Anmeldelse

Podcasting - en lærervejledning

Podcasting - en lærervejledning

Podcasting er ikke elektronisk gøgl for nørder. Det er en metode, der får eleverne til at tage det faglige dybt alvorligt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For et par år siden besøgte jeg en engelsk skole. Her var 3. klasse - altså syvårige elever - i gang med emnearbejde om Afrika. En gruppe producerede vejrudsigten for Malawi. Enkelt nok: sol morgen, middag og aften ugen igennem, temperaturer over 30 grader. Det interessante var metoden: oplysningerne, som de havde fundet på internettet, fremlagde de som en lille lydproduktion, der gav de professionelle "kolleger" på BBC News kamp til stregen. Introjingle, annoncering af indslaget, hæsblæsende oplæsning af teksten, underlægningsmusik, lydeffekter og afsluttende præsentation af oplæseren. Det hele tog vel et minut og havde taget tre dage at producere. For undervejs havde eleverne været omkring en lang række mere traditionelle faglige metoder og hjælpemidler inklusive papir og blyant.

Fakta:

Titel: Podcasting - en lærervejledning

Pris: 312 kroner

Sider: 107 sider

Type: Bog

Forlag: PodConsult

Metoden kaldes podcasting og kan beskrives som udsendelser i lyd eller video, der bliver publiceret på en sådan måde, at andre kan abonnere på dem og aflytte dem på deres iPod eller mobiltelefon, eller hvad man nu har i nærheden. Modtagerne er andre elever, forældre, venner og familiemedlemmer.

I dette fremragende materiale - mig bekendt det eneste, der findes på dansk - bliver læseren introduceret til teknikken; og vel at mærke ikke på teknikfikseret vis, men på ganske almindeligt dansk, der også kan læses og forstås, hvis man ikke er tekniknørd. Det er netop forfatterens pointe, at arbejde med podcast ikke skal gå op i teknik og vilde effekter, men bruges til at få eleverne til at tilegne sig solid faglig viden. Arbejdet er med til at gøre eleverne til bevidste og kritiske brugere af elektroniske medier. Det er en vigtig ballast at give dem med, for vore dages børn og unge er ikke blot passive modtagere, de er også selv producenter af deres egne elektronisk bårne meddelelser - se bare, hvad de sender rundt på Arto og Facebook. Den koncentrerede side i materialet om ophavsret og webetik er god og nødvendig. Her er også gode henvisninger til sider med fotos og musik, som man ikke bliver slæbt i retten for at bruge.

I lærervejledningen - der løbende kan suppleres med nye ideer og materialer på forfatterens hjemmeside www.skolepod.dk - er der et hav af ideer til brug af podcasting i dansk, matematik, sprog, historie eller naturfag. De er lige til at gå til, eller de kan bruges som model.

Når eleverne først er kommet i gang, kan man roligt forlade sig på, at de afsøger teknikken ud til dens yderste grænse. Læreren kan så koncentrere sig om sin spidskompetence, nemlig at holde produktionerne fagligt på sporet og give indspark til elevdebatter om æstetik, væsentlighedskriterier og sammenhængen mellem budskab og virkemidler.

IKT skal inddrages i alle skolens fag. Ikke bare fordi det står i Fælles Mål, men fordi skolen skal ruste eleverne til et liv i den digitale tidsalder. Med podcasting har man en metode, der gør eleverne vildt motiverede for at sætte sig ind i fagligt stof og videregive det på en korrekt måde. For far og mor lytter med på deres iPod.