Kaptajnen står på sit skib og spejder i sin lange kikkert efter fjerne mål, han kan styre efter.

Lektor Niels Willemoes holdt forsiden på DLF's pjece om ledelsespolitik op foran tilhørerne, da han i sidste uge talte på Lederforeningens landsmøde i København.

'Billedet af skolelederen som kaptajn holder ikke, for der er forskel på at styre et skib på havet og en skole på land. Når et skib sejler ind i et uvejr, kan matroserne ikke bare smutte eller begynde at diskutere. Alle ved nøjagtigt, hvad de skal gøre for at komme sikkert igennem stormen. Helt anderledes er det i land og på en skole', sagde Niels Villemoes.

Så længe stormen raser, er skibets kurs ligegyldig. Kursen er ikke nødvendigvis ligegyldig, når en skole er i et uvejr. Så heller ikke her holder sammenligningen med kaptajnen.

'Et skib skal i havn. Skal skolen på tegningen mon det? Og hvad skal den der? Skal den mon fortøjres?', spurgte Niels Willemoes.

Trods sin kærlige kritik af illustrationen brugte lektoren fra Handelshøjskolen i Århus selv søfart som et billede på ledelse.

'Da englænderne havde hentet vores flåde i 1801 og 1807, gik der bud fra kongen om, at der skulle plantes egetræer til nye skibe. For fem-seks år siden kunne Skov- og Naturstyrelsen melde tilbage, at træerne var klar. Det kan man kalde langsigtet ledelse. Lidt for langsigtet, vil nogle nok mene. Men tør I tænke langsigtet? Tør I lade være og så tro på, at I kan løse problemerne, efterhånden som de opstår', spurgte han de 300 skoleledere, der deltog i landsmødet.

Lederen har skylden

Niels Willemoes gik fra søfart til andre billeder på ledelse. Et af dem var DLF's logo med pigen, der sidder og læser, at hun skal lære for livet. Men heller ikke det billede passer.

'Vi holder jo op med at lære. Pigen på logoet kan lige så godt lade være med at være her. Rutinerne skal nok fortsætte uden hende', sagde Niels Willemoes og tegnede livets landevej, som han delte ind i fire lige lange perioder.

'I den første del af vores liv leger vi, og vi er tilpas nysgerrige til at lære. I de to næste perioder har vi det naturlige arbejdsrum, hvor vi vedligeholder det, vi har lært. Men vi er ikke længere nysgerrige. Vi sidder det samme sted, når vi spiser, og vi rejser det samme sted hen på ferie. I den sidste periode sidder vi og ser tilbage på livet', sagde Niels Willemoes.

Kun hvis det lykkes at ændre det billede, kommer virkeligheden til at leve op til DLF's logo. Derfor består udfordringen for lederne i at få lærerne til at bringe barndommens nysgerrighed med videre i livet, så de bliver ved med at lære. Hvordan det skal lade sig gøre, havde lektoren også et billede på: En a-mager-hylde.

Øverst sidder den ansvarlige leder. I midten holder magerne til: urmageren, karetmageren og så videre. I dag kalder vi dem for specialister. Forneden er lærerne, som skal hylde alle de andre. Men Niels Willemoes vil have dem til at tage ansvar, for det vil de lære af.

'Ordet ansvar er forbundet med skyld. Derfor har de fleste mennesker en refleks, der siger: Hvis jeg har ansvaret, hænger jeg på den, hvis det går galt. Den tankegang skal vi væk fra. I skoleledere skal få ansvaret til at brede sig ned gennem amagerhylden, ned til lærerne, mens I sparker skylden opad til jer selv. Det betyder, at det er jeres opgave af finde ud af, hvad der er årsagen, hvis noget går galt'.

Ledelse er under opbrud

Professor Steen Hildebrandt, der også er fra Handelshøjskolen i Århus, valgte at lege med landsmødets tema, 'Ledelse gør en forskel'.

'Ledelse gør ikke automatisk en forskel', indledte han polemisk og vendte sloganet om.

'Man kan sige, at der er forskel på ledere. Eller at ledere skal gøre den rigtige forskel. Det åbner for et nyt spørgsmål, for hvad er den rigtige forskel? Hvad skal der til, for at ledelse gør en forskel i forhold til skolens liv?'

Spørgsmål, som ikke er lette at besvare, fordi ledelsesbegrebet er under opbrud.

'Den gamle rationelle leder formulerer målene og afstikker kursen. Men i dag undermineres han af, at vilkårene ændrer sig, mens han fastsætter målene. Derfor skal I bestræbe jer på at være fri for fordomme, når I forestiller jer, hvordan den gode skole ser ud. Kun hvis I arbejder med jeres egne mentale Berlinmure, kan I få øje på de understrømme blandt lærere, forældre og politikere, som påvirker jeres ledelse', sagde Steen Hildebrandt.

Han anbefalede deltagerne, at de begynder at tale med hinanden om, hvordan de kan udvikle en særlig ledelsesform, der orienterer sig mod folkeskolen.

'Ledelse er et fag, som I må have samme respekt for som for jeres øvrige fagområder. I det her lokale er der en stor mængde erfaring om skoleledelse. Men hvor gode er I til at udveksle erfaringer', lød det provokerende fra professoren.

Steen Hildebrandt opfordrede skolelederne til at finde ud af, hvad de vil gøre ved de kolleger, som ikke kan lede.

'Dårlige ledere er med til at give folkeskolen et dårligt omdømme. Det smitter af på jeres arbejde, så der er brug for, at I tager fat her', sagde Steen Hildebrandt.

stan