Det rykker i 9. klasse i Danmark. Det er noget af det, rektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars-Henrik Schmidt, har noteret sig ved den nye internationale undersøgelse af skoleelevers politiske dannelse. Eleverne får større samfundsfaglig paratviden, og de modnes politisk.

'Testsvarene er en cadeau til den danske lærerstand. De viser, at eleverne kan rykke fra 8.- til 9.-klasse. De rykker ret markant på de fleste spørgsmål', siger Lars-Henrik Schmidt, der er IEA's danske koordinator på projektet.

Som det eneste land har Danmark testet både 8.-klasser og 9.-klasser for at se, hvad der sker med elevernes kundskaber, holdninger og færdigheder, når de får samfundsfag i 9.

'Det kan godt være, at andre landes 14-årige kan så og så meget i samfundsfag, men vi ved i hvert fald nu, at vores 15-årige kan det, de skal kunne, og vi kan være ligeglade med, at de først ved det, når de er 15. Når vore elever forlader skolesystemet, er de virkelig godt rustet'.

Politik er noget, andre gør

Ud over det er undersøgelsens mest signifikante resultat for Lars-Henrik Schmidt, at det demokratiske sindelag er uproblematiserbart i Danmark. De unge sætter overhovedet ikke spørgsmålstegn ved demokratiet. De har stor tiltro til domstolene, politiet og det politiske system. Men der er et men: Deres vilje til at engagere sig i politik er lav.

'Politik er noget, andre gør. Ligesom jeg har tiltro til min blikkenslager, har jeg tiltro til, at de, som ordner politik, gør det ordentligt. Men der findes selvfølgelig klageinstanser, og det er hvert fjerde år ved valget. Jeg skal nok bruge min klageinstans, men politik er ikke noget, der for mig er altafgørende'.

Sådan udlægger Lars-Henrik Schmidt teksten i rapporten, der er 220 sider med statistik. Eleverne har fået testet deres samfundsfaglige viden og tilkendegivet deres politiske holdninger i spørgeskemaer med værdimæssige udsagn.

'De unge er ikke engageret i partipolitik, men de er heller ikke engageret i græsrodsbevægelser. De er ikke interesseret i at gå ind i Attack, de er ikke interesseret i at gå ind i noget som helst. Det har vi folk til'.

'De opfatter det politiske som noget, nogen specialiserer sig i, på samme måde som andre bliver blikkenslagere'.

Indvandrere skal integreres

Det mest overraskende for Lars-Henrik Schmidt har været, at danske elever på den ene side insisterer 100 procent på, at indvandrere skal have samme politiske rettigheder som etniske danskere, men på den anden side ikke mener, at indvandrere skal have lov til at beholde deres egen kultur. Der er grænser for tolerancen. Flere af de andre landes unge er dog mere imod etniske egenkulturer.

'Danske unge respekterer indvandrernes politiske rettigheder. Det er noget selvfølgeligt for dem. Men der er stadigvæk tale om en irritation i forhold til en manglende vilje til integration'.

'Det havde jeg ikke regnet med, for det er jo deres klassekammerater, de mener noget om. Der findes stort set ikke nogen dansk skoleklasse i dag, hvor der ikke er andengenerationsindvandrere - du har de samme rettigheder, der er ingen formelle problemer. Men man synes, det er irriterende, at de på en måde ikke vil være en del af den danske kultur. Hvad det så er - det er en anden diskussion'.

'Man synes godt, de kunne gøre noget mere for at blive en del af det danske samfund. Man er ikke interesseret i, at de afsondrer sig. Men selv på det punkt er vi bedre end andre'.

Rykket fra 8. til 9. klasse er et fund

Men igen: Det mest bemærkelsesværdige for den pædagogiske rektor er rykket fra 8. til 9. klasse.

'Det mener jeg er et fund. Det skal bemærkes, at der sker det ryk. Og det er ikke kun, fordi eleverne bliver et år ældre. Det er også, fordi der sker noget, når elever og lærere begynder at diskutere de formelle samfundsfaglige forhold'.

Danske elever har en forestilling om, at de har indflydelse på undervisningssituationen, viser undersøgelsen.

'Læringsmiljøet i samfundsfag får topkarakter. Eleverne fornemmer, at der bliver lyttet til deres argumenter og deres måde at se det på', siger Lars-Henrik Schmidt.

'I det andet store fag inden for feltet, historie, handler det i højere grad om, hvordan det er, men i 9. klasse åbner vi i Danmark for en diskussion: Hvordan synes du, det skal være? Det er min opfattelse, at der sker et skred her i deres holdninger, fordi de føler, at deres måde at argumentere på er tæt på at blive taget alvorligt i de diskussioner'.

Det er et godt træk ved den danske folkeskole, at eleverne selv siger det. De mener, at der bliver taget hensyn til deres måde at tænke på, når de kommer i 9. klasse. Elevdemokratiet får et plus. De mener, de har indflydelse, og de er interesseret i indflydelse, mener Lars-Henrik Schmidt.

Undersøgelsen er udansk

Alt i alt mener Lars-Henrik Schmidt, at de danske elever klarer sig rimeligt pænt i undersøgelsen, og det er hans påstand, at hvis undersøgelsen, der er designet i Tyskland og USA, ikke havde været så udansk i sin form, kunne eleverne have scoret 'fantastisk'.

Det - individuelt at skulle svare på spørgsmål på tid - er uvant for danske elever. De plejer at diskutere spørgsmålene i klassen eller i grupper, inden de begynder. Og det har ingen hast. Mange af testlærerne har beklaget sig over tidsfaktoren, fortæller Lars-Henrik Schmidt.

'Sådan som vores undervisning er bygget op, er den meget afhængig af, at eleverne afgør ting i grupper og i klassesituationer'.

Danmarks Pædagogiske Universitet vil derfor køre undersøgelsen igennem én gang til med nye testelever, men nu som gruppearbejde. Med tidsbegrænsning. Og endnu en af gang uden tidsbegrænsning.

'Danske elever klarede det godt i den her undersøgelse, men min forskningshypotese er, at med gruppearbejde og tid vil de klare det fantastisk'.

'Den fantastiskhed vil så være en bekræftelse af, at den måde, vi organiserer vores undervisning på, er god. Det resultat, der foreligger nu, er efter min opfattelse ikke en bekræftelse på det. Undersøgelsen viser blot, at der ikke er noget galt. Måske vil de to næste test vise, at når eleverne kan få lov at tale sammen, og hvis de ikke er specielt pressede på tiden, så vil de lave en score, der virkelig rykker'.

Mærkelige spørgsmål

Undersøgelsens spørgsmål ville aldrig blive stillet på den måde i en normal dansk undervisning, påpeger Lars-Henrik Schmidt.

'Spørgsmålene må have forekommet mange elever fremmedartede. Danske elever er vant til, at læreren stiller spørgsmål som noget, de måske skal diskutere en halv time og først høre, hvad Jens Peter mener, inden de overhovedet mener noget om det. Men i denne test er de meget hurtigt blevet spurgt: Hvad mener du? Og det er helt forskelligt fra dansk spørge- og skolekultur. Derfor har jeg store forventninger til de test, vi følger op med'.

Er eleverne i andre lande klædt bedre på til den tysk-amerikanske form for test?

'Ja, det går dem bedre end os for eksempel i Polen og Finland. Der er eleverne vant til at kommentere spørgsmål på den måde. I Finland har man et kontrolsystem, derfor klarer de sig bedst af de nordiske lande. I Polen er det på samme måde. De bliver overhørt. De har undervisning i de emner og ved, hvad der er rigtigt og forkert'.

Mange af spørgsmålene har også været svære for forskere, der har siddet med dem, fortæller Lars-Henrik Schmidt. Hvad er det rigtige svar? I masser af de spørgsmål er der ikke noget'.

'Jeg garanterer dig, at danske journalister ville kunne risikere ikke at score ret godt. Det er vanskelige spørgsmål, og frem for alt er det nogen, hvor der ikke findes ét rigtigt svar. Derfor vil vi nu undersøge, hvor danske unge har svaret forkert. Det vil måske vise sig, at de forkerte svar ikke nødvendigvis er forkerte. Men måske synes eleverne, det er et mærkeligt spørgsmål, hvor det er svært at lokalisere det rette svar som det ene eller det andet'.

'Vi har haft en ekspertgruppe siddende, og jeg har da selv nogle gange tænkt, øh, det var ikke noget, jeg var fuldt sikker på. Så når en 47-årig professor i filosofi kan være i tvivl om et svar, så synes jeg ikke, der er noget galt i, at en 14-årig knægt kan være i tvivl'.

jvo

Når en 47-årig professor i filosofi kan være i tvivl om et svar, så synes jeg ikke, der er noget galt i, at en 14-årig knægt også kan være det