEd, IEA og DPU

CivEd er blevet til på initiativ fra Tyskland og USA med særligt henblik på demokratiudvikling i landene på den østlige side af den nu nedbrudte mur.

CivEd er et videnskabeligt projekt fra IEA, som er en uafhængig international sammenslutning af pædagogiske forskningsinstitutioner. Danmarks Pædagogiske Universitet er det danske medlem af IEA.

Det tidligere Danmarks Pædagogiske Institut, der nu er en del af DPU, gik i 1998 ind i CivEd med 2,1 millioner kroner. Undervisningsministeriet lagde 2,1 millioner oveni, og Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd donerede 0,5 millioner.

Det var ikke hele rapporten, der er 220 sider med statistik, som blev fremlagt i torsdags, men blot seks udvalgte tabeller.

Læs mere om undersøgelsen på http://www.wam.umd.edu/-iea