Et rystende svigt af elever, lærere og forældre. Det er det billede, som Folkeskolens undersøgelse af inklusion tegner. Mens politikerne stadig diskuterer hvordan og hvornår, har virkeligheden for længst overhalet dem, viser vores undersøgelse.

Der sidder allerede elever med problemer i syv ud af ti normalklasser. Mange steder uden støtte, og uden at lærerne er rustet til opgaven. Fire ud af ti lærere vurderer, at det faglige niveau er raslet ned for begge grupper af elever.

På papiret lyder det fint at flytte midler fra specialundervisning til normalundervisning. Fra eksklusion til inklusion. Hvis det bare var det, som skete. Men i praksis havner de fleste af de sparede penge åbenbart i kommunekassen - og elever og lærere bliver overladt til sig selv.

I vores tema om inklusion i dette nummer erkender ministeren, at lærerne er blevet svigtet. Hun lover at rette op på forsømmelserne i løbet af to år. Lige nu planlægger hun for eksempel at oprette et videnscenter, som skal følge udviklingen og rådgive kommunerne. Det er alt for sent.

Hvordan er det lykkedes at sætte et af de største eksperimenter i folkeskolens historie i søen, uden at nogen har overvåget, hvad der rent faktisk sker derude i virkeligheden? To år er rigtig længe i et barneliv.

Lærerne, som hjertens gerne vil tage hånd om alle elever - svage som stærke - er blevet svigtet af deres kommunale arbejdsgivere. I sidste ende vil det afmontere den fælles folkeskole. Som en lærer i undersøgelsen siger:

»Forældre med dygtige børn sætter deres børn i privatskole. Der er langt flere elever med massive adfærdsmæssige og sociale problemer. Til gengæld er der fraværende eller minimal støtte modsat tidligere, hvor vi med resurser kunne få succes med krævende elever og langsomt aftrappe støtten«.

34 procent af lærerne fortæller, at de har elever i klassen, som faktisk er visiteret til særlig støtte - uden at have fået den! Det vil sige, at selv der, hvor Pædagogisk Psykologisk Rådgivning udtrykkeligt har visiteret elever til en bestemt form for hjælp, får de intet.

Lærerne oplever heller ikke, at de er uddannelsesmæssigt rustet til opgaven. Resultatet er forudsigeligt. Det faglige niveau er sænket. Fire ud af ti lærere siger, at elever uden problemer nu får et fagligt ringere udbytte. Det samme gælder de inkluderede elever.

Det er rystende tal. Men en kommentar som denne bør også have et lyspunkt. Det er svært at finde. Langt inde i undersøgelsen fortæller en lærer dog om en vellykket inklusion:

»Det er en fantastisk gevinst at have et broget billede blandt sine elever. Det sænker skuldrene hos rigtig mange børn, fordi det normale pludselig er meget stort«.

Det kan lykkes. Men det kræver, at politikerne sørger for, at pengene bliver i skolen, så de elever, som har brug for støtte, også får det. Det handler om mennesker.