»Det er jo nærmest et helt SkoleIntra, I har lavet«, lyder rosen til de fire elever fra 6. klasse på Øster Farimagsgades Skole fra Anders Trolle, områdeleder i Hitachi Vantara.

Som led i projektet Coding Class er klassen blevet stillet en opgave af it-firmaet, som skal løses ved hjælp af kodning, og i dag skal grupperne bestående af tre-fire elever efter tre måneders arbejde fremlægge deres endelige resultater i Vedbæk-firmaets hovedkvarter.

Opgaven har lydt på, at de skulle ind-samle data om en problemstilling fra deres skolehverdag og kode et program til behandling af den i det simple kodningsprogram Scratch.

Gruppen, der netop har fremlagt, har syv menupunkter, man kan klikke sig ind på: lydniveau og varme i klasseværelserne, den københavnske skolemadsordning Eat, kalender, skolebibliotek, nyt fra elevrådet og nyt fra skolebestyrelsen.

»Så kan man for eksempel tjekke, om der er noget galt med varmen eller lydniveauet, hvis man altid får ondt i hovedet i de samme timer. Eller om der bliver larmet mere, når man får noget bestemt mad, som mange ikke kan lide, fordi de så er sultne efter frokost«, fortæller en af eleverne.

Det er andet år, Hitachi Ventara og Øster Farimagsgade skole arbejder sammen i Coding Class. Ulla Nygaard Eliassen har været firmaets tovholder begge år.

»Vi vil gerne bidrage til at give eleverne en forståelse af, hvor stor en rolle teknologiforståelse spiller i snart sagt alle job. Vi kan have nok så meget teknologi på hylderne i skolen, men hvis næste generation ikke forstår, hvordan man bruger den til at løse problemer innovativt, så er vi lige vidt«, siger hun.

Fra Zoologisk Have til fodboldtræner

Coding Class blev startet af brancheforeningen IT-Branchen og foreningen Coding Pirates i 2016. Målet var at få kodning på skoleskemaet, efter at en analyse viste, at Danmark i 2030 vil mangle 19.000 programmører.

Det første år indgik otte skoler og it-virksomheder i projektet, der nu er overtaget af Københavns Kommune. I år er det vokset til 62 deltagende virksomheder og københavnske 6.-klasser. Virksomhederne udgør nu en bred vifte af brancher og størrelser fra Zoologisk Have over Microsoft til en lokal fodboldtræner.

»Virksomhederne kommer med en case, som eleverne skal komme med et løsningsforslag til ved hjælp af kodning, men det vigtigste er samarbejdet med en virksomhed om en autentisk problemstilling«, fortæller projektleder fra Københavns Kommune Heidi Theilmann Schmidt.

At viften er udvidet fra it-firmaer til alle mulige brancher, gør også, at eleverne bliver præsenteret for arbejdsmarkedets alsidighed, fortæller hun. »Vi gør meget ud af, at firmaerne skal præsentere sig selv og deres virke for eleverne. På den måde kan det forhåbentlig åbne deres øjne for jobprofiler, de ellers ikke ville have mødt, og kvalificere deres valg af ungdomsuddannelse«.

Eksterne undervisere

I Vedbæk er alle grupperne færdige med at fremlægge deres produkter og har fået feedback fra Anders Trolle og Andreas Birkeholm fra Coding Class CPH. Sidstnævnte er vikar for klassens normale instruktør fra foreningen, der har været med alle de fem dage á fem lektioner, forløbet varer, og blandt andet har undervist lærere og elever i at bruge Scratch. Hans dom er klar:

»Det er et meget højt niveau. En enkelt af grupperne har lavet noget så avanceret, at jeg muligvis ville have problemer ved at kopiere det«, siger han.

I alt spænder forløbet over cirka tre måneder og fem undervisningsgange. Kommunen har netop åbnet tilmeldingen for virksomheder til næste skoleår, og 70 virksomheder og 100 klasser har allerede meldt sig.

For 6. klasse på Øster Farimagsgades Skole afsluttes forløbet med en tur i Tivoli, men inden turen går mod Vedbæk Station og forlystelsesparken, har Hitachi Vantara inviteret to hemmelige gæster.

Ind i lokalet kommer direktør for firmaet iTelligence Thomas Nørmark og hans selvkørende robotassistent, RoboMe. Robotten kører rundt i lokalet, scanner elevernes ansigter og svarer på deres spørgsmål.

»Kan den lide den, den får øje på, får den hjerter i øjnene«, siger Thomas Nørmark og forklarer, at robotten kommer med en funktion, hvor den kan danse som Michael Jackson.

»Men den har jeg slået fra. Det er forskellen på at have en for sjov-robot og en rigtig robot. En for sjov-robot kan danse, mens en rigtig robotassistent kan hjælpe mig med ting, jeg ikke selv kan. For eksempel kan den huske alle mulige regler, det ville tage mig meget lang tid at undersøge«, fortæller han.

Hvor meget koster den, spørger en elev. Men det dyre er slet ikke selve robotten, forklarer Thomas Nørmark.

»Det er al den dyre software, der ligger i skyen, og som gør, at RoboMe kan huske, genkende og lære ting. Det har sådan nogle programmører som mig lavet, og vi er nogle dyre drenge«.