Regnestykkerne fyger rundt i debatten om den nye arbejdstidsaftale. Og det er forståeligt nok, at der er et behov for at se, om der nu også bliver tid nok til at løse opgaverne.

Problemet er, hvis kampen om, hvem der har ret i slagsmålet om decimalerne, flytter fokus fra det, det hele i virkeligheden handler om: Hvordan vil en arbejdsdag være med den nye aftale?

Her er jeg ikke i tvivl om svaret: Den nye arbejdstidsaftale vil være med til at give lærerne en arbejdsdag, som langt de fleste vil opleve som mere tilfredsstillende. Fordi der kommer en bedre sammenhæng mellem den pædagogiske virkelighed på skolen og arbejdstiden. Mange er allerede godt i gang med teamsamarbejdet. Og erfaringerne giver et klart billede af, at det er en udvikling, der skal bygges videre på. Teamsamarbejdet opleves som en styrke, fordi det fremmer fællesskabet og giver tryghed, at den enkelte lærer ikke står alene med problemerne.

Den nye arbejdstidsaftale vil understøtte, at lærersamarbejdet styrkes. Dels er der centralt sikret tid til lærersamarbejdet, dels lægger aftalen op til, at man hvert år i forbindelse med skoleårets planlægning skal drøfte lærersamarbejdets organisering og struktur på skolen, og der, hvor der indgås helhedsaftaler, vil teamet kunne tilrettelægge opgaverne, så belastningen for den enkelte lærer bliver mindre. Samtidig vil sikringen af tiden til den individuelle forberedelse have en positiv effekt for den enkelte lærer. Vi ved fra forsøgene med fast arbejdstid, at lærernes engagement i og tidsforbrug i forbindelse med lærersamarbejdet har medført, at der ikke var tid nok til den individuelle forberedelse. Den er nu sikret. Og det vil betyde en aflastning, fordi presset for at have tid både til den individuelle og den fælles forberedelse vil tage af. I den nuværende aftale får du tildelt den samme forberedelsestid, uanset hvor meget tid du reelt bruger på fælles forberedelse oven i den personlige forberedelse. Det bliver der rettet op på med den nye aftale.

Fra foreningens store medlemsundersøgelse i 1996 ved vi, at den kollegiale og pædagogiske samtale mange steder var gået i stå. Og samtidig fremgår det, at fællesskabet med kollegerne er noget af det, lærerne tillægger meget stor værdi. Begge dele vil blive fremmet gennem tiden til udvikling og lærersamarbejde, og det vil så igen give et bedre psykisk miljø på arbejdspladsen. I øvrigt viste medlemsundersøgelsen, at lærerteamet blev opfattet som det mest positive i det gældende lov- og aftalesystem, mens arbejdstidsreglerne på det tidspunkt var det mest negative.

Jeg vil bede jer om også at have disse aspekter med, når I vurderer den nye aftale. For selvfølgelig er det vigtigt, at der bliver tid nok til at løse opgaverne professionelt tilfredsstillende, og det mener jeg grundlæggende, at der bliver.

Men slagsmålene på decimaler er i virkeligheden ikke særlig frugtbare. Jeg mener ikke, at nogen reelt kan tage patent på at have ret i regnestykkerne. Om resultatet bliver godt eller skidt på bundlinjen, afhænger af de forudsætninger, regnestykket bygges op omkring. Jeg har tidligere sagt, at jeg gerne havde set mere betroet tid til lærere med et højt undervisningstimetal. Det var umuligt. Derfor sikrer den centrale del af aftalen ikke millimeterretfærdigheden. Men ud over at der er mulighed for lokalt at afsætte mere tid til forberedelse, er jeg overbevist om, at der for en stor dels vedkommende vil blive rettet op på tingene, når tiden til lærersamarbejdet lægges oveni. For med aftalen er der nu mulighed for en fornuftig fordeling af arbejdsopgaverne, så de lærere, der har mange undervisningstimer, også får en større andel af tiden til lærersamarbejde og fælles forberedelse.

Jeg synes, at vi skal se på mulighederne frem for at regne på decimalerne.

God påske!