Lige før jul gik forhandlingerne af nye overenskomster for ansatte i stat, regioner og kommuner i gang. OK24 adskiller sig fra tidligere runder ved, at regeringen, de offentlige arbejdsgivere og de offentligt ansattes fagforbund allerede har afsat midler for en del offentligt ansatte, nemlig sygeplejersker, pædagoger og social- og sundhedsmedarbejdere. Det skete ved en såkaldt trepartsaftale i efteråret.

Hvad betyder treparts­aftalen for lærernes overenskomst?

Trepartsaftalen siger, at de kommunale og regionale forhandlinger skal afsluttes i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden sammenkæder de forskellige organisationers aftaler i ét samlet mæglingsforslag, som sendes til afstemning samlet. Det betyder, at selv om næsten alle de cirka 50.000 medlemmer af Lærerforeningen stemmer nej, kan et flertal blandt de øvrige organisationers medlemmer vedtage mæglingsforslaget og dermed også en ny overenskomst for lærerne. Sammenkædningen betyder også, at for eksempel lærerne ikke kan komme i konflikt alene.

Hvilke krav har DLF stillet på medlemmernes vegne?

Lærerforeningen har udover et krav om at genoprette reallønnen efter inflationen også et krav om yderligere lønstigninger. Andre krav handler blandt andet om kompetenceudvikling på af­talte vilkår og om en national lærerstartordning.

Hvem forhandler hvad?

OK-forhandlingerne foregår ved to forskellige ’borde’ på hvert arbejdsgiverområ­de. Ved ’det store bord’ for eksempel i kommunerne forhandler KL med topfor­handler Michael Ziegler i spidsen med Forhandlings­fællesskabet med FOA-for­mand Mona Striib i spidsen om alt det, der gælder på tværs for alle de kommunalt ansatte. Først og fremmest den økonomiske ramme for forhandlingerne – altså hvor mange penge arbejdsgiver­ne afsætter til løn og andre forbedringer,

Ved ’det andet bord’ for­handler DLF og Lærernes Centralorganisation direkte med KL, og her foregår de specielle forhandlinger på lærerområdet.

Hvornår får lærerne ny overenskomst?

De nuværende overenskom­ster udløber 31. marts, så de nye vil i princippet gælde fra 1. april. I praksis stemmes der oftest først om overenskom­sterne i april – og hvis der er stor uenighed eller ligefrem konflikt kan der gå længere tid, og så vil den gamle over­enskomst fortsat gælde. KL, Regionerne og lønmodtager­ne har aftalt med hinanden, at de specielle forhandlin­ger på det kommunale og regionale område skal være afsluttet den 29. februar (det er skudår i år), hvorefter forligsmanden tager over. På det statslige område (her­under sosu-undervisere og lærere på private gymnasi­ers grundskoler) forventes forhandlingerne at slutte i starten af marts.