De over tre hundrede sider repræsenterer angiveligt den første danske håndbog om tilrettelæggelse af grundskolens matematikundervisning og er tænkt som en praksisorienteret teoribog.

Første indledende kapitel rummer en gennemgang af matematiske og generelle kompetencer. Desuden påpeges, at matematikken er nyttig for individ såvel som for samfund, og at faget også har sin betydning for dannelsen. Det vidste matematiklærerne udmærket, men det er velgørende med frisk ammunition til diskussionen om fagets berettigelse.

Indledningens næste kapitel handler om forudsætninger for at kunne tale og forstå matematikkens sprog. I tilknytning hertil overvejelser om mentale modeller, der kan være mere eller mindre befordrende ved tilegnelsen af matematik. Der bliver også plads til at beskæftige sig med udfordringerne i at undervise de lavt præsterende såvel som de dygtige elever. Dernæst følger et afsnit om aktivitetstyper fra træningsopgaver til værkstedsorganisering af undervisningen. Som afrunding af kapitlet gennemgås de mange forskellige muligheder for evaluering.

Bogens hoveddel er de enogtyve ens opbyggede faglige kapitler, der tilsammen når rundt om grundskolens matematikpensum. Som indledning bringes hver gang en omtale af elevernes før-faglige forudsætninger på det sproglige og mentale område - et felt, som i de senere år er kommet mere i fokus.

Behandlingen af emnernes faglige indhold er delt i indskoling - mellemtrin - udskoling. Faktisk er der tale om en operationalisering af Fælles Mål, nu blot med udgangspunkt i "emne" i stedet for "trin".

Til den faglige brush-up byder materialet på en grundig og sammenhængende fremstilling af hvert emnes indhold. Den forudsætningsløse er dog næppe tilstrækkeligt påklædt til at undervise ved "kun" at beherske lige nøjagtig det, som eleverne skal lære.

De almindelige fejl kender læreren sikkert fra sin daglige undervisning, idéen med dette afsnit er formentlig, at en øget bevidsthed om fejltyper gør det lettere at hjælpe den enkelte elev.

Omtalen af hjælpemidler er anbragt sidst i hvert kapitel. Sådan en lille detalje kan betyde, at undervisningen ikke stivner i matematisk "aktivisme", hvor man bliver hængende i konkrete repræsentationer af et bestemt emne.

Sidste kapitel i bogen giver spændende forslag til aktiviteter, herunder en del af musisk-kreativ art. Sammenlagt med bogens øvrige indhold har forfatteren altså taget højde for se - høre - røre - gøre - uden at sige "læringsstile".

Denne bog er vægtig og vigtig - fordi den fremtræder som andet og mere end en opslagsbog, en formelsamling, en lærervejledning eller en artikelsamling. Da forfatteren endda formidler sin egen indsigt og erfaring i et lettilgængeligt sprog og desuden tilgodeser overskuelighed såvel som faglig tyngde, er missionen fuldført. Skulle man overtale sin fagudvalgsformand til at investere i nogle eksemplarer til lærerne og lade 1.x og 1.y undvære det nyeste éngangsmateriale - denne gang?