1.900 nedlagte stillinger, 635 varslede afskedigelser, 2.000 nyuddannede og 400 fra sidste år, der stadig ikke er i job.

Det er en rigtig dårlig cocktail, der er blevet mikset, og ambitionen om at bringe den danske folkeskole i verdensklasse lider alvorlige knæk i øjeblikket.

Såvel regering som kommunerne burde tage ansvar. Invester i fremtiden.

Det er håbløst og uambitiøst at skære i børnenes undervisningstid og »fylde« flere elever i klasserne.

Det er et problem for os alle, at folkeskolen i den grad svigtes, og mange må føle sig ført bag lyset af tomme løfter, da der for få år siden blev gjort rigtig meget for at rekruttere unge og håbefulde mennesker til at blive lærere.

Selvfølgelig skal der bruges lærere igen, men det kan man jo ikke leve af i dag. Vi må have gjort op med kassetænkningen, for der er ingen mening i, at så mange nu står uden job, samtidig med at mange i job slides op i bestræbelserne på at indfri egne forventninger og krav fra omgivelserne. Specialundervisningen udhules, og mange af landets kommuner har valgt at lade minimumstimetallet være det gældende.

Industrisamfundet sled på knoglerne, men vidensamfundet slider på hjernen. Det er bekymrende, at Danmark fører an i den nye globale trend, hvor store dele af arbejdsstyrken langsomt, men sikkert slides ned af deres egen psyke. Nyere tal viser, at hver anden, der går på førtidspension, gør det med baggrund i psykisk sygdom.

Lad os få rystet pengeposerne og investere i et godt arbejdsmiljø, hvor ordentlige arbejdsvilkår skal bane vejen for mindre nedslidning, mindre sygefravær og større arbejdsglæde.

Tænk tingene sammen og lad det også være en del af efterlønsdebatten.

Vi står med op imod 3.000 lærere uden job. Lærere, der gerne vil arbejde for en meningsfyldt hverdag til gavn for landets skolesøgende børn. Lad dem få et job i folkeskolen, der er brug for de mange hænder for at opfylde ambitionerne om en folkeskole i verdensklasse.

Måske kan frikommuneforsøgene bruges fornuftigt og ikke mindst visionært frem for udelukkende at fremstå som rationaliseringsprojekter. Flere lærere i job vil helt sikkert mindske udgifter til vikarer, begrænse nedslidningen, give større indhold til hverdagen for ledige. Måske skulle der tænkes i jobrotationer og forskellige orlovsmuligheder på rimelige vilkår.

Jeg er sikker på, at det på sigt vil være en både fornuftig og økonomisk rentabel investering.