Usikkerheden om fremtiden påvirker elevernes faglige resultater, når en skole bliver nedlagt. Det gælder både på skolen, der forsvinder, og på den skole, som tager imod eleverne.

Det viser den første danske undersøgelse af elevernes præstationer i de nationale test før og efter en skolenedlæggelse. Her følger ph.d.-studerende Louise Beuchert og hendes medforfattere fra Økonomisk Institut på Aarhus Universitet elever, som gik i 2. til 4. klasse, da deres skoler blev ned- eller sammenlagt i 2010 eller 2011.

63 skoler bliver nedlagt eller lagt sammen i år

»De nationale test var netop blevet indført, og vi følger elevernes faglige resultater før og efter strukturændringen og sammenligner med elever, som ikke var ude for tilsvarende forandringer«, fortæller Louise Beuchert og tilføjer, at 15 procent af eleverne i 1. til 6. klasse gik på en skole, som blev nedlagt eller lagt sammen i de to år, undersøgelsen dækker.

Den negative effekt er størst hos elever, som oplever en skolenedlæggelse på tæt hold, mens den er mindre på skoler, som får tilført elever. Det går ikke ud over de faglige resultater, når skoler lægges sammen, uden at eleverne skifter undervisningssted.

»Elever fra nedlagte skoler føler sig formentlig usikre på, hvor de skal gå i skole, og hvem de skal have som lærere og klassekammerater. Måske spiller utilfredshed med beslutningen også ind. Derfor kan eleverne ikke holde det fokus på det faglige, som de plejer, og det fører til et fald i de nationale test«, siger Louise Beuchert.

Der er dog tale om midlertidige forstyrrelser. Efter et par år klarer eleverne sig lige så godt fagligt som alle andre, så man kan ikke sige, at eleverne lærer mindre på den nye større skole.

»Når eleverne føler sig tilpas på deres nye skole, og skolens gamle elever også har fundet sig til rette med de nye kammerater, kommer deres præstationer i de nationale test på niveau med alle andres. Om to år kan jeg se, om det også slår igennem på afgangskaraktererne«.

Siden Louise Beuchert begyndte på sit forskningsprojekt, er der sået tvivl om, hvad de nationale test kan bruges til at måle. Men der er forskel på at bruge testene som et pædagogisk redskab over for den enkelte elev og i en stor systematisk undersøgelse, påpeger hun.

Skolelukning: Lokalsamfundet risikerer at miste sin sammenhængskraft

»Vi benytter testresultater fra samtlige elever, og derfor er den statistiske usikkerhed ikke et problem. Vi ved også, at der er en systematisk sammenhæng mellem, hvordan elever i gennemsnit klarer sig i de nationale test, og deres afgangskarakterer i 9. klasse. Det indikerer, at testene måler noget vigtigt om elevers faglige niveau«.

Samlede landskoler høster gevinst

Forskningsprojektet svarer ikke på, hvad man kan gøre for at forhindre eller reducere postyret hos eleverne, når deres skole bliver nedlagt. Men Louise Beucherts bud er information og klarhed over processen.

»Jo færre kræfter eleverne skal bruge på at være usikre på fremtiden, desto mere overskud har de til at fokusere på undervisningen. Man kan også kompensere for omvæltningerne med en lav klassekvotient eller med tolærerordninger, indtil man har skabt et godt læringsmiljø på den nye skole«.

Når skoler lægges sammen, og eleverne fortsætter i de samme bygninger som hidtil, høster især landskoler i yderkommunerne en klart positiv effekt.

»Et argument for større skoler er, at eleverne i højere grad kan få linjefagsuddannede lærere, og at skolen kan sikre sig ekspertise i for eksempel elever med særlige behov og tosprogede børn. På samme måde kan ledelsen lave teamsamarbejde på tværs af afdelingerne, hvis man lægger tre landsbyskoler sammen. Det kan være det, der påvirker læringsmiljøet i positiv retning«, siger Louise Beuchert.

Forspring til elever fra store skoler

Undersøgelsen af elevernes faglige præstationer ved ændringer i skolestrukturen indgår i et studie fra Center for Strategisk Uddannelsesforskning, som også ser på, hvordan elever fra henholdsvis små og store skoler klarer sig i livet.

Forskerne fra Økonomisk Institut har fulgt 605.125 elever, som er gået ud af 9. klasse fra 1986 til 2004, og har i sammenligningen benyttet sig af forskellige økonometriske metoder. For eksempel sammenligner de søskende, som har gået på samme skole, men som på grund af naturlig variation i distriktets elevgrundlag har oplevet forskellig skolestørrelse.

»Det viser sig, at skolestørrelsen ikke smitter af på elevernes afgangskarakterer. Til gengæld er der større sandsynlighed for, at elever fra store skoler begynder på en ungdomsuddannelse og også gennemfører den. Derfor tjener de flere penge som 30-årige, og der er mindre risiko for, at de kommer på kontanthjælp«, siger Louise Beuchert.

Undersøgelsen forklarer ikke, hvorfor elever fra store skoler klarer sig lidt bedre, men andre studier viser, at store skoler har større mulighed for at tiltrække specialiserede lærere, og skolelederne kan lave en mere optimal sammensætning af lærere og elever, når der er tre-fire klasser på hver årgang. Andre studier igen peger på, at eleverne har større chance for at finde kammerater med samme interesser som dem selv.

På lang sigt kan det altså være en fordel for elever fra små skoler at komme til at gå på en større skole.

»Man kan ikke argumentere imod nedlæggelsen af en lille skole ud fra, at eleverne ikke vil lære lige så meget på en stor skole. Men der kan være andre fokusområder på små skoler, for eksempel hvad skolen betyder for lokalsamfundet«, siger Louise Beuchert.