Stribet slips, hvid skjorte og diskret, mørkt jakkesæt.

Bjarne Lundager Jensen ser ikke ud, som om han har sin daglige gang på et lærerværelse.

Men selvom det ikke er i skolemiljøet, han færdes i hverdagen, er han levende interesseret i børns uddannelse og brænder efter at komme i dialog med alle i og omkring folkeskolen.

»Vi har tidligere brugt kræfter på at stå og råbe i skoven om det ene eller andet, som vi mente ikke var godt nok i folkeskolen. Det er vi blevet trætte af. Nu satser vi på udviklingsprojekter, der kan skabe positive forandringer, og vi oplever, at der er vilje til dialog og samtale«, siger han.

Vi er Dansk Industri (DI), hvor Bjarne Lundager Jensen er uddannelseschef for grundskoleområdet og hovedmanden bag organisationens deltagelse i projekt »Vores Skole«, der også omfatter DLF.

»I skolen skal eleverne først og fremmest lære at få lyst til at lære mere«, siger uddannelseschefen. »Det er i høj grad det, 'Vores Skole' handler om, nemlig at skabe motivation hos unge til at lære og få lyst og gåpåmod til at tage en ungdomsuddannelse. For at det kan lykkes, har vi behov for en nuanceret debat om folkeskolen«.

Bred og dyb forståelse

»Det er rigtigt at sætte mål og ambitioner, men det er lige så vigtigt, at diskussionen kommer til at handle om en bredere og dybere forståelse af, hvad det er for kompetencer, samfundet har behov for, at eleverne får med fra skolen«.

Den bør følge tre eller måske fire spor, mener Bjarne Lundager.

Spor et handler om at stimulere den enkelte elev til grænsen for sit potentiale, altså talentudvikling og talenttænkning.

»Der skal tages udgangspunkt i den enkelte elevs præmisser, både når det gælder det sociale og det faglige. Det forudsætter konsekvent undervisningsdifferentiering, og det er også vejen til at løse læseudfordringen. Eleverne er blevet bedre læsere i indskolingen, men det halter stadig, når det gælder mellemtrin og udslusning«.

Vigtig social kapital

Lærerne skal have kompetencer, så de kan differentiere undervisningen, samtidig med at de fastholder et fælles rum og nogle fælles værdier.

»Den sociale kapital - de fælles værdier og tro på love og regler, tillid til andre og tro på, at samfundet fungerer - skabes i folkeskolen. Resultatet er unge mennesker, som er mere socialt robuste end i de fleste andre lande. Det er en meget stor kvalitet«.

Han understreger, at når Dansk Industri engagerer sig i folkeskolen, skal det ses i det lys.

»Der er mange, der gerne vil splitte skolen, men vi skal beholde den som en central værdiinstitution. Det er rigtigt ud fra et moralsk og politisk synspunkt, og fordi de sociale kompetencer er meget værdifulde for virksomhederne«.

Grib mulighederne

Fremtidens arbejdsmarked forudsætter, at alle er fleksible, kan arbejde i projekter og søge nye grænser uden for den primære sociale organisation. Men det står ikke i modsætning til det sociale værdifællesskab i skolen, understreger uddannelseschefen.

Det andet spor handler om at undgå at gøre eleverne til passive forbrugere.

»Skolen skal gribe de muligheder, der er i globaliseringen, og lærerne skal bruge elevernes resurser. Via Facebook og mobiltelefon har min egen datter på 13 år næsten flere venner i Mexico end i København. De kommunikationsformer skal integreres i undervisningen, for eksempel gennem projekter med skoler i andre lande«.

»Forudsætningen er, at eleverne har viden om egne værdier. Der skal være en national fundering i grundtvigsk forstand, så vi også åbner for et globalt udsyn. Man skal vide, hvem man selv er. Det perspektiv har statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke med i sin 2020-plan. Men læser man udspillet med positive øjne, kan man sige, at det er et forsøg på at imødekomme globaliseringen. Men altså uden at få det hele med«.

Nuanceret kompetencebillede

Tredje spor drejer sig om en bevægelse væk fra, at det enten drejer sig om faglighed eller kreativitet.

»Vi skal arbejde videre med et kompetencebillede, som består af de faglige, de sociale og de personlige kompetencer. Ingen ved deres fulde fem vil være uenige i, at det hele skal understøttes i skolen. Vi har ikke behov for en ny skyttegravskrig om Pisa-målinger«.

Frafaldene ved overgangen til ungdomsuddannelserne tyder på, at de personlige kompetencer er for skrøbelige.

»Derfor skal det beskrives tydeligere, hvilke kompetencer eleverne skal have, og vi bør have en diskussion imellem skolen og parterne omkring dem. Vi har en tillidskløft, der skal overvindes«.

Det fjerde spor bør fokusere på at skabe anerkendelse af lærerarbejde og stolthed ved at være lærer. Det skal gøres mere attraktivt at arbejde på en skole, understreger han.

Tysk skal med

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil det generelt godt for skolen, er han ikke i tvivl om. Strategien går ud på at sætte fælles mål og ikke skabe splittelse.

På et punkt meldte DI dog klart ud med en kritik. Der må ikke satses ensidigt på det faglige. Kreativitet og sociale kompetencer skal med, og så er det alt for uambitiøst kun at satse på engelsk:

»Eleverne skal kunne mindst to andre sprog end dansk, og tysk skal opprioriteres«, siger Bjarne Lundager.