Selv om fagbladet Folkeskolen er en ældre dame - 125 år fylder hun i år - holder hun det høje niveau, viser ny læseranalyse. At det er højt, kan dokumenteres, for Scharling Research har sammenholdt en række af de væsentligste spørgsmål med præcis tilsvarende spørgsmål, som vi har stillet i de seneste ti læseranalyser af en række andre fagblade, og her ligger Folkeskolen i toppen i en sammenligning. Det er med andre ord et rigtig godt blad. Men det skyldes også, at det skrives til en stor gruppe læsere, der har meget til fælles. Det gør det muligt at fortælle om det, som interesserer dem, og skabe et blad, der bedst muligt opfylder læsernes ønsker. Det viser de læseranalyser, som er blevet gennemført siden 1994.

Mindre tid til at læse

Generelt er Folkeskolen i toppen i sammenligninger med andre fagblade, når det gælder, hvor stor en andel der læser bladet. Men læserne har ikke længere tid til at sidde og dvæle så længe ved deres medlemsblad som for bare ti år siden. En generel tendens, som ses hos mange andre blade. I 1997 brugte hver tredje læser over en time på hvert nummer, i 2000 var det 13 procent, i 2004 otte procent og i dag en så lille andel som fire procent. Måske er det et udtryk for, at man har mere travlt, og at man fordeler sin tid til læsning på flere informationskilder, herunder nettet. Andelen, der bruger mellem nul-fem minutter på bladet, er på seks procent, og sådan har det været i mange år. Det er den lille gruppe, der ikke læser bladet, men højst bladrer i det. Blandt skolelederne er det 2,6 procent, blandt lærere/overlærere er det fem procent. Blandt de tidligere medlemmer af Speciallærerforeningen, S81, er det 15 procent, og blandt de tidligere medlemmer af Formidlerne er det hver fjerde. Når det gælder de to nye grupper af medlemmer af DLF, kan tallene opfattes som en forbavsende stor andel, der rent faktisk læser Folkeskolen, da bladet slet ikke henvender sig til grupperne, der ikke arbejder i folkeskolen.

Vigtig informationskilde

Tre ud af fire (76 procent) siger, at Folkeskolen »er et godt blad«. Fordelt på grupper er der 92 procent skoleledere, 70 procent børnehaveklasseledere, 85 procent studerende, 75 procent lærere/overlærere, 67 procent tidligere S81'ere og 53 procent tidligere formidlere, der er enige om, at det er et godt blad.

Sammenlignet med de seneste ti læseranalyser, vi har gennemført af en række fagblade, ligger bladet Folkeskolen allerøverst med hensyn til at være »en vigtig informationskilde« for læserne og med hensyn til at være »relevant og vedkommende«.

Svært at gøre alle tilfredse

Psykisk arbejdsmiljø er topscorer efterfulgt af pædagogiske initiativer og begivenheder på skolerne. For tre år siden var det omvendt, for da kom det psykiske arbejdsmiljø ind på en andenplads efterfulgt af pædagogiske initiativer på skolerne. To emner har fået lidt mere interesse, og det er skolepolitiske udspil fra stat og kommuner og overenskomster og løn- og arbejdsforhold.

Lærerforeningsinitiativer og -aktiviteter samt nyt fra hovedstyrelsen befinder sig som i tidligere undersøgelser et stykke nede i rangordenen over emner, der inter­esserer læserne mest. Der er opbakning til balancen mellem det fagpolitiske og det pædagogiske stof i bladet. Der er dog 23 procent, der gerne vil have mere fagpolitisk stof, men samtidig er der 33 procent (især blandt kvinderne), der vil have mere pædagogisk stof. Det er ikke nemt for redaktionen at gøre alle helt tilfredse.

Valget mellem forskellige blade

Der er som i tidligere undersøgelser opbakning blandt læserne til en journalistisk uafhængighed for Folkeskolen. Hele 70 procent er enige i, at »det er vigtigt, at bladet har journalistisk uafhængighed i forhold til Danmarks Lærerforenings formand og hovedstyrelse«.

Ti procent af medlemmerne er uenige i det. Bedømt udefra tror jeg nok, mange vil sige, at bladet i høj grad er eksponent for de ansatte i folkeskolen, og at Danmarks Lærerforening har snor i bladet.

Personligt mener jeg, at hvis bladet skulle styres mere stramt af DLF, ville man risikere, at det blev et kedeligere og mindre professionelt blad. Så derfor tror jeg, at valget står mellem et blad, der bliver læst, selvom det tillader sig en vis friskhed, og så et blad, der retter pænt ind efter hovedstyrelsens linje, men samtidig bliver læst noget mindre og har mindre godt fat i læserne. Et godt blad skal med andre ord have albuerum.

Månedsmagasinet Undervisere

Folkeskolens nye, store lillesøster, månedsmagasinet Undervisere, som modtages af alle DLF's medlemmer, har endnu ikke indprentet sig i læsernes bevidsthed på samme måde som Folkeskolen. Månedsmagasinet Undervisere har også kun haft mindre end et år til at slå sit navn fast, hvor Folkeskolen på undersøgelsestidspunktet havde haft 124 år. 35-50 procent havde ikke rigtig dannet sig en mening om det blad. Så det var faktisk for tidligt at undersøge meningerne om bladet.

Undersøgelsen er gennemført af analysebureauet Scharling Research. Der er gennemført 536 telefoninterview i september-oktober i 2007, og besvarelsesprocenten var på 67. I undersøgelsen er månedsmagasinet Undervisere også med på lige fod med Folkeskolen, og der er gjort særligt meget ud af de to nye medlemsgrupper i Danmarks Lærerforening, tidligere Formidlere og tidligere S81'ere, og gennemført et særligt stort antal interview med dem, så de kunne blive grundigt belyst og vægtet statistisk korrekt, selvom de antalsmæssigt ikke fylder så meget i DLF.