Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mange børn med forstyrrelser i hjernen, såkaldt Damp, har svært ved at følge med i folkeskolen. Derfor arbejder en gruppe forældre i øjeblikket på at starte en fri- og kostskole for disse børn. Her vil de blive undervist på små hold med højst seks elever. Det skal blandt andet sikre, at eleverne oplever skoledagen som en helhed.
Ud over fag som i folkeskolen kommer skemaet til at bestå af en række praktiske tilbud. For eksempel kan eleverne bygge både, passe dyr og reparere motorer. Formålet er, at eleverne lærer at klare en almindelig hverdag efter endt skolegang.
Krumsø Fri- og Kostskole i Nysted på Lolland får plads til 24 dagelever og lige så mange kostelever.