Ny børnerådgiveruddannelse
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Børns Vilkår har i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol udviklet en børnerådgiveruddannelse, som består af to moduler på Den sociale Diplomuddannelse. Initiativet er støttet af TrygFonden, og målgruppen er professionelle, som arbejder med børn og unge i skolealderen, for eksempel pædagoger, skolelærere og socialrådgivere.
På uddannelsen får den professionelle styrket sin faglige viden om risikofaktorer og handlemuligheder, om udsatte børn og unge og opnår kompetencer i samtaler med og rådgivning af børn og unge. Læs mere om uddannelsen på dsh-k.dk under diplomuddannelser, hvor tilmelding også kan foregå. Første hold går i luften september i år.