Skolelederen som person kommer sjældent i fokus, når skoler skal udvikles. Men det skete under et uddannelsesforløb i Randers. Her fik 14 ledere ti individuelle sessioner hos en coach.

»Det var dejligt at få lov til at sætte fokus på sin egen lederrolle i så mange timer«, siger skoleleder Ulla Hilligsøe fra Hobrovejens Skole.

Coachen var en fortrolig samtalepartner, der hjalp skolelederen til at se hverdagens udfordringer i et nyt lys uden at præsentere færdige løsninger.

»Han spurgte ind til, hvad bestemte beslutninger ville medføre. Jeg havde svært ved at få hul på et oplæg om kontraktstyring, som jeg skulle præsentere for folk, der ikke kendte mig. Jeg ville ikke være for plat, men heller ikke for højtravende. Coachen hjalp mig på vej ved at spørge ind til, hvad jeg ville have, at tilhørerne fik med sig hjem«, siger Birgitte Exner, skoleleder på Vestervangsskolen.

Det er nu et år siden, at de to skoleledere var til coach, og de bruger stadig værktøjerne fra forløbet.

»Jeg tænker ikke bare, at jeg gør sådan og sådan. Jeg tænker processen igennem: 'Hvad skal den ende ud i, og hvem skal på banen?' Jeg stiller mig selv spørgsmål«, siger Ulla Hilligsøe.

Hun anvender også coaching i forhold til medarbejderne.

»Jeg hjælper ikke lærerne bedst ved at komme med en færdig løsning. Den, der har problemet, har også løsningen«, siger hun.

»Vi ved, hvor tilfredsstillende det er selv at formulere en løsning efter at have tænkt en problemstilling igennem«, tilføjer Birgitte Exner.

Ingen sag er for lille

Inden hvert møde med coachen skulle skolelederne sende ham fire linjer om, hvad de ville arbejde med.

»Det var ikke svært at finde på emner. Det er mit job at træffe beslutninger, så der er altid noget at tale om. Jeg arbejder med lærere, som er gode til at tænke selv, men som jeg alligevel gerne vil præge«, siger Ulla Hilligsøe.

Hun tænkte dog over, om et problem kunne være for lille at involvere en coach i, men hun skiftede hurtigt mening.

»Det, du kommer med, er det vigtigste for dig lige nu. I coaching er det dig, det handler om. Derfor er det vigtigt at være åben. Man bestemmer selv, hvor meget man vil have med derfra«, siger skolelederen fra Hobrovejens Skole.

Da lærerne skulle have ny teamaftale, vendte Ulla Hilligsøe det med sin coach. Han spurgte ind til, hvad hun ville opnå, hvordan hun ville præsentere sit forslag, og hvordan hun ville lytte til lærernes reaktion.

»Coachen sagde ikke: 'Hvad nu hvis lærerne er imod?' Det skulle jeg selv formulere. Det hele kom ud af min egen mund«, siger hun.

På den måde bliver det tydeligere for én selv, hvad man mener, tilføjer Birgitte Exner.

»Man finder ud af, hvornår man er nødt til at sige fra, fordi det støder mod ens værdier. Jeg brugte coachen til at få styr på min prioritering af de forslag og krav, der væltede ind over skolen, og jeg erkendte, at jeg kunne få tæsk for mine valg. Men så var jeg forberedt«, siger hun.

Lederne hviler mere i sig selv

Begge skoleledere har brugt metoden til at vurdere, om de skal bruge resten af arbejdslivet på at være skoleledere. Det er et spørgsmål, man bør stille sig selv med jævne mellemrum, mener de.

»Den overvejelse er god at vende med en coach, fordi han hverken er en makker eller en overordnet. Han har ingen aktier i foretagendet, men spørger alene ind til, hvordan jeg oplever, at andre tager imod mine beslutninger. Når jeg gør plusser og minusser op, kan jeg godt fornemme, om jeg lykkes i mit job«, siger Ulla Hilligsøe.

Selv om begge ledere nåede frem til, at de stadig har noget at bidrage med, vil de ikke påstå, at coaching har gjort dem til bedre skoleledere. Men de hviler mere i sig selv.

»Jeg kan mærke, at jeg er blevet tydeligere omkring, hvad jeg vil og ikke vil være med til. Men jeg oplever også, at jeg er blevet mere åben over for medarbejderne, fordi jeg ikke er bange for at tage lederkasketten af, når de har brug for omsorg eller opmærksomhed«, siger Birgitte Exner.

Coaching var det element, der gav det mest markante udbytte, da Randers Kommune gennemførte et stort udviklings- og uddannelsesforløb for sine skoleledere, viceskoleledere og skolefritidsordningsledere.

Undervejs i det 15 måneder lange forløb fik 14 skoleledere ti individuelle sessioner hos en coach fra konsulent- og kursusvirksomheden Attractor. Efter forløbet viste evalueringen:

. at 100 procent er blevet mere præcise på, hvad de gerne vil som ledere

. at 100 procent har fået en klarere bevidsthed om, hvordan de agerer som ledere

. at 100 procent har fået en større selvbevidsthed i forhold til deres rolle som leder

. at 100 procent har fået en mere klar bevidsthed om ledelsesmekanismer og -redskaber, de kan anvende

. at 100 procent har fået en øget tro på og en større tillid til, at de gør det rigtige som leder

. at 92 procent har fået et større indblik i, hvordan billedet af dem som ledere er på skolen

. at 92 procent har opnået en øget bevidsthed om, hvilke krav der stilles til moderne ledelse og ledelse af moderne organisationer.