Hvis det står til lærerne i Esbjerg, kan de lokale politikere se frem til en lang og hård dyst i forbindelse med kommunevalget i november. Efter sommerferien vil det nemlig blive tydeligt for enhver, at de lokale folkeskoler befinder sig i en uholdbar situation som følge af politikernes spareiver.

Det blev gang på gang slået fast, da den lokale lærerkreds i sidste uge havde generalforsamling på Esbjerg Seminarium.

Der var mødt 600 op, tre gange så mange som ved andre ordinære generalforsamlinger, og der var fuld opbakning og taktfaste klapsalver, hver gang der blev sagt hårde ord om den måde, kommunen forvalter sine folkeskoler på.

Poul Eck Sørensen, tillidsrepræsentant på Sønderrisskolen, udtrykte sine følelser gennem et forslag om, at lærerne får strejkeret over for de enkelte kommuner.

'Danmarks Lærerforening må arbejde på, at strejkeretten kan bruges over for kommunerne. Jo mere de bestemmer over vores arbejdsforhold, jo vigtigere er det, at vi kan strejke. De kommuner, der behandler lærerne ordentligt, skal selvfølgelig ikke rammes af strejke. Dermed får vi bedre råd til at strejke i de kommuner, der ikke giver os ordentlige arbejds-vilkår'. Sagde han med slet skjult hentydning til Esbjerg Kommune.

Fælt skuffet

Anledningen til de vestjyske læreres vrede er, at kommunens økonomiudvalg efter flere år med nedskæringer for nylig besluttede at pålægge skolerne rammebesparelser på i alt 5,5 millioner kroner.

En beslutning, der førte til arbejdsnedlæggelse på samtlige skoler.

Kredsformand Kurt Abildgaard slog fast, at kommunen havde skuffet ham fælt.

'Her gik jeg og troede, at vi var ansatte i 'En skole på vej'. Nu viser det sig desværre, at vi snarere er ansat i en skole i vejen. Som en ganske upassende reaktion på budgetchokket med det røde tal gik hele byrådet i panik og vedtog en besparelse, der var udset til at ramme de ansatte på deres arbejdsvilkår. Det grundlæggende problem for skolevæsenet er mangel på penge, fordi politikerne i årevis har målrettet besparelser mod folkeskolen. Samtidig har den vedtagne rationaliseringsgevinst, der kun giver ressourcer til to elever, hver gang vi modtager tre, været ødelæggende'.

Hvis man kunne regulere lønnen nedad, så ville politikerne i Esbjerg gøre det, mener kredsformanden. Derfor vil kredsen have lærerne til at sætte hælene i den magre vestjyske jord, indtil der foreligger et kommunalt forhandlingsudspil, som er tilfredsstillende, uanset hvor lang tid det tager.

'Forestil jer en professionel fodboldklub, hvor man ikke har træningsbaner nok, hvor der mangler bolde, hvor spillerne trænes med kadaverdisciplin, til de er segnefærdige, hvor nye spillere får for mange opgaver, hvor klubhuset og stadion forfalder og slet ikke er store nok, og hvor man selv sørger for tøjvask, transport og forplejning. En sådan klub vil ikke kunne tilfredsstille sine spillere, sine trænere og sit publikum, og i løbet af få år vil den befinde sig i en række, hvor man ikke tager entré ved kampene. Byrådet i Esbjerg kan prise sig lykkelig over, at det ikke er en fodboldklub, det bestyrer', sagde Kurt Abildgaard.

Ender med mødeplaner

Lærernes svar på, at kommunen har opsagt arbejdstidsaftalen og fremsat sit eget forslag, er krav om ændringer og forbedringer.

Lærere med mange undervisningstimer skal have mere forberedelse, ikke al teamsamarbejde skal foregå i møder, og lederen skal ikke fastlægge indholdet, de mange møder og ventetid reduceres, der skal ske en prioritering af de forskelligartede opgaver, som en lærer har, og der skal være mere råderum og tillid til lærerne og børnehaveklasselederne.

Hvis ikke det bliver imødekommet, forudser Kurt Abildgaard, at man ender med et minimum af aftaler.

'Der bør ikke være nogen kreds eller tillidsrepræsentant, som indgår en aftale, som de i forvejen ved skal indgås inden for en økonomisk ramme, der er for ringe. Det samme gælder de timerammer, som den enkelte lærer kan aftale med skolelederen. For dårlige aftaler fører kun til yderligere forringelse af arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. Det kan altså være nødvendigt for lærerne at få arbejdet fastlagt i en mødeplan'.

Esbjerg-lærernes vrede er rettet mod de lokale politikere, men Karsten Munk Niel-sen, Spangsbjergskolen, mente, at den afspejler fundamentale problemer ved de indgåede overenskomster.

'De aftaler, der er indgået de sidste tre gange, har splittet Danmarks Lærerfor-ening midt over, og det er urimeligt for medlemmerne', sagde han. 'Derfor gælder det for DLF om at få os samlet igen. Uanset hvad Kommunernes Landsfor-ening siger, så udarbejd et udkast til en aftale, som alle lærere kan gå ind for. Bliver den ikke imødekommet, så lad os strejke igen i 2004'.

I flere indlæg blev det beklaget, at det går ud over skolelederne, hvis man ender med mødeplaner. Men en af dem, skoleinspektør Ole Grinderslev, Sædding Skole, beroligede dog forsamlingen. Han sammenlignede Esbjerg Kommune med kaptajnen på et skib, der havde sat kikkerten for det blinde øje og havde glemt at se, hvad der skete med besætningen. Og så opfordrede han til, at situationen ikke fører til krig besætningsmedlemmerne imellem.-Jan Kaare er freelancejournalist