Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Af 'Bagsmækken' i Folkeskolen nummer 9/2001 fremgår det, at Steen Larsens doktorafhandling fra 1989 er blevet en møllesten om halsen på ham, sådan som det ofte sker for forskere, hvis forskning er forældet. For at være i overensstemmelse med konklusionen på sin egen doktorafhandling er Steen Larsen nødt til at tro, at børnene i de skoler, der klarede sig dårligt i den nylige landsdækkende læseprøve refereret i Folkeskolennummer 7, må være institutionsbørn.
Larsen ser helt bort fra, at langt de fleste børn i Danmark både nu og i 1991 har tilbragt en væsentlig del af deres tidlige barndom i institutioner, og at dette følgelig også gælder det store flertal af de børn, der klarede sig forholdsvis godt i læseprøven. Men når man nu engang ikke kan slippe sine tresser-holdninger ('Det er samfundets skyld, og alt er stort set miljøbestemt') og den deraf inspirerede overfladiske konklusion i sin egen doktorafhandling, så ender det med, at man som forsker fremkommer med bizarre, udokumenterede påstande.
Larsen, som ikke kender folkeskolens hverdag, er åbenbart ikke klar over, at de fleste lærere i de seneste år er begyndt at bruge meget mere tid på læsetræning i 1. og 2. klasse, samt at en væsentlig del af dansklærerne nu i undervisningen i højere grad benytter elementprincippet med lydering frem for helhedsprincippet med gætning baseret på ordbilleder og kontekst. For mig er det indlysende, at den nye vægtning mellem disse to principper - altså en 'ny' læsemetodik - er hovedgrunden til, at gennemsnitseleven i 3. klasse nu klarer sig signifikant (men ikke imponerende) bedre end ved den internationale undersøgelse i 1991. Læsenøden i Danmark opstod jo netop i slutningen af tresserne (jævnfør Mogens Jansen, 1972), efter at man var gået bort fra Ole Bole-metoden, det vil sige elementprincippet med lydering.
Larsens ævlen om vigtigheden af ved undersøgelsens læseprøver at skelne mellem læsetid på den ene side og løsningstid for forståelsesspørgsmålene på den anden side viser, at han er uenig i eller ikke kender til den i de seneste ti år almindeligt anerkendte formel for læsning: Læsning lig med afkodning gange forståelse, som har afløst tidligere tiders slogan: 'at læse er at forstå'.
Larsen er tydeligvis for længst forstenet. Når denne steen stadig kan holde sig flydende, må det skyldes, at der er så meget luft i den.
John Brogård
Brønshøj Skole
