OTTE SKOLER MED UNDER 100 ELEVER
På ni år er elevallet i Ringkøbing-Skjern Kommune faldet med 20procent, så der i skoleåret 19/20 var 4.914 elever i 257 almeneklasser. Elevtallet vil falde yderligere med cirka 12 procent iløbet af de næste fem år.
Kommunen har 22 folkeskoler fordelt på 13 med 0. til 6. klasseog ni skoler med 0. til 9. klassetrin.
Otte skoler har færre end 87 elever, heraf to med færre end 75og en med færre end 60. Højmark Skole, som har 57 elever, nedlæggestil sommer.
Skolebudgettet lød i 2020 på 290 millioner kroner eksklusivemodtageklasser, special-undervisning, el, vand, varme ogvedligehold. Budgettet fordeles efter elevtal, dog får ingen skolermindre til undervisningspersonale end svarende til 75 elever.
Kilde: Rapporten "Fremtidens skolestruktur iRingkøbing-Skjern Kommune".
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skolestatus 2021
Elevtallet falder på Fjelstervang Skole. Da Peter Ulriksen tiltrådte som skoleleder for fire år siden, havde skolen 82 elever. I dag er det reduceret til 74, og efter sommerferien sker der igen en nedgang. 17 elever forlader skolen efter 6. klassetrin, og der kommer kun 11 ind i børnehaveklassen.
Fjelstervang Skole har trods sit lille faglige miljø ingen problemer med at tiltrække uddannede lærere, når der er et ledigt job, fortæller skoleleder Peter Ulriksen.
Hidtil har den geografisk store og tyndt befolkede Ringkøbing-Skjern Kommune haft den regel, at kommer en skole under 75 elever, skal den sammen med kommunen se på, hvilke muligheder der tegner sig for fremtiden.
Frygten for, at landsbyen i den yderste østlige udkant af kommunen ville miste sin skole på den konto, var så stor, at borgere i Fjelstervang har anmeldt en friskole til næste skoleår. Men kun som gardering, understreger Henrik Hammelsvang, som sidder i skolens bestyrelse og er aktiv i arbejdet med byens udvikling.
"Planen har alle dage været, at vi ville beholde vores folkeskole, så vi har kæmpet for at overbevise byrådet om, at skolen er et fyrtårn for byen", siger Henrik Hammelsvang, som har en søn i 6. klasse og selv var elev på skolen i 1970'erne.
Dengang havde skolen omkring 130 elever. Nu står den over for små børnetal, men det retter sig på sigt. Blandt andet fordi der kun er 15 kilometer til Herning, hvor et supersygehus er på vej med medarbejdere, som skal have et sted at bo.
"Når noget kommer til leje i Fjelstervang, bliver det revet væk, og hvis vi får ti nye huse på vores ledige byggegrunde, vil der formentlig være skolebørn i seks-syv af dem. Det vil kunne mærkes", lyder det optimistisk fra Henrik Hammelsvang.
Landsbyskolen føler sig ikke længere lukningstruet. Efter et års udvalgsarbejde med skolestrukturen har et flertal i byrådet sænket minimumstørrelsen på skoler til 60 elever og fastholdt, at skolerne får tildelt penge til mindst 75 elever.
"Vi skal fortsat være i dialog med politikerne om skolens fremtid. Vi skal være levedygtige, så det er fornuftigt at være på forkant med skolens udvikling", siger skoleleder Peter Ulriksen, som er enig i, at en skole på under 60 elever bliver for klejn.
"Vi får en nedgang, når vi mister vores store 6. klasse til sommer, men det bliver rettet op til næste år. Vi har kun fire elever i den nuværende 5. klasse, og når de skifter skole efter 6. klasse, får vi igen 11 ind nedefra", siger han.
Lærere er vilde med miniputskole
En skole binder folk sammen
Kommunen kunne spare 2,1 million kroner om året på at nedlægge Fjelstervang Skole, men der er mere på spil end snæver økonomi, understreger Henrik Hammelsvang.
Fjelstervang Skole er fra 1847.
"Det kan se godt ud i et regneark at samle eleverne på Vorgod-Barde Skole, men de ville også dyrke gymnastik der, og så ville vi miste vores foreningsliv i Fjelstervang".
Henrik Hammelsvang bor i Rimmerhus, som hører under Fjelstervang Skole, selv om der er en anelse kortere til Vorgod-Barde. Især tilflyttere vælger skolen i Vorgod, og det har konsekvenser.
"Børnene i Rimmerhus kender ikke hinanden, som vi gjorde i gamle dage. Det gør vi voksne heller ikke. En skole binder folk sammen, og uden en skole i Fjelstervang ville eleverne blive spredt ud på en række skoler. Folk, som arbejder i Herning, ville benytte det frie skolevalg til at få deres børn ind der, og der er kun fire kilometer til Kibæk, som også ligger i nabokommunen", uddyber Henrik Hammelsvang.
En skole er også med til at afgøre, hvor børnefamilier slår sig ned.
"Jeg var væk herfra i 15 år, og havde der ikke været en skole i Fjelstervang, var jeg ikke kommet tilbage. Vi voksne kører gerne i tre kvarter for at komme på arbejde, men det vil vi ikke byde vores børn, før de kommer i overbygningen. Kommunen vil gerne have tilflyttere, og politikerne kan se fordelen ved, at vi har en skole i Fjelstervang", siger Henrik Hammelsvang.
Lærere søger den lille skole
Det kan godt lade sig gøre at drive god skole med 70 elever, oplever skoleleder Peter Ulriksen. Men som skoleleder skal han holde tungen lige i munden for at få staben på seks lærere og en børnehaveklasseleder til at dække hele fagrækken.
"Vi har heldigvis mange ansøgere. Sidst vi søgte, fik vi tæt på 90 ansøgninger, og det selv om der lå et spøgelse over skolen. Næsten alle var læreruddannede, som ønsker at være på en lille skole", fortæller Peter Ulriksen.
Man skal være fleksibel for at kunne undervise på en lille skole.
"Vi løser de faglige udfordringer ved at samlæse to årgange, så vi har et større spænd blandt eleverne, end når man kun underviser ét klassetrin. Til gengæld har vi en høj grad af tolærerordninger", siger Peter Ulriksen, som oplever både tilfredshed og opbakning til skolen.
"Man er ikke discount, fordi man er lille, men det kræver, at man bruger fordelene ved at være få. Vi har for eksempel kort vej fra 'Hvad gør vi?' til 'Vi gør sådan her', og har en lærer succes, bliver det hurtigt alles succes", siger Peter Ulriksen.
