»Var det for eller fordi?«

»Fordi. Jeg gentager hele sætningen en gang til«.

»Fordi de er uenige med regeringen. Fordi de er uenige. Med regeringen«.

5.a på Mejrup Skole i Nordvestjylland har diktat, og klassens dansklærer, Hannah Nørskov Nielsen, læser op. Hendes stemme er velmoduleret, og hun artikulerer hvert ord, så sætningerne bliver så let forståelige som muligt. Alligevel er det ikke alt, der trænger igennem til de 26 elever.

Lyden af en hastigt åbnet lynlås på et penalhus, en stol, der bliver rykket lidt tilbage, og en lineal, der falder på gulvet, distraherer.

»Sådan er det ikke alle steder. Jeg gentager lige det, I skal skrive: Sådan er det ikke alle steder«.

»Hvad var det, du læste?«

»Sådan er det ikke alle steder«.

Trods de forstyrrende elementer skrider oplæsningen sikkert frem, og ved alle bordene forløber skriveprocessen, som den skal.

Efter en halv time bliver det sidste punktum sat, og A4-arkene bliver samlet ind.

Det har været en almindelig dansktime i en almindelig klasse med undtagelse af lydforholdene. Lærerens stemme opfanges via en mikrofon, som hun bærer om halsen, af et såkaldt sound field-lydsystem og kommer ud af to højtalermoduler placeret et par meter oppe på væggene.

»Det lyder måske lidt teknisk, men faktisk er det en stor hjælp for både lærere og elever«, siger Hannah Nørskov Nielsen. »Jeg kan slappe af i stemmen, og lyden er med til at skærpe opmærksomheden«.

Skal nå mange

Systemet har været i klasselokalet i et halvt år og bliver brugt i de fleste timer.

»Klassen er stor, og lyden skal ud til mange, når jeg eller en anden taler. Derfor er det fint at have et system, så ordene kommer tydeligt frem overalt. Det er ikke nødvendigvis for at overdøve støj, men for at sikre, at alle hører, hvad der bliver sagt. Der er langt fra læreren til bagerste elev«, siger dansklæreren.

Det er ikke kun lærerens stemme, der bliver omsat til højtalerlyd. Eleverne bruger en håndholdt mikrofon, når de skal fremlægge en opgave eller i andre sammenhænge have ørenlyd i hele lokalet.

»Vi skulle lige vænne os til det i starten, men nu er vi glade«, siger Mads. »Vi hører bedre, når læreren fortæller os noget, og klassen hører efter, når hun fremlægger noget«.

»Det er ikke, fordi lyden er særlig høj«, siger Sara. »Men den er tydeligere. Derfor er det nemmere at forstå, hvad der bliver sagt«.

»Lærerne behøver ikke råbe så meget mere, og de tør heller ikke gøre det, fordi lyden så bliver meget høj«, siger Emma.

Det var 0. klasse, der i første omgang fik lydsystemet installeret, og børnehaveklasseleder Inger Kjær bruger det hele tiden.

»Det er nemt at nå ud til det enkelte barn, og jeg kan derfor sænke min stemme. Før måtte jeg tale højt, hvis jeg skulle give en besked til nogen og af en eller anden grund ikke kunne gå over til dem. Nu taler jeg stille og roligt. Det betyder, at børnene ikke føler, at jeg skælder ud«.

Vant til at zappe væk

Systemet blev anskaffet på grund af en hørehæmmet elev, men det har vist sig at være til fordel for alle, mener Inger Kjær.

»Eleverne oplever det, som om jeg er ved siden af dem hele tiden. Det gør det meget nemmere at have en arbejdstime i klassen«, siger hun.

Skoleleder, Lars Eg Nørmark, kender alle argumenterne imod højtalerforstærkede lærerstemmer: Det er en falliterklæring, fordi man ikke længere kan overdøve støjende elever. Eleverne begynder at støje mere, eller de finder på noget andet, fordi de ikke kan komme til orde i timerne.

»Vi må erkende, at mange af de børn, vi har i dag, ikke mindst i de små klasser, er vant til at zappe væk, selv om en voksen står og taler. Nu bliver de fastholdt. Hvis lærere vender sig mod tavlen for at skrive, så lyder stemmen, nøjagtig som hvis han eller hun talte ud mod eleverne. Det er en stor fordel«, siger han.

Mejrup Skole har i dag sound field-lydsystemer i tre lokaler, og Lars Eg Nørmark vil gerne have det installeret flere steder:

»Det vil være en fordel i mange klasser. Prøv at tænke på de elever, der har svært ved at fremlægge noget, fordi de taler meget lavt. Nu kan de blive hørt. Og tænk på lærerne, der slipper for at anstrenge deres stemmer dagen lang«.

Pris ikke afskrækkende

Lærernes tillidsrepræsentant, René Lassen, har ikke klasser, hvor der er installeret lydsystem, men han er positivt indstillet.

»Meldingen fra kollegerne er, at de er glade for det. I relation til lærernes arbejdsmiljø er det en klar fordel, at vi ikke behøver tale højt. Det betyder, at vi ikke slider så meget på et af vores vigtigste arbejdsredskaber. Har jeg haft en klasse, hvor der har skullet tales højt, fordi de akustiske forhold er dårlige, eller fordi der har været støj, kan jeg mærke det, når jeg kommer hjem«, siger han.

Sound field-lydsystemet koster mellem 12.000 og 14.000 kroner per lokale, og det består af enten to eller fire højtalermoduler samt to mikrofoner og en modtager.

I betragtning af hvad skolen får for pengene, mener skolelederen, at prisen ikke er afskrækkende.

Et lydsystem som det, Mejrup Skole har installeret, kunne være udtryk for en pædagogisk falliterklæring, men sådan opfatter Ole Juhl det ikke.

Dansk Center for Undervisningsmiljø, som han er leder af, indsamler og publicerer data og materialer om elever og studerendes undervisningsmiljø.

»Sådan som jeg har fået sound field-lydsystemet beskrevet, lyder det som en rigtig god idé. Det har mange fordele, at lyden i klasserummet er ensartet, og at den, der har ordet, kan komme igennem«, siger Ole Juhl.

For nogle uger siden kritiserede han en skole i Sønderborg, der udleverer høreværn til eleverne for at give dem ro.

»Det er en løsning, som går i en forkert retning, fordi der bliver lukket af for den pædagogiske proces, og fordi den hindrer kommunikation mellem lærere og elever. Det er ikke tilfældet, hvis løsningen går ud på at skabe bedre lydforhold«, siger han.