HVAD HAR ELEVERNE LAVET - OG HVAD HARDE LÆRT?
Ambitionen under emneugen var at udvikle eleverne fagligt ogsamtidig styrke deres trivsel. Alle workshops arbejdedekulturhistorisk med emnet vikingetiden. Eleverne arbejdede derformed mange af historiefagets kompetenceområder, blandt andetkronologi og sammenhænge, kildearbejde og historiebrug. Hver enkeltlærer har også haft mulighed for at afholde en workshop med fokuspå egne fag.
Søkort og krigsskibe
I matematik har den undersøgende matematik været i fokus, nåreleverne har regnet ruter ud på søkortet og målt længden og breddenaf et vikingeskib. Her har kompeteceområderne geometri og målingværet i fokus.
Smykker
Eleverne udformede og dekorerede egne smykker med udgangspunkt iet medbragt stykke træ. Der blev arbejdet med kompetenceområdetdesign fra håndværk og design.
Urner
Eleverne fremstillede urner i ler, der skulle brændes på båletmed den døde kriger. Her blev arbejdet med kompetenceområdetforarbejdning i håndværk og design. Den skabende dimension og detpersonlige udtryk var i fokus.
Krigerskole
I krigerskolen har eleverne arbejdet med kompetenceområdernefortolkning og omskabende arbejde i dansk. Eleverne har brugt denviden, de har fået på de andre workshops, til at skabe etrollespil, hvor de opdigtede deres egen kriger og lærte at slås medsværd.
Asatroen
Eleverne har i flere workshops lært om den nordiske mytologi.Derudover har de i en læseworkshop haft faglig læsning omvikingerne og de nordiske guder. Eleverne har arbejdet medkildekritisk søgning på nettet.
Avis
Eleverne har også produceret en avis om emneugen og arbejdet medkompetenceområdet fremstilling inden for medieproduktion.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Vi troede slet ikke, at vi kunne finde ud af at holde emneuger. Men det har vist sig, at vi faktisk er ret gode til det«.
Lærer Maria Lehmann Madsen er tydeligvis stolt. På Bangsbostrand Skoleafdeling i Frederikshavn har eleverne fra 3. til 6. klasse nemlig emneuge for første gang i mange år. Ugen går under navnet »Vi var vikinger«, og mens nogle klasser får læst højt om Odin og Tor, er andre i gang med at måle et vikingeskib op med målebånd og kegler på en af skolens gange. Gangen er lige akkurat bred nok til, at eleverne kan sætte de orange kegler og få en fornemmelse af, hvor store de gamle krigsskibe var.
»Egentlig skulle vi også lave mad over bål, og skibet skulle være målt op ude på gårdspladsen, men det forhindrer regnen - og vores elever i 9. klasse ville nok blive lidt utilfredse, hvis vi tog målebåndet med i hallen og begyndte at måle op til vikingeskibe midt under deres skriftlige eksamen«, siger Maria Lehmann Madsen med et smil.
Et helt andet sted i Frederikshavn i ungdoms- og fritidsklubben Hotspot er eleverne fra 6. klasse i gang med at flette bælter, lave punge, male vikingedragter og slås med sværd, der er fremstillet af liggeunderlag og gaffatape. Et par stykker er ved at pynte en kærre med bøgeblade, som skal bruges til den store krigerbegravelse i morgen, der slutter emneugen af. En uge, der kun er lykkedes, fordi skolen har samarbejdet med pædagogerne fra Hotspot, fortæller lærer Jane Ditlev.
»Frederikshavn Kommune ville gerne have skolerne til at samarbejde mere med de lokale virksomheder og institutioner, og til en workshop faldt der to appelsiner ned i vores turban i form af Mette Justesen og Mikkel Egelund fra Hotspot. Her nævnte Maria og jeg, at vi på skolen gerne ville holde en emneuge igen, og da jeg tilfældigvis foreslog vikinger som tema, blev især Mikkel fyr og flamme. Det viste sig nemlig, at han er asetroende«, griner Jane Ditlev.
Lærerne tænker vilde tanker
Jane Ditlev og Maria Lehmann Madsen er også enige om, at emneugen er blevet meget mere ambitiøs, fordi de har samarbejdet med pædagogerne fra Hotspot.
»Vi er virkelig kommet ud af vores komfortzone, fordi Mette og Mikkel har en helt anden måde at tænke emneuge og undervisning på. En undervisningstime behøver eksempelvis ikke at vare 60 minutter«, smiler Jane Ditlev.
Maria Lehmann Madsen nikker og uddyber, at det også var pædagogernes ide, at skolen i morgen går i parade gennem byen med alle 300 elever og afholder en »ægte« krigerbegravelse hos ungdoms- og fritidsklubben, hvor de brænder en papmacheviking af og slagter en høne.
»Normalt ville vi sige, at det ikke kunne lade sig gøre. Måske fordi vi synes, at vi har en presset hverdag, og at det derfor er nemmere bare at følge planerne og skemaerne. Men jeg synes, at det her samarbejde har lært os at tænke stort«, siger hun.
Begge lærere mener også, at de har lært deres kolleger at kende på en helt anden måde under forløbet.
»Vi har arbejdet på tværs af årgange og fag, og så har vi budt ind med nogle helt andre kompetencer end dem, vi normalt bruger i hverdagen. En af vores kolleger fik eksempelvis fortalt, at hun var gammel spejder, og derfor har hun lavet mad over bål med eleverne hele ugen«, fortæller Jane Ditlev.
Fedt at få faste rammer
»Hvilke af guderne var krigsguder i den nordiske mytologi?«
Pædagog Mikkel Egelund kigger på 6.a, der sidder i gymnastiksalen i ungdomsklubben Hotspot. En elev nævner Odin, og Mikkel nikker. Odin var gud for lederne på krigsmarken, fortæller han.
»Tor«, siger et par af eleverne, men Mikkel Egelund forklarer, at Tor mere var menneskets beskytter mod jætterne end en egentlig krigsgud. Da Loke bliver nævnt, griner han lidt og fortæller, at det nok ville være en dårlig ide, da han er på jætternes side under ragnarok.
»Vi mangler stadig en. Det er ham, der er krigsgud for de almindelige krigere. Kender I ham?« spørger Mikkel Egelund, men da eleverne har lidt svært ved at huske, giver han et hint: Det er ham, der kun har en hånd tilbage.
»Tyr!« bliver der råbt.
»Nemlig«, siger Mikkel Egelund. »Tyr gav sin hånd til Fenrisulven for at beskytte fællesskabet. Og det er også fællesskabet, vi lige om lidt skal forsvare, når vi gør klar til kamp«, siger han med en lidt hæs stemme. Det er nemlig fjerde dag i træk, at Mikkel Egelund hjælper eleverne med at finde kampgejsten frem i »krigerskolen«, og han har været glad for at undervise eleverne.
»Det har været rigtig sjovt at komme ind i et læringsrum og få sat nogle dogmer for, hvad vi laver sammen med børnene. Normalt, når vi har dem om eftermiddagen og aftenen, er det hele jo baseret på elevernes lyst til at lave noget«.
Mikkel Egelund synes også, at pædagogerne og lærerne hver især har været gode til at give plads til hinanden på tværs af faglighed.
»Lærerne er gode til undervisningsdelen. De ved, hvad eleverne skal lære, og hvordan de kan lære det. Vi pædagoger er derimod gode til at gøre undervisningen levende, så eleverne ikke kun skal læse, men også føle, smage og se det, de lærer om. Det har været et rigtig godt samarbejde«, siger han og tilføjer, at han gerne så, at der mere generelt var flere pædagoger i skolerne.
»Jeg tror, at vi kunne bidrage på en helt anden måde i forhold til elevernes sociale relationer«, siger han.
Lærer Maria Lehmann Madsen mener også, at det især er på det sociale niveau, at eleverne har fået noget ud af emneugen.
»Vi har blandet dem på tværs af årgange, og det har virkelig været en positiv oplevelse. De har været meget omsorgsfulde og hjulpet hinanden hele vejen igennem. Jeg var med ovre i Hotspot i går, og der var alle pigerne i gang med at hjælpe drengene med at flette bælter«, fortæller Maria Lehmann Madsen.