Folkeskolen nummer 1/2 indeholdt en artikel om Aase Tromborgs undersøgelse af 202 elever i 9. klasse, fordelt på tre skoler i Viborg Amt. 'Det er undersøgelsens centrale pointe, at eleverne generelt har en stærk trang til medbestemmelse', hed det blandt andet. Overskriften lød 'De gider ikke sidde på deres flade'. Inde i artiklen fremhæves, at (der) 'er et stort behov for undervisningsdifferentiering'. Endelig vil de unge have lærere, der kan lytte, og som de kan have et personligt forhold til.

Det er altsammen ganske enkle og egentlig banale ønsker. Tænk, hvis de havde sagt det modsatte: At de ikke ville være med til at bestemme, at de gerne ville sidde mere på deres flade, at de godt ville undervises, som om de var ens, og at de ønskede sig lærere, som forholdt sig upersonligt til dem. Ingen ved deres fulde fem ville ønske en sådan skole.

På den anden side er ønskerne svære at opfylde med skoler, hvor børnene er inddelt i store, aldersopdelte klasser, hvor der holdes timer hele tiden, og hvor lærerne - som alle lærere - har en tendens til at bryde ud i undervisning og dermed måske afbryde en frodig samtale eller et godt skænderi. Skoler, der bygger på principperne 'hver ting til sin tid' og 'skæg for sig og snot for sig', har svært ved at rumme studier af den afrikanske flodørn.

Lad mig fortælle historien om den afrikanske flodørn: En niårig dreng fortalte for nylig på moderens spørgsmål om, hvad de havde lavet i skolen, at han og Benjamin havde et emne om den afrikanske flodørn i tre timer i træk. Han havde fundet på det, fordi han i Anders And havde set en farve- og detaljerig pamflet om den. Han havde så spurgt Benjamin på 11, som godt ville være med. De havde fået grønt lys fra læreren, men hverken han eller biblioteket kunne hjælpe med facts. De havde så alene to knoklet løs, dybt koncentreret, uden at tillade selv den mindste afbrydelse, indtil de var færdige. Han var dybt tilfreds, glad og stolt, da han kom hjem, fortalte moderen.

Oftere og oftere diskuteres fremtidens skole. Det kan nemt blive til en gang teknologi- eller økonomisnak, men egentlig er det jo enkelt nok: I fremtidens skole skal det være muligt at koncentrere sig dybt om den afrikanske flodørn, når man er interesseret, med hvem man ønsker og så længe , man har brug for det. I en sådan skole vil der ikke være problemer med medbestemmelse, med at sidde rumpen flad, med manglende undervisningsdifferentiering eller med serielle lærere. Og teknologien letter i øvrigt projektet.

Sådan er nogle skoler på vej til at blive, men det holder da hårdt. Det kræver opgør med traditionel tænkning i timer, skemaer, klasser og læseplaner. Det kræver, at der tages konsekvenser af vores viden om, at læring overvejende sker gennem selvregulerede processer, baseret på vilje, lyst og valg.

På den anden side sundet har alle skoler i Skurup Kommune forladt årgangsdelingen - og meget andet. Så må sådanne forsøg vel også kunne lade sig gøre i Grundtvigs og Kolds fædreland?

Erik Sigsgaard er lærer ved Højdevangsseminariet i Glostrup.