Kasper Koeds oplæg er selvfølgelig ikke understøttet af en powerpoint. Man fornemmer, at det næsten er et fy-ord på linje med overhead. Han er hyret ind som gæstelærer på efteruddannelsen i Læring og læringsressourcer, og de 32 lærere på tredje kursusgang er helt på det rene med, at de pointer, han viser på skærmen, er udført som en prezi.

De er alle it-vejledere eller skolebibliotekarer, og deres tekniske niveau er meget forskelligt, men de er fælles om at være kastet ind i et forløb, hvor man ikke kan læne sig tilbage og lade sig fylde på.

Kasper præsenterer lynhurtigt en række forskellige digitale værktøjer for dem. Præsentationsformer som wix, prezi og blogster, specialiserede søgetjenester som wiki mindmaps, maspedia og creative commons, kreative værktøjer som go animate og toonlet og anmeldelseshjælp som læremiddeltjek.dk

»Det interessante er ikke værktøjet, men hvordan I mener, det kan didaktiseres over for jeres kolleger. Hvordan kan I forestille jer at bruge de her værktøjer i jeres hverdag?«

Der er koncentreret stilhed blandt lærerne, som sidder med hver deres computer, men alligevel tager en del noter på papir. I samme øjeblik han giver dem fri, bryder snakken dog løs. De er inddelt i kommunale grupper, hvor de mellem hver kursusgang kommunikerer via wiki'er, som delvist er offentligt tilgængelige.

Det kan bruges med det samme

I Nordsjællandsgruppen har Christine Rønsov brugt wix, så hendes elever har foretaget deres løbende evalueringer i egne hjemmesider.

»Der ligger en masse fede elementer i programmet, så det blev sjovt for dem at bruge det som evalueringsværktøj, og så kunne vi lægge det ud på intranettet, så forældrene kunne se, hvad de arbejdede med«, siger hun.

De andre i gruppen diskuterer lidt frem og tilbage, hvori læringen ligger, og går så i gang med at prøve programmet selv for at få en fornemmelse af, om Christina Rønsov har ret i, at det er super nemt at gå til.

De fem lærere i gruppen er enige om, at uddannelsen er umiddelbart brugbar i deres hverdag.

»Inden jeg begyndte, havde jeg en meget akademisk forventning om en masse teori. Det kom bag på mig, at vi skulle inddrage praksis med det samme. Det er meget nemmere bare at akademisere, for her bliver vi tvunget til at få det ned på jorden«, siger Merete Engholm fra Hummeltofteskolen.

»Til gengæld betyder det også, at jeg har en helt anden faglig ballast, når jeg står over for mine kolleger tilbage på skolen. For jeg har tænkt igennem, hvordan det, jeg har lært, forholder sig til hverdagen«.

Lærerne er fra starten blevet bedt om at finde et problem eller et område, de ikke kan greje, og derfra skal forløbet og dermed også den afsluttende opgave udfolde sig.

»På forrige modul tog jeg fat i genren computerspil, fordi det er et område, som jeg selv har en masse fordomme om. Det arbejde, jeg lavede der, har virkelig rykket noget på skolen. Det var et forstyrrende wake up call«, fortæller Merete Engholm.

De mener alle fem, at der er en god bid vej, før digitale medier indgår helt naturligt for lærerne. Men de mener ikke, at det handler om modstand fra lærernes side.

»Det er svært, når der kun er en vis mængde penge at tage af. Skal man købe interaktive tavler og så ikke have penge til at uddanne lærerne i at bruge dem? Eller skal man efteruddanne lærerne, men så bede dem arbejde med gamle computere?« spørger Peter Schou fra Nærum Privatskole.

Vores metodefrihed har aldrig været større

I en anden gruppe er der også fuld gang i videndelingen. Nogle jonglerer ubesværet med de nye programmer, mens andre lytter med, skriver ned og nøjes med at deltage i diskussionen af læringen.

En af fordelene ved de onlineprogrammer, som Kasper har præsenteret, er, at de går uden om skolens sikkerhedssystem og ikke vil volde problemer i forhold til skoler, der arbejder med open office-programmer. Det er tydeligt, at der er mange tekniske vanskeligheder, der holder udviklingen tilbage på skolerne. Nogle steder har skolen kun 100 IP-adresser per dag, andre steder er computerne aldrig ledige.

»Og vores kompetencer skal være rigtig store, hvis vi skal kunne følge med i alle de her programmer«, siger Lise Eliasen, som er skolebibliotekar på Brøndby Strand Skole og understreger, at hun for længst har opgivet at sætte sig ind i en masse nye tekniske ting. Hun kan bidrage med at vejlede sine kolleger på det faglige område. Jesper Luther fra Brøndbyøster Skole er uenig.

»Vores kompetencer skal ikke nødvendigvis være større, vi spiller bare på en større boldbane. Og vores metodefrihed har aldrig været større - vi kan vælge, som vi har lyst«.

Også i denne gruppe er der generel tilfredshed med uddannelsesforløbet. Men for nogle er der for stort fokus på den afsluttende opgave, som kommer til at kræve for meget tid. De ville langt hellere bruge al tiden på at få mere at vide, som de kunne tage med hjem til kollegerne.

»Men det er godt, at der er så stor respekt for det, vi arbejder med. Mange gange hører man fra andre, der har været på efteruddannelse, at det føles håbløst, når man kommer tilbage, for man kan ikke udnytte noget af det, man har lært. Her føler man, at man har et kæmpe ansvar, og man bliver opmærksom på, hvor meget man kan gøre. Det er rigtig fedt«, siger Lisbeth Gade fra Værebro Skole i Bagsværd.

Wix.com: Værktøj til at lave enkle flash-hjemmesider

Prezi.com: Værktøj til at lave interaktive præsentationer

Blogster.com: Værktøj til at oprette og skrive blogs

Wikimindmap.org: Værktøj til at søge i Wikipedias indhold ved hjælp af mindmaps

Maspedia.com: Et leksikon, der giver overblik over et bredt indhold fra nettet

Creativecommons.org: Netværk, der giver mulighed for at dele og bygge videre på kreativt arbejde

Goanimate.com: Giver mulighed for at lave animerede figurer og tegnefilm

Toonlet.com: Værktøj til at lave tegneserier

Læremiddeltjek.dk: Evalueringsværktøj til læremidler i folkeskolen, som lanceres 27. januar på folkeskolen.dk