Tovtrækkeri om Fælles Mål er slut
Efter et års politisk tovtrækkeri og ønske om forenkling af Fælles Mål blev politikerne enige. Over 3.000 færdigheds- og vidensmål skal ikke længere være bindende.
SÅDAN BLIVER MODELLEN
Der er tre niveauer i Fælles Mål:
215
overordnede
kompetencemål
- skal forblive bindende.
866
færdigheds- og
vidensområder
- der organiserer de overordnedemåI
- skal forblive bindende.
3000+
færdigheds- og vidensmål
- bliver vejledende.
Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på ViaUniversity College, formand for mastergruppen, der udarbejdederammerne for forenklingen af de nye Fælles Mål, fortæller, at detikke har været anbefalingen fra den såkaldte mastergruppe, at derskulle juridiske bindinger på alle mål. »Intentionen var, atfærdigheds- og videns- og fasemål var noget, der skulle understøttelærernes undervisning«, siger han og fortæller, at det var et kravtil opbygningen af Fælles Mål, at de skulle understøtte arbejdetmed elevernes progression.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det har taget knap et år, men nu skulle det være ganske vist: Med et nyt lovforslag om Fælles Mål skal kun de 215 overordnede kompetencemål og de 866 tilhørende færdigheds- og vidensområder være bindende, mens over 3.000 færdigheds- og vidensmål gøres vejledende. Dermed bliver den »forenkling« af Fælles Mål, der i 2013 blev kaldt folkeskolereformens rygrad, endelig en realitet. Det vil få stor praktisk betydning, mener både Danmarks Lærerforening og undervisningsministeren.
»Det er et meget vigtigt signal fra forligskredsen til lærerne, der siger: 'Vi har tillid til jer, vi behøver ikke at formulere tusindvis af mål for, at I kan lave god undervisning. Det kan I godt selv finde ud af'«, siger lærernes formand, Anders Bondo Christensen.
Undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) er enig i, at der er en stærk signalværdi i aftalen: »Man skal stadig arbejde med mål for eleverne, men måden, hvorpå man gør det, skal være mindre mekanisk«.
En ommer blev rettet
Det var en lettet Merete Riisager, der efter flere forsøg på at nå til enighed med forligskredsen endelig fik en aftale i hus i sidste uge. Under forhandlinger i begyndelsen af maj havde forligskredsen sendt ministeren hjem med beskeden »en ommer«. Da havde hun præsenteret dem for en ny model, som lagde op til, at kommunerne kunne vælge andre vejledende mål end dem, der i dag er bindende færdigheds- og vidensmål. Men den gik ikke. Forligskredsen frygtede blandt andet, at det ville føre til endnu mere målstyring ude i kommunerne og ikke den forenkling og lettelse af lærernes dagligdag, som politikerne ønskede.
I sidste uge lykkedes det så at enes om den ønskede forenkling. Lovforslaget om ændringen af bindingerne for Fælles Mål ventes fremsat ved Folketingets åbning i oktober.
