Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
'Folkeskolens Genmæle' fik en kort levetid. Efter masser af medieomtale så foreningen dagens lys i 1998, og december samme år udsendte man det første blad.
Derefter blev der meget stille, og for fem måneder siden begravede de få medlemmer foreningen i stilhed. Men bladet 'Folkeskolens Genmæle' er nu genopstået med Niels Martin Lasthein som redaktør. Det første nummer er på 16 sider. Redaktøren bruger tre sider på at skrive om gælden til gamle degne, Tage Kampmann fortæller over seks sider om læreruddannelsen fra 1950 frem til nu, Holger Henriksen skriver et tresiders åbent brev til undervisningsministeren, og Kristian Schultz Petersen kommenterer på tre sider skolens afsked med fortiden.
Et årsabonnement er på fire numre og koster 180 kroner. Man kan bestille bladet ved at skrive til Bodil Laursen, Bybækvej 11C, 7120 Vejle.