Skolen kan ikke klare det alene

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolens opgave skal i langt højere grad være et samarbejde med forældre, elever og lokalsamfundet. Det kræver, at vi tænker det ind i hverdagen, ikke kun ved festlige lejligheder, i projekter og på ekskursioner.

Det er veldokumenteret, at elevernes læring afhænger af mange faktorer. Blandt de vigtigste er forholdene i elevernes hjem. Af de mest markante undersøgelser er professor Charles Desforges og Campbells Review, som har undersøgt, hvor stor indflydelse det har at involvere forældre i børns læring. Der er således opbygget en solid viden om, at den måde, forældre interagerer med deres børn på, har afgørende betydning for, hvilken læring børnene opnår. Det er påvist, at læringsresultaterne kan forbedres markant, hvis man systematisk inddrager forældrene og giver dem mere viden om, hvordan de kan støtte deres børn. Det er vel at mærke en effekt, der kan måles uafhængigt af social og uddannelsesmæssig baggrund. På trods af det hører vi her i sparetider, at det, der vil blive nedprioriteret på skolerne, er skole-hjem-samarbejdet. Det kan undre!

Elevernes rolle på skolen skal også styrkes. Deres bekymring for aflyste timer og dårlig vikardækning skal tages alvorligt. Man skal lytte, når eleverne siger, at den bedste undervisning er, når de selv har været med til at bestemme, i hvad og hvordan der skal undervises. Hvorfor involverer man så ikke grupper af elever i planlægningen af undervisningsforløbene? Hvis en gruppe elever ved, hvad der skal undervises i og hvordan - og måske selv skal gennemføre forløbet med hjælp fra lærerne - så kan man jo nemt være vikar. Og måske er det sjovere og lettere at være lærer, da man har eleverne med i ansvaret for, at undervisningen bliver gennemført?

Lokalsamfundet er et udvidet læringsrum, et vindue til virkeligheden uden for skolen, en medspiller til den læring og forståelse, som eleverne skal have, når de skal i gang med en ungdomsuddannelse. Det er ikke kun det private erhvervsliv, men også den offentlige sektor. Vi hører om praktik hos frisøren, dyrlægen og arkitekterne - enkelte kommuner tilbyder sig og har praktik som hjemmehjælpere og sygeplejersker på plejehjem. Hvorfor ikke have en praktik i det private og en i det offentlige? Hvorfor er der ikke projekter i lokalsamfundet med besøg på virksomheder, frem for at det foregår på skolen?

Hvis afgangsprøverne organiseres som projektarbejde, der skal involvere forældre, lokale virksomheder, foreningslivet og andre i det omgivende samfund, vil det automatisk have en afsmittende effekt på undervisningens organisering. Det er nemlig velkendt, at test og prøver har stor indflydelse på den måde, lærerne tilrettelægger deres undervisning på. Det kommer så til at betyde, at eleverne i langt højere grad bliver vant til at arbejde på samme måde, som de senere skal, når de er færdige med skolen.

»Læringsresultaterne kan forbedres markant, hvis man systematisk inddrager forældrene og giver dem mere viden om, hvordan de kan støtte deres børn«.