Hvis man er en yngre lærer på løntrin 29+, og hvis man har 21 undervisningslektioner om ugen, så kan man se frem til en månedsløn om to et halvt år, der er 3.500 kroner højere end i dag. Ja, du læste rigtigt - en lønstigning på tre tusinde fem hundrede kroner - eller over 42.000 kroner på årsbasis.

Denne udvalgte gruppe - det er dem, der blev lærere i januar 1993 - er blandt dem, der får den allerstørste fordel af det nye lønsystem. Og det gibbede lidt i de godt 60 lærere fra Ribe-egnen, der så den beregning tone frem på overheaden, da DLF's formand Anni Herfort og sekretariatschef Hans Ole Frostholm forleden var på besøg på deres turné rundt i landet for at præsentere aftaleresultatet.

'Jeg er forbavset over, at løndelen er så fordelagtig. Med den alder, jeg har, får jeg ikke så meget ud af det, men jeg er glad for, at blandt andre børnehaveklasselederne stiger så meget, for jeg synes, at deres arbejde har været alt for dårligt betalt før', konstaterede Karen Warming i en pause.

Karen Warming, der er suppleant for tillidsrepræsentanten på Vittenbergskolen i Ribe, var i tvivl om, hvor hun ville sætte sit kryds inden mødet, men allerede efter Hans Ole Frostholms og Anni Herforts gennemgang af forliget var hun ved at være overbevist om, at det blev et ja. Det, hun havde været mest bekymret for på forhånd, var, hvad der ville blive af puljen på 125 samarbejds- og udviklingstimer.

Svært ved at tro

'Jeg er meget interesseret i at høre, hvad man kan gøre med de sidste 75 timer, når den enkelte lærer kun er sikret 50 timer. Jeg har svært ved at tro på, at nogle lærere vil få 200 timer om året til samarbejde og udvikling', sagde Karen Warming til Folkeskolen, inden hun gik ned i kantinen til mødet.

Det lykkedes for Anni Herfort at overbevise Karen Warming om, at det står meget nøje beskrevet i aftaleteksten, hvad man ikke kan bruge til de 125 timer til, og at de ikke kan forsvinde ned i kommunekassen, gå til naboskolen, blive til undervisning, efteruddannelse eller andre opgaver for skolen. Og Karen Warming er ikke bekymret for den lokale vilje på skolen til at komme i gang med udviklingsarbejdet:

'Det har ikke været manglende vilje, der har været problemet, men manglende tid. Jeg håber på, at de 125 timer og de muligheder, de giver, kan gøre, at fagrådene får større betydning - at man for eksempel kan give alle dansklærere i indskolingen timer til et stykke udviklingsarbejde. I dag er det gerne sådan, at når en lærer har været på et godt kursus, så hører man lige kort om det i et frikvarter - det bliver ikke bredt ud. Den eneste tid, vi har haft til udviklingsarbejde, har været en enkelt pædagogisk eftermiddag'.

Hendes kollega Aase Hald er glad for, at tiden til klasselærerfunktionen alligevel, mod Kommunernes Landsforenings ønsker, blev sikret i aftalen:

'Den funktion er nemlig hammervigtig, og jeg synes, den bliver mere og mere tidskrævende. Det er mit indtryk af aftalen, at dem, der har mange undervisningstimer, vil få en eller to mere om ugen, og det synes jeg er betænkeligt. Men jeg har såmænd ikke tænkt mig at stemme nej - jeg går bare med på en lytter!'

I en pause på mødet sagde hun:

'Jeg har ikke noget imod, at de unge og kommende lærere bliver indplaceret bedre, for det er vigtigt, at det er tillokkende at blive lærer. Vi har brug for nogle gode lærere! Og arbejdstidsaftalen står mere klart for mig nu, men det er meget spændende, hvad de lokale forhandlinger kan føre til'.

Hun er på slutløn, og hendes kollega Gitte Nicolaisen er på trin 37 nu og kommer heller ikke på ny løn. Hun håber at få nogle konkrete eksempler på, hvad den nye arbejdstidsaftale betyder for den enkelte. Men selv ved hun godt, at hun kommer til at miste forberedelsestid, hvis forliget bliver til virkelighed. Hun har nemlig specialundervisning og vil miste den ekstra forberedelsestid til de timer. Og selv om hun tøver, før hun vil sige det til Folkeskolen, så synes hun egentlig ikke, det er urimeligt:

'Jeg har en klasse med 25 elever og en specialklasse med seks elever, og jeg synes faktisk ikke, det kræver mere tid at forberede undervisningen for de seks'.

Også hun er spændt på, hvad der bliver ud af puljen til udvikling og samarbejde, som nu er sikret:

'Mange gange er det jo den slags, der skæres væk, når man mangler Ø-tid til andre funktioner'.

Nær ved nej

En uge tidligere var Gitte Nicolaisen og mange af hendes kolleger klar til at stemme nej, ikke på grund af aftalens indhold, men i vrede og frustration over politikernes trusler om indgreb. Men efter at politikerne har trukket de barske udmeldinger tilbage, og der er blevet snakket om aftalen på lærerværelset, vil hun og tilsyneladende de fleste af kollegerne stemme ja.

Gitte Nicolaisen synes ikke rigtig, hun får de konkrete eksempler, hun kunne have tænkt sig på mødet med Anni Herfort, men hun spørger heller ikke.

'I vil blive overdænget med regnestykker - nogle, der viser, at aftalen er ressourceneutral, nogle vil vise, at man tjener timer, andre at man taber timer. Abracadabra - man får forskellige resultater, alt efter hvilke forudsætninger man lægger ind', siger Anni Herfort.

Vittenbergskolens tillidsrepræsentant Vibeke Stræde Nielsen kræver til gengæld svar på noget af det, hun er mest bekymret for ved den nye aftale:

'Er det rigtigt forstået, at hvis man som kreds ikke kan nå til enighed med kommunen, så er der lukket for at indgå akkorder på skolen - og at den regel bliver ophævet nu?'

'Ja', lyder svaret fra Anni Herfort, 'men jeg har ikke fantasi til at forestille mig den tillidsrepræsentant, der vil indgå en helhedsaftale på et område, hvor kreds og kommune ikke har kunnet blive enige'.

'Det har jeg heller ikke - men man kunne måske godt forestille sig, at der var et større pres ude på skolen', mener Vibeke Stræde.

'Sådan kan man selvfølgelig se det', siger Hans Ole Frostholm, 'men nogle gange vil man måske også som kreds foretrække, at man laver en løsning ude på skolen på noget, man ikke har kunnet komme igennem med på kommunalt plan. I visse tilfælde vil det nok være lettere på skolerne'.

Han og Anni Herfort bliver ikke mødt med en storm af kritik på mødet i Vittenbergskolens kantine. Men der er klar bekymring blandt de tilstedeværende for, om der vil blive lagt lige så mange frikvarterer/pauser ind i skoledagen i fremtiden, og for de lærere, som i forvejen har mange undervisningstimer og vil kunne pålægges endnu flere. Hans Ole Frostholm forklarede, at kun syv procent af landets lærere har 25 ugentlige lektioner:

'Og vi må jo forudsætte, at jo flere undervisningstimer man har, jo flere samarbejdsrelationer har man også, som kræver tid til samarbejde'.

Anni Herfort: 'Det er rigtigt, at hvis nogle rigtigt væmmelige kommunalpolitikere drejer og vrider på det her, så kan det blive meget slemt - men sådan er det også i dag! Vi har sikret lærerens egen tid, og at der skal gives tid til samarbejde. Hvis en gruppe lærere ikke får den tid, de har brug for, så kan de ikke udføre arbejdet. På den måde mener jeg, at vi har flyttet samvittigheden fra den enkelte lærer til gruppen'.

Anni Herfort forlod Ribe og Vittenbergskolen med indtrængende opfordring til at stemme, helst ja, men i hvert fald at stemme, så der bliver et klart resultat den 20. april.