For et par uger siden foreslog Kommunernes Landsforening (KL) i pressen at give folk fra andre fag en kort videruddannelse og så ansætte dem som lærere i folkeskolen. Nu er forslaget klar, men hverken Lærerstuderendes Landskreds eller Danmarks Lærerforening er tilfredse, selvom KL's formand, Anker Boye, understreger, at KL nu ikke foreslår, at håndværkere skal kunne komme direkte ind i folkeskolen som undervisere.

'At reducere KL's initiativ til, at vi vil løse lærermanglen ved at trække håndværkere ind i folkeskolen, sådan som enkelte medier har udlagt det - det er en voldsom forenkling', siger Anker Boye i en kommentar på Internettet. Nu gælder det for eksempel korrespondenter, bibliotekarer, arkitekter og voksenundervisere.

'Den faglige ballast er vigtig, og så skal de naturligvis have de nødvendige pædagogiske kvalifikationer, så de er klædt ordentligt på til at undervise', siger han.

De fag, personerne har i forvejen, skal meritvurderes, så det sikres, at det faglige niveau er lige så højt som seminarieuddannelsens liniefag.

Lærerstuderendes Landskreds' (LL) nye formand, Trine Barfod, mener, at forslaget vil give en alt for fragmenteret uddannelse og dermed forringe undervisningen i folkeskolen.

'Det er vigtigt i vores uddannelse, at vi tænker alle fagene som en symbiose. Hvis man for eksempel er uddannet sprogvejleder, så har man ikke lært at tænke formidling og didaktik ind over det faglige. Folk med andre uddannelser vil ikke kunne samtænke undervisningen'.

Heller ikke i Danmarks Lærerforening er man begejstret for KL's forslag. Næstformand Stig Andersen understreger, at DLF gerne vil i dialog med KL for at løse lærermanglen, men ikke hvis det betyder et kompromis med kvaliteten.

'Vi vil godt se på merit til andre grupper, men det er alt for snævert, hvis folk, der supplerer deres uddannelse, kun kommer ud med ét liniefag. Det er fuldkommen urealistisk, hvis KL tror, at man kan løse lærermanglen uden at satse på den læreruddannede arbejdskraft', siger Stig Andersen og understreger, at en langsigtet løsning forudsætter, at problemerne med arbejdstidsaftalen bliver løst.

'Det handler om at gøre arbejdet attraktivt og at give faget status', siger han.

Stig Andersen mener ikke, at højtuddannede vil være interesserede i at arbejde i folkeskolen, hvis den ikke er attraktiv som arbejdsplads. Dertil siger konsulent i KL, Mikkel Haarder, at landsforeningen bliver kimet ned af folk, som er interesserede i at få en etårig videreuddannelse, så de kan arbejde i folkeskolen.

KL forestiller sig, at man kan give disse mennesker pædagogiske kvalifikationer i form af cirka et årsværks kurser i fagdidaktik, almen didaktik og pædagogisk-psykologiske elementer. Kurserne skal kunne tages sideløbende med, at man underviser i folkeskolen.

Det er vigtigt for KL, at de nye lærere kan indgå på lige fod med andre lærere til samme løn og på samme vilkår efter at have bestået kurset.

Trine Barfod fra LL mener, at KL hellere skulle gøre sig sit ansvar bevidst og kigge på folkeskolens arbejdsmiljø.

'Først skræmmer man alle lærerne væk, og så kan man begynde at tage andre faggrupper ind. Jeg har svært ved at gennemskue, hvad det er for en folkeskole, KL ønsker', siger hun.