Det ses tydeligt i forliget om en ny arbejdstidsaftale for lærere ved de amtskommunale skoler, at man har afventet forhandlingerne på det primærkommunale område. De to arbejdstidsaftaler er nært beslægtede, og lærerne på specialskoler og amtslige observations- og heldagsskoler forlader nu reglen om én forberedelsestime til én undervisningstime til fordel for et system med en fast pulje til lærerens egen forberedelse uanset antal undervisningstimer. Også den nye lønaftale for amtsskolerne ligner den kommunale aftale, men der er om muligt en endnu større del af lønnen, som er centralt aftalt på det amtslige område - og så er lønstigningerne generelt set større på amtsskolerne.

Pengene først: Det faste tillæg til lærere og børnehaveklasseledere på amtslige skoler, der nu varierer mellem cirka 13.000 og cirka 18.000 kroner årligt afhængig af stillingsbetegnelse og anciennitetstrin, bliver ens for alle og stiger til 25.714 kroner og 42 øre per år. Ansatte ved de amtslige skoler får selvfølgelig også de generelle lønstigninger, der er en del af det samlede (amts)kommunale overenskomstforlig, og så ændres lønindplaceringerne på samme måde som i det kommunale forlig. Altså ny grundløn for børnehaveklasseledere - løntrin 23 - og for lærere - løntrin 26 - obligatorisk kvalifikationstillæg for erfaring efter fire år giver et hop til trin 26/30 og efter otte år trin 28/35. Allerede ansatte stiger mindst ét løntrin ved overgangen til ny løn 1. april 2000.

Alt dette er altså centralt aftalt og betyder ifølge forhandlerne lønstigninger på mellem 25.000 og 40.000 kroner på årslønnen. Selvom slutlønnen bliver lavere end i dag, så er livslønnen sikret med lige over 100 procent for lærere og 102 procent for børnehaveklasseledere, før der overhovedet er forhandlet lokalt om funktions- og kvalifikationstillæg.

Mange bliver på 'gammel løn'

Ligesom på det primærkommunale område er der dog mange amtslige lærere, der reelt ikke kommer på ny løn.

Alle lærere på trin 31 eller højere (trin 27 for børnehaveklasseledernes vedkommende) forbliver i anciennitetslønforløbet, men stiger med mindst ét løntrin. Men også disse lærere får fuldt udbytte af forhøjelsen af det faste tillæg.

Et undervisningstillæg findes slet ikke i den amtslige aftale. I stedet har man aftalt at forhøje det faste tillæg. I denne lønstigning ligger også, at cirka halvdelen af den ekstra forberedelsestid for særligt krævende elever, som ligger i den nuværende arbejdstidsaftale med amterne, er omsat til løn.

I den nye arbejdstidsaftale får hver lærer 400 timers 'individuel tid' og hver børnehaveklasseleder 360 timer (svarende til 'betroet tid' i den kommunale aftale). Afgrænsningen af, hvad den individuelle tid kan bruges til, svarer til den, der er aftalt på det primærkommunale område. For eksempel kan skolen ikke pålægge lærerne at skrive statusrapporter for de enkelte elever i den individuelle tid.

Den resterende arbejdstid fra dagligt mødetidspunkt til gå hjem-tidspunkt kaldes 'tid til undervisning med mere' (svarende til 'skoletid' i den kommunale aftale). Heri ligger blandt andet undervisningen, og også på det amtslige område får man nu et udvidet undervisningsbegreb, hvor omtrent alt samvær med elever kaldes undervisning, det være sig hytteture, instruktion i spil og lege og så videre. Det vil give hver enkelt lærer flere undervisningstimer, men samtidig sættes maksimumtimetallet også i vejret fra 620 undervisningstimer årligt per lærer til 680 timer og 750 timer for børnehaveklasseledere til 800 timer. Ved flere undervisningstimer skal der betales et tillæg på godt 70 kroner i timen.

Tid til fælles forberedelse

Der skal på skolen afsættes en pulje på 75 timer per lærer/børnehaveklasseleder til fælles forberedelse, hvoraf hver lærer og børnehaveklasseleder er garanteret mindst 50 timer. Også her er der en nøje afgrænsning af tiden, den må kun bruges til fælles undervisningsforberedelse, ikke til for eksempel møder om bestemte elever. Med denne pulje vurderer forhandlerne, at man har fastholdt halvdelen af den nuværende ekstra forberedelsestid på de amtslige skoler.

Ligesom på det primærkommunale område er det aftalt, at man lokalt skal forhandle, hvilke opgaver klasselæreren skal varetage, og hvor meget tid der skal bruges. Men kan man ikke blive enige, gælder den nuværende regel om 20 timer per elev til klasselærerens opgaver.

Der er ikke centralt afsat tid til skoleudvikling i den amtslige aftale, og der ligger heller ikke nogen aftale om, at Lærerforeningens amtskreds skal drøfte pædagogiske målsætninger med amtsrådet. Derimod er det fastlagt, at der hvert år skal holdes møde om de pædagogiske mål på den enkelte skole.

På det primærkommunale område er aldersreduktionen lagt om til en fast nedsættelse af skoletiden for alle over 60 år i stedet for at være knyttet til undervisningstimetallet. Også på det amtslige område er der enighed om, at systemet skal ændres, men et nyt system er endnu ikke på plads. Omlægningen skal ske, inden den nye arbejdstidsaftale er sat til at træde i kraft den 1. august næste år, og der er enighed om, at den nuværende aldersreduktion skal fastholdes som gennemsnit.

Lærerforeningen har som sædvanlig forhandlet aftalen sammen med Speciallærerforeningen af 1981, der organiserer lærerne ved voksenspecialskolerne. Et 17 sider langt ekstrakt af forliget er sendt ud til tillidsrepræsentanterne på de amtslige skoler, og et særnummer af Folkeskolen sendes ud til de amtslige ansatte om kort tid, så de kan orientere sig om detaljerne i forliget inden urafstemningen den 20. april.

På det amtslige område er børnehaveklasselederne med i arbejdstidsaftalen, som de har været det i en årrække. På det primærkommunale område er man stadig ikke færdig med forhandlingerne om børnehaveklasseledernes arbejdstid, men her og på de private gymnasiers grundskoler satser man på en løsning inden påske.

Læs om hovedstyrelsens behandling side 14.