Det kan ikke lade sig gøre at sammenligne direkte mellem UFØ-aftalen og den arbejdstidsaftale, der er en del af det nye overenskomstforlig. Virkeligheden i en ny aftale er så knyttet til nye pædagogiske målsætninger i de enkelte kommuner og på den enkelte skole og til de resultater, man kan opnå i lokale forhandlinger, at det er umuligt.

Men Folkeskolen har forsøgt at overføre fem Frederiksberg-læreres nuværende skema direkte over i den ny aftale uden hensyn til, hvordan man på skolen vil vælge at fordele puljen på 125 samarbejds- og udviklingstimer per lærer. Blandt de lidt ældre lærere, vi talte med på Ny Hollænderskolen, var der dyb skepsis over for aftalen. For eksempel gav den tidligere kredsformand på Frederiksberg, Lis Tauber, udtryk for, at hun mangler tiltro til kommunalpolitikerne i en tid, hvor skolerne er ved at sprænges af elever, og i en kommune, hvor børnefamilierne alligevel udgør forholdsvis få stemmer:

'De har i forvejen beskåret Ø-tiden fra over 70 procent til godt 50 procent, og nu bliver det gratis for dem at skære yderligere ned'.

Skoleleder Jens Hammer tror ikke, at det i sig selv får nogen betydning, at 50-procents-grænsen forsvinder:

'Jeg kan da godt se faren, men jeg tror næppe, at skolebestyrelserne ville acceptere, at man fjernede for eksempel lejrskoler. De nedskæringer, kommunen vil gennemføre, ville de have gennemført alligevel'.

Jens Hammer har bestemt ingen planer om at skære i skolebibliotekets åbningstid, selv om den nuværende store åbningstid betyder, at skolebibliotekarerne vil komme til at undervise mindre i en ny arbejdstidsaftale. Tværtimod er der planer om at udvide åbningstiden, fordi skolebiblioteket spiller en stor rolle i forbindelse med projektopgaver og skemafri uger. Skolevejlederakkorden tror han heller ikke, der kan skæres i, hvis vejlederen skal til at udarbejde handleplaner for hver enkelt elev. Og Jens Hammer tror på, at den store akkordlægning af opgaverne, som er forhandlet på plads, vil kunne bruges også i en ny arbejdstidsaftale. Om fordelingen af de 125 timer til udvikling og samarbejde siger han:

'Vi har kørt klassebaseret team, og nu skal vi så til at tage fat på årgangsteam. Vi vil da prøve på i videst muligt omfang, at alle får del i skoleudviklingen, men ikke i form af en skrivebordsmodel, hvor alle har lige mange timer. Det kan ikke nytte noget, at man har en ildsjæl, der ikke kan være med i ret meget udvikling, fordi vedkommende har for mange timer, så tror jeg ikke, man får nogen udvikling'.

Vibeke Larsen

Vibeke er den ene af Ny Hollænderskolens to skolebibliotekarer. I den nye arbejdstidsaftale er bibliotekarens vejledning af eleverne undervisningstid. Skolens to bibliotekarer deler åbningstiden ligeligt imellem sig, og det vil betyde 475 undervisningstimer oven i de 297 timers matematik, Vibeke Larsen har i forvejen.

Dermed vil Vibeke ramme loftet på 750 undervisningstimer årligt, hvorefter man skal have en betydelig ekstra betaling per time, men hun og skolen bliver nødt til at finde en anden løsning. Vibeke Larsens nuværende skema vil nemlig give hende alt for mange timer, hvis det overføres direkte til den nye arbejdstidsaftale. Skolebiblioteksakkorden er på 750 timer i dag - de 475 timer ville i en fremtidig aftale hedde undervisningstid, så er der 275 timer tilbage. En del af skolebiblioteksarbejdet vil givet blive afregnet under Vibekes pulje på 400 timers betroet tid, men bestemt ikke det hele. Vælger vi kun at lade halvdelen af timerne stå som biblioteksakkord til praktisk arbejde på biblioteket, bogvalgsmøder, vejledning af kolleger og så videre, vil Vibeke Larsen alligevel have omkring 100 timer for meget. Hun er altså en af dem, som efter alt at dømme vil blive sat væsentligt ned i undervisningstid med den nye aftale.

'Som skolebibliotekarer har vi jo i mange år arbejdet på at få betragtet åbningstid som undervisning - men jeg er alligevel negativt stemt over for aftalen, fordi jeg synes, den går ud over dem, der har mange undervisningstimer - som for eksempel Claus Folkenberg'.

Vibeke Larsen vil med den nye aftale få undervisningstillæg, fordi skolebibliotekets åbningstid bringer hende langt over 300 undervisningstimer om året. Men da hun som 51-årig lærer på slutløn ikke kommer på nye lønformer, bliver undervisningstillægget kun på 5,50 kroner i timen. Dertil kommer - hvis kredsen kan få forhandlet det igennem - et funktionstillæg for arbejdet som skolebibliotekar og - igen hvis man kan blive enige om det lokalt - et tillæg for jobbet som klasselærer i 2.c.

Claus Folkenberg

er personificeringen af den lærer, Anni Herfort hentyder til, når hun erkender, at forliget går ud over forberedelsestiden for de lærere, der har allerflest undervisningstimer. Claus Folkenberg har ikke bare mange, han har rigtig mange undervisningstimer, faktisk flere end det nuværende og fremtidige maksimum på 750 timer. Allerede i dag har han 759,7 timer om året - 26 lektioner om ugen - og får altså allerede i dag 77 kroner ekstra i timen for timer ud over de 750. Han har fire forskellige fag plus en støttelærerfunktion i syv forskellige klasser. Overfører man hans skema til den nye aftale og sætter, at han får 125 timer til udvikling og samarbejde, at han ligesom i dag bruger 51 timer til lejrskole, og at frikvartererne udgør 220 timer årligt, vil der blive plads til, at han kan få 100 undervisningstimer mere!

'Jeg synes simpelthen, at grænsen går ved de 26 lektioner om ugen, jeg har nu. Jeg elsker at have med de børn at gøre, men man kommer ikke uden om, at det er den mest belastende del af lærerarbejdet. Jeg har brug for min forberedelsestid, ikke kun til at for- og efterbehandle undervisningen - også til at koble af, inden jeg går fra én gruppe børn til en anden og fra ét fag til et andet'.

100 ekstra undervisningstimer vil give Claus Folkenberg et kontant udbytte på cirka 15.000 kroner om året. Det er dels undervisningstillæg for undervisningstimetal over 300, dels godtgørelse for undervisningstimetal over 750.

'Den gulerod er alt for lille - jeg har mere brug for tiden', lyder Claus Folkenbergs egen kommentar.

Flemming Fryd

er ikke blot lærer på Ny Hollænderskolen. Han har også et par andre opgaver for Frederiksberg Kommune. Han koordinerer svømmeundervisningen for alle kommunens skoler, og han står for kommunens observatorium og indvier Frederiksberg-eleverne i himmelrummets mysterier. De to opgaver beløber sig sammen til 310 timer om året. Havde han haft 310 timers arbejde for en anden arbejdsgiver, havde det betydet en reduktion af hans tid til egen forberedelse, den betroede tid. Fordi det nu er Frederiksberg Kommune, han arbejder for, er han ikke deltidsbeskæftiget og bevarer dermed sin betroede tid. Og selvom hans nuværende 202 timers aldersreduktion bliver til 175 timer i den nye aftale, får han 70-80 timer for meget om året, hvis hans nuværende opgaver lægges ind i den nye aftale. For ham selv er der altså tilsyneladende ingen fare ved at stemme ja. Men han er nervøs for, om Frederiksbergs Byråd i sine bestræbelser på at få finansieret de mange nye elever vil skære ned på mængden af frikvarterer og på de opgaver, som i dag ligger i Ø-tiden.

'Og man kunne forestille sig, at man lod de ældre lærere få de fleste undervisningstimer, fordi de er billigst i undervisningstillæg', siger den 60-årige svømme- og idrætslærer.

Søren Buhrkall

ser frem til et betragteligt lønhop som følge af aftalen om ny løn. Til august rykker han med sine fem års anciennitet i folkeskolen op på løntrin 27, og derfra hopper han som følge af den nye aftale til trin 30 1. april 2000. Når den sidste lønstigning i aftaleperioden kommer 1. oktober 2001, er hans årsløn blevet over 20.000 kroner højere, end den er i dag. Dertil kommer undervisningstillægget på 22 kroner oven i hver undervisningstime over 300 timer årligt.

'Men jeg venter mig først og fremmest noget af reglerne om funktionsløn - det ville være urimeligt, hvis man ikke gav nogle penge for den funktion, jeg har som IKT-vejleder (informations- og kommunikationsteknologi)', siger Søren Buhrkall, der bruger langt mere end sine afsatte 300 IKT-timer årligt på at passe skolens computernetværk, indlæse nye programmer og så videre.

I Sørens nuværende skema ligger en del ikke-disponeret tid, som hen ad året i øjeblikket bliver opslugt af ekstra opgaver i forbindelse med informationsteknologien. Lægger man hans skema over i den nye aftale, forsvinder den tid, og han kommer endda op på mere end fuld arbejdstid. Hvis han skal bruge mere IKT-tid end 300 timer, skal der altså skæres i hans øvrige undervisning. En stor del af hans IKT-vejledertid bruges sammen med eleverne og vil fremover tælle med som undervisning - hvor meget vil blive afgjort i de forhandlinger, hvor man også skal nå frem til et funktionstillæg for opgaven. Kredsformand og kollega Leif Andersen anslår, at Sørens årsløn stiger med 25.000-30.000 kroner.

'Ikke dårligt - men det er jo også over tre år. Der må være rimelighed i, at man ikke arbejder gratis', synes Søren Buhrkall. Han har tænkt sig at stemme ja, især fordi han betragter den nye aftale som et opgør med et stift, ufleksibelt arbejdstidssystem, og fordi han er glad for, at aftalen lægger et større ansvar ud til den enkelte lærer og det enkelte lærerteam.

Nicoline Riegels

undrer sig meget over at konstatere, at der kan presses endnu en undervisningstime ind i hendes skema på den nye arbejdstidsaftale, selvom hun både har et skema med 23 lektioner om ugen og har en del Ø-tidsopgaver i form af tilsyn med biologi- og geografisamlingen, medlemskab af motionsudvalget og noget efteruddannelse. Nicoline er klasselærer i en 1. klasse og meget langt fremme i arbejdet med at fastsætte mål for hver enkelt elev. Hun valgte at aftale med forældrene, at børnene blev efter skoletid på skift, så hun kunne tage et kvarters samtale med hver elev for at fastlægge målene. De seks timer og den efterfølgende evaluering sammen med børnene skal lægges ind som ekstra undervisningstid i den nye aftale og kan bringe hende et stykke nærmere fuld tid. Men helt når hun tilsyneladende ikke derop, hvis hun ikke får ekstra opgaver i form af skoleudvikling og teamsamarbejde eller en ekstra undervisningstime om ugen. 400 timers betroet tid, knap 200 timers frikvarter og de gennemsnitlige 125 timer til udvikling og samarbejde bringer hende simpelthen ikke op på de 688 F-timer plus 70-timers-akkorden, som hun har i dag.

Økonomisk får 28-årige Nicoline Riegels heller ikke helt så meget ud af det som sin 34-årige kollega Søren Buhrkall. I dag er de begge to på løntrin 25+, men Søren stiger to trin, før den nye løn er sat til at træde i kraft, og ryger dermed i den bunke, der hopper tre trin ved overgangen til ny løn, i alt fem trin. Nicoline er stadig på trin 25 den 31. marts 2000 og rykkes så kun til trin 26. Men hun er ikke i tvivl om, at hun vil stemme ja:

'Den nye aftale er meget mere up to date i forhold til folkeskoleloven. Jeg håber, at puljen på de 125 timer til udvikling og samarbejde betyder, at der bliver sat mere struktur på vores teamsamarbejde, så vi får en eller to faste mødeeftermiddage om ugen'.