»Kender I robotdrengene. Dem fra fjernsynet?«

Kristian Tirsgaard står og kigger ud over den første af de tre grupper børn, som han skal lære at danse DD-dansen: 6.a og 6.b fra Skansevejens Skole i Nørresundby. Da et stort ja gjalder gennem salen, drager han et lille umærkeligt lettelsens suk. Børnenes ja fortæller ham, at de godt kender til bevægelsesstilen, de ved, hvad det drejer sig om. Gennem kendskabet til de fra tv så berømte robotdrenge er forventningerne allerede spændte.

I alt 23 skoler får besøg af dansebussen med dens seks dansere - fra Hirtshals i nord over det midtjyske, sønderjyske og fynske for at slutte i hovedstadsområdet - og når startskuddet går til dette års Dansens Dage, torsdag den 29. april nøjagtig klokken 10.29, er der mange, der kan stå og danse for. Med de kantede og flydende bevægelser, der er typiske for en del af hiphopkulturens udtryk.

DD-dansen er robot. Mennesket som en robot. Den slags kræver isolation af de enkelte kropsdele, og for at kunne det skal man koncentrere sig. Uanset hvilken aldersgruppe Kristian Tirsgaard står over for - om det er de lydhøre 1.-klasser, de vågne 3.-klasser eller de næsten-teenage-lukket-på-grund-af-ombygning-6.-klasser - går der ikke lang tid, før koncentrationen bliver så tyk, at den er til at skære igennem. I løbet af kort tid kan både drengene og pigerne udføre enkelte af de moves, som får dem til at ligne forbillederne, robotdrengene fra tv og deres koreograf, Steen Koerner. Koncentrationen bliver suppleret med stolthed og glæde.

Næsten alle er med. De enkelte, som vælger at trække sig tilbage, har gode undskyldninger: En har ondt i sin fod, en anden i maven. Men bortset fra det kaster børnene sig med glæde ud i den kærkomne afveksling, som besøget af de professionelle dansere giver.

Nemt at forholde sig til

I skolernes hverdag kan det ellers være svært at få dansen ind. Det kan Laila Iversen, idrætslærer på Skansevejens Skole, godt skrive under på.

»Da der kom et tilbud om at få besøg af dansebussen, svarede jeg straks tilbage. Og var så heldig at være den skole, som blev valgt ud i Aalborg Kommune«.

I ugen op til bussens besøg har hun lagt så mange øvetimer på DD-dansen som muligt ind i skolens skema. Sammen med børnene har hun brugt Dansens Dages hjemmeside og gennemgået instruktionsvideoen flere gange og har igen og igen forsøgt at gøre de samme bevægelser som robotdrengene.

»Hiphop er kendt af de unge. Det er nemt for dem at forholde sig til. Dansens tema - om robotter - kan de også relatere til«, siger Laila Iversen.

Så lysten til at lære dansen er allerede til stede, da bussens seks danseundervisere står over for den ene efter den anden af skolens klasser. Lysten bliver yderligere styrket ved danseundervisernes introduktion. Martin, en garvet hiphop'er, starter ofte med at free-style foran eleverne. Så lukker han munden på de mest talende af knægtene og tøserne. Kristian Tirsgaard begynder med at fortælle dem sammenhængen. At de skal opføre DD-dansen sammen med 10.000 andre mennesker over hele landet.

Et nyt alfabet

På trods af både koncentration og lyst kan de fleste elever godt mærke, hvor svært det faktisk er at få dansen til at se legende let ud.

»Det er fuldstændig umuligt, det her«, lyder det med klingende frustration fra en knægt i fodboldtrøje. Latteren breder sig, og gruppen slippes løs et par minutter. Løber rundt i salen, hopper lidt, banker lidt for sjov på hinanden og samles så igen for at æde sig videre ind på dansen. Bevægelse for bevægelse. Sekund for sekund. Beskrivelser som dybfryser, køkkenbord og køleskabslåge giver en vej ind i de abrupte, firkantede, nogle gange hurtige og andre gange ufatteligt langsomme bevægelser.

Det bliver lettere og lettere. Et nyt alfabet er ved at åbne sig. Med muligheder for at fortælle nye historier, skabe nye meninger. I dette tilfælde historien om kroppen som en robot.

Og så er den der. Næsten, eller i hvert fald så langt, man kan nå på den korte tid. To lektioner, hvor der også er lagt tid ind til at klæde om.

Efter takkende håndtryk til Kristian og spørgsmål om, hvordan han er blevet så god, jo, fordi han har øvet sig, forlader de salen - med løftet om at de også vil øve sig. Sådan at dansen står knivskarpt og superrobotagtig den 29. april. Den dag, hvor børnene fra Skansevejens Skole skal vise den frem på det nærliggende torv.

Det er Nordea-fonden, der er hovedsponsor for Dansens Dage. Under overskriften »Gode liv« støtter Nordea-fonden projekter inden for sundhed, motion, natur og kultur. Fra 2009 og frem til 2011 har fonden valgt at støtte Dansens Dage med syv millioner kroner.

Egentligt er Dansens Dage kun den 29. april. En dato, som Unesco har valgt, fordi det også er den franske 1700-tals-koreograf Jean Georges Noverres fødselsdag. I Danmark er denne ene dag fra i år udvidet til fire dage.

Læs mere på www.dansensdage.dk