CRB skal være den nye forkortelse - ved siden af CKF og Eva - hvis det står til Danmarks Lærerforening (DLF) og Skole og Samfund (SoS).

CKF står for Centrale kundskabs- og færdighedsområder, og Eva er en forkortelse for Danmarks Evalueringsinstitut. Nydannelsen CRB betyder Centrale RammeBestemmelser.

CRB er DLF's svar på Eva og de op-strammede CKF'er. SoS bakker op om CRB.

Sagt med andre ord: Når der nu kommer klarere nationale mål for, hvad eleverne skal kunne på forskellige klassetrin, så skal der også skabes mere ensartede vilkår for undervisningen. Der skal eksempelvis være landsdækkende minimumskrav for elevernes ugentlige timetal og et krav om højst x antal elever per klasse. Ellers hænger det ikke sammen.

Det var et af hovedbudskaberne på et pressemøde, som Lærerforeningen og Skole og Samfund holdt i mandags på Hotel Frederiksdal i Lyngby nord for København.

'Det kommunale selvstyre, kombineret med den stramme økonomiske regulering af kommunerne, er kommet så vidt, at der med rette kan sættes spørgsmålstegn ved, om man kan tale om en fælles national folkeskole', sagde DLF-formand Anni Herfort.

'Derfor er det positivt, at vi har fået Danmarks Evalueringsinstitut, og at ministeren har iværksat arbejdet med klarere faglige mål. Der kan være behov for mere præcise mål for, hvad målet for elevernes udbytte af undervisningen skal være i forskellige faser af deres skolegang'.

'Men det kræver altså bare, at der samtidig er en garanti for, at kommunerne bliver forpligtet til at etablere de rammer, der kan sikre lærerne mulighed for at nå målene. For eksempel supplerende tilbud til de børn, der har svært ved at nå de centrale mål'.

Ud over nationale standarder for timetal og antal elever per klasse nævnte DLF-formanden blandt andet x antal elever per computer, x antal grupperum per skole, x antal kroner til undervisningsmidler per elev, x antal efteruddannelsestimer til lærerne.

Thomas Damkjær Petersen, formand for Skole og Samfund, havde fuld sympati for ideen og mente, at det måtte være en opgave for Eva, om kommunerne og skolerne lever op til sådanne faste rammebetingelser.

Den almindelige forælder bakker også op. Det viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for DLF og SoS. 90 procent af de 500 adspurgte forældre synes således, at der skal være landsdækkende mindstekrav for, hvor meget plads der skal være til hver enkelt elev i en klasse, for antallet af undervisningstimer i dansk og matematik, for kvaliteten af undervisningsmidler og for kvaliteten af rengøringen. Samt maksimumkrav for, hvor mange elever der må være om én computer.

Stort set alle forældre mener videre, at der højst skal være 25 elever i en klasse, to tredjedele mener højst 20. Tre fjerdele af forældrene er desuden villige til at betale mere i kommuneskat for at få en bedre kvalitet i skolen.

'Hvis kommunerne ikke bindes stramt op, står lærerne tilbage med ansvaret for at leve op til øgede krav uden at have rammerne for at leve op til dem', sagde Anni Herfort.

'Og dermed skaber man grobund for utilfredse forældre og et nyt elendighedsbillede omkring folkeskolen, hvor kommunerne får friløb, og lærerne bliver syndebukke'.